Skolen skal vaere en skaermzombiefri zone
Tid og opmaerksomhed har man ikke meget af. Hvad skal danske skoleelever bruge deres på? Skrue ned for skaermene og op for laeringen.
Forestil dig en klasse, hvor eleverne konstant distraheres af snapstreaken, der skal vedligeholdes med alle vennerne og klassekammeraterne.
Hvor billedet fra weekenden lige skal laegges op på Instagram på det helt rigtige tidspunkt, så alle andre ser det. Hvor billedet først lige skal forbi filterfabrikken, så det fremstår perfekt. Hvor de sidste bets på hestevaeddeløbet eller den japanske fodboldliga lige skal placeres. Når din flirt skriver, så hjertet banker.
for mange elever i danske folkeskoler og gymnasier. Er det så maerkeligt, at de har svaert ved at koncentrere sig?
Det er en ulige kamp både for dig, mig og børnene, når man er oppe mod de magtfulde algoritmer. Teknologierne bruges til at kapre vores tid og opmaerksomhed, og det, vi oplever, er en ulige
Det er hverdagen
kamp, hvor vi føler, at al ansvar ligger hos os. Overvej, hvordan sociale medier fungerer som en spillemaskine, hvor vi hele tiden traekker ned for at se noget nyt; det har de samme slags afhaengighedsskabende kvaliteter, der holder folk i Las Vegas fastklistret til spillemaskinen.
Hvor mange gange har du ikke hørt nogen referere til, hvor mange likes et billede har givet?
Vores selvopfattelse og vaerdi afhaenger af, hvor mange mennesker der følger med i vores hverdag, og hvor mange der synes godt om vores opstillede billeder, og vi bliver mere og mere afhaengige af dem.
Alle disse distraktioner koster. Det kan tage eleverne op til 20 minutter at fokusere igen. Man klarer sig dårligere til eksamener. Man sover mindre. Det har sundhedsmaessige konsekvenser på helbred og vaegt og en stor negativ indflydelse på trivslen, specielt hos unge piger.
Går det op for dig, hvor alvorligt problemet er? Forskningen kan hjaelpe os med at forstå det bedre.
Det viser sig faktisk, at algoritmer og sociale medier lokker os med mange forskellige belønninger.
Og de tegn, vi ser, når folk bruger meget tid på disse, ligner dem, man ser ved stofmisbrug og andre afhaengighedsskabende vaner. Det gør det rigtig svaert for os at traeffe valg, der passer til vores egne vaerdier.
og laererne er dem, som kender eleverne bedst. Faerre mobiltelefoner vil øge deres relation til deres elever, hvilket er alfa og omega, når vi taler indlaering og aktiv deltagelse i undervisningen. Det er derfor vigtigt, at et forbud ikke bare bliver påduttet skolerne og laererne. Nogle vil givetvis have positive erfaringer ved at lade deres elever bruge deres mobil i forbindelse
Skolelederne
med undervisningen, mens andre har dårlige erfaringer.
At regulere mobiltelefoner er hverken et nybrud eller revolutionerende. Franske skoler har forbudt mobilen for at ”afgifte” sig fra deres mobilafhaengighed, og eleverne er mere sociale, mere empatiske, mere fysiske og mere koncentrerede i undervisningen. Og kigger man blot over Øresundsbroen, så har man her besluttet, at den svenske folkeskole skal vaere helt mobilfri.
Heldigvis har nogle gymnasier set alvoren i øjnene og gået forrest; endda til begejstring for eleverne.
er ofte til for at blive brudt, så vejen til faerre mobiltelefoner på alle folkeskoler og ungdomsuddannelser er nationale retningslinjer, hvor hverdagens eksperter står for implementeringen rundtomkring på samtlige uddannelsesinstitutioner. Det er en dialogsøgende proces, hvor intet bare bliver hevet hen over hovedet på den enkelte skole, men hvor skolebestyrelser, laererne, foraeldrebestyrelser og elevråd på skolerne samarbejder om, hvad deres skoles retningslinjer skal vaere, og hvordan de skal implementeres.