Parkering i Paris i seks timer: 1.675 kr.
Som led i en langsigtet plan om at mindske forureningen i Paris går bystyret nu til kamp mod store SUV-biler.
Er det rimeligt, at tre pct. af vaelgerne får lov til at bestemme?
En folkeafstemning i Paris om store personbiler har skabt store overskrifter, men også undren over den socialistiske overborgmester, Anne Hidalgos, metoder.
Den har uden tvivl også fået en del franske bilejere til at saette spørgsmålstegn ved de demokratiske spilleregler.
Kun 78.000 af 1,3 mio. stemmeberettigede – 5,68 pct. – mødte søndag frem for at stemme, og heraf besluttede 42.549, at det skal vaere meget dyrt at parkere en stor bil i hovedstaden. Flertallet var på godt 54 pct. af de afgivne stemmer.
Afstemningen gik ud på at tredoble parkeringsafgiften for »tunge, voluminøse og forurenende« SUV-personbiler i Paris.
Da resultatet blev offentliggjort, glaedede Hidalgo sig over, at »pariserne har foretaget et klart valg til fordel for vores sundhed og for planeten«.
Beslutningen, der først vil blive omsat til højere satser i september, rammer benzinog dieseldrevne og plug-in hybridbiler over 1,6 tons samt elektriske biler over to tons.
En af de mest solgte elektriske biler i Danmark, en Tesla Y, vejer lige under graensen.
For de tunge biler vil prisen for at parkere i centrum af hovedstaden stige til 18 euro (134 kr.) for den første time og til 1.675 kr. for seks timer. I arrondissementer uden for centrum vil parkering vaere noget billigere.
Bilejere i Paris vil ikke blive ramt, når de parkerer i de områder, de har tilladelse til. Det samme gaelder taxichauffører, håndvaerkere og ansatte i sundhedsvaesenet.
Ifølge rådhusets beregninger vil beslutningen ramme ca. 10 pct. af dem, der parkerer i Paris, og indbringe ekstra 260 mio. kr. om året.
Kun ca. hver tredje familie i Paris ejer sin egen bil, og der har laenge vaeret folkelig modstand mod de mange store og kraftfulde SUV’er, der i Paris normalt kaldes for firehjulstraekkere 4x4.
Dobbelt så dødelige
Borgmesteren har peget på, at ulykker med tunge og høje biler er dobbelt så dødelige som med almindelige personbiler.
Men samtidig laegger Anne Hidalgo ikke skjul på, at beslutningen blot er den seneste i en lang raekke, der skal gøre den franske hovedstad behageligere at opholde sig i.
I sine snart 10 år som overborgmester har hun lukket veje langs Seine-bredden for at give byens joggere og spadserende et ekstra åndehul, og hun har plantet traeer på 200 veje i storbyen.
Inspireret af byer som Amsterdam og København har hun anlagt cykelstier naesten overalt i centrum i håb om at få borgerne til at vaelge cyklen som transportmiddel.
Bestraebelserne fik udlejere af elektriske cykler og isaer af elektriske løbehjul til at rykke ind i stor stil med det resultat, at det ofte blev livsfarligt at faerdes på byens fortove.
Det fik sidste år i april Hidalgo til at afholde en folkeafstemning om et forbud mod udlejning af elektriske løbehjul. Dengang mødte 103.000 vaelgere op på valgstederne, 7,46 pct. af de stemmeberettigede, for at beslutte at fjerne løbehjulene fra bybilledet.
Afstemningen om de tunge biler blev et spejl på det politiske landkort. I borgerligt ledede arrondissementer var der modstand mod de høje parkeringsafgifter, mens der i kvarterer ledet af venstrefløjen var klart flertal.
Den lave valgdeltagelse og det taette resultat er et nederlag for Hidalgo, konstaterede det republikanske parti i en erklaering.
Paris er også gået foran andre franske byer med planer om at forbyde aeldre dieselbiler. Men indtil videre betyder manglende infrastruktur i form af bl.a. kameraer, at forbud ikke indskaerpes.