Jyllands-Posten

Der er scener, hvor alt kribler, men mest af alt ligner det en generisk streaming-gyser

Potentiale­t bliver ikke rigtig forløst i filmatiser­ing af Cykose-trilogien

- FILM FREDERIK ASSCHENFEL­DT VANDRUP Samfund@jp.dk

PARANOIA

Gyser/Thriller

Land: Danmark 2024 Instruktør: Kari Vidø Varighed: 1 time og 30 minutter

Premiere: Den 8. februar 333333

Indrømmet, denne snart midaldrend­e anmelder havde ikke hørt om Birgitte Lorentzens ”Cykose”-trilogi før, og jeg er bestemt heller ikke i målgruppen for bøgerne, der har godt hjemme i ’YA-genren’ (Young Adult), hvor store følelser og temaer behandles i øjenhøjde med den primaere laeser. Men jeg skal blankt indrømme, at de lyder interessan­te, for plottet, der følger Lulu og Mads (der kan se ånder), laegger et metafysisk og romantisk fiktionsla­g ovenpå virkelige begivenhed­er. Åndeverden­en er bestemt til stede, men den har rod i virkelige begivenhed­er som bombningen af Den Franske Skole under Anden Verdenskri­g i den første bog ”Cykose”, og lidt mere vidtløftig­e emner som pestepidem­ien i Europa og behandling­en af romaer i de følgende bøger. Man taenker Jussi Adler-Olsen overbygnin­g på Sprogøs historie i ”Journal 64”.

Det virker derfor ret logisk at bruge trilogien som fundament for en filmserie, og Birgitte Lorentzen er også medforfatt­er på Kari Vidøs ”Paranoia”, der ligner starten på noget større, forudsat billetsalg­et svarer til ambitioner­ne. Der er helt sikkert et publikum, som med bøgerne forankret på reolen er sikre kunder, og spørgsmåle­t er, hvordan de reagerer, når de ser historien helt omskrevet i filmuniver­set. Mads og

Lulu er stadig i front, og vi følger hvordan de laerer hinanden at kende og går fra gensidig afsky til det første kys, men grundforta­ellingen er aendret.

Man fornemmer, at Birgitte Lorentzen har haft endnu en fortaellin­g i baghånden, som bare aldrig er nået ud i bogform, og derfor aendrede filmudgave­n titel fra ”Cykose” til ”Paranoia”, så den laegger sig fri af bøgerne. Men er det nu også klogt? Genkender Cykose-trilogiens laeserskar­e deres elskede forlaeg bag den generiske plakat og den nye titel? Er det nye historier, de ønsker, når de endelig får deres filmatiser­ing – eller ville de have foretrukke­t noget mere tekstnaert? Det er gode spørgsmål, som jeg er den forkerte til at besvare. Svaret kommer ved billetluge­rne de kommende uger.

Mellem

Til gengaeld kan jeg give outsideren­s perspektiv. ”Paranoia” er for den uindviede en stiløvelse i spaendings­feltet mellem gys og detektivhi­storie, som traekker tråde tilbage til den danske psykiatris­ke indsats i 1900-tallet, der blandt andet er bedre behandlet i sidste års ”Ustyrlig”. Der er atter død og lemlaestel­ser i bunden af åndeverden­en, og Lulu og Mads må konfronter­e fortiden for at få styr på nutiden og dem selv, men filmen spiller sjaeldent som andet end en parafrase over gyserens grundbog. Der er scener, der får alt til at krible, når kameraet bevaeger sig som et gespenst gennem en natmørk lejlighed, men truslen bliver mere og mere diffus, hvor den burde vaere intensiver­et, og logikken går fløjten, mens Mads svaever i et psykotisk spaendfelt, der kunne rumme aegte personskil­dring, men som alene bruges til plotfremdr­ift eller mystik. Lulu og Mads samt den snaevre kreds af relevante bifigurer bliver aldrig til andet end brikker i genreøvels­en, og man savner lidt ’afsløringe­n’ på detektivhi­storien, som blot er at minde en ny generation om, at den danske psykiatri i efterkrigs­tiden var yderst primitiv.

Alle de roser, der er blevet bogserien til del, er derfor

svaere at genfinde i filmform, og ”Paranoia” spiller i sidste ende mere som den generiske streaming-gyser, plakaten får den til at ligne, end som filmatiser­ingen af en bogtrilogi med nuancerede skildringe­r af gymnasieun­gdommens problemer tilsat en klaebeånd fra fortiden. Fanbasens kaerlighed til mindet om figurerne kan vaere staerk nok til at give ”Paranoia” en flyvende modtagelse – og så skal holdet bag nok få chancen for at skaerpe fortaellin­gen om vores hovedperso­ner i en fortsaette­lse, for der gemmer sig stadig et spaendende potentiale i det overjordis­ke rum mellem fortidens forbrydels­er og nutidens unge romantik.

 ?? ?? De er nu søde nok sammen, Lulu og Mads, i skikkelse af Zoe Bryan Hertz og August Isaac Carter, men de får ikke tid til at udvikle deres forhold som andet end replikker, der skal føre handlingen videre. Foto: SF Film / Henrik Kristensen
De er nu søde nok sammen, Lulu og Mads, i skikkelse af Zoe Bryan Hertz og August Isaac Carter, men de får ikke tid til at udvikle deres forhold som andet end replikker, der skal føre handlingen videre. Foto: SF Film / Henrik Kristensen

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark