EU kan ikke ”Trump-sikres” ved at lave en Theresa May
Muligheden for, at Donald Trump på ny indtager Det Hvide Hus, er stor. Mange europaeiske politikere gyser ved tanken, men det er vigtigt, at de laerer af fejlene fra sidste gang.
Som alle andre politikere har Europas stats- og regeringschefer styr på den klassiske politikerfrase: En uge er lang tid i politik. Men selvom der er hele 39 uger til det amerikanske praesidentvalg, er arbejdet for laengst gået i gang: Hvad skal Europa gøre, hvis Donald Trump på ny rykker ind i Det Ovale Kontor?
Én ting er at erkende, at Trump rent faktisk kan få comeback. Noget helt andet at blive enige om en plan, der kan ”Trump-sikre” Europa. Taenk blot på, at en Trump-sejr i Berlin vil vaere det vaerste mareridt, mens sejren vil blive modtaget med brede smil i Budapest.
Modsat kollegerne i EU-kredsen har Ungarns leder, Viktor Orbán, for laengst indtaget sin gamle position i Trumps heppekor.
Sidste uges EU-topmøde er imidlertid et klart tegn på, at Orbáns indflydelse ikke må overvurderes. Lige så klart er det, at arbejdet med at ”Trump-sikre” Europa ikke kan udskydes til efter det amerikanske praesidentvalg. F.eks. tager det tid at ”kickstarte” den europaeiske forsvarsindustri. I europaeiske taenketanke peges der derfor på flere områder, hvor der her og nu bør traeffes beslutninger.
Ikke overraskende er det første forsvarsområdet. Trumps udsagn om, at han ikke vil føle sig forpligtet til at komme et Nato-land til undsaetning i tilfaelde af et angreb, har allerede vendt op og ned på Europas territorielle sikkerhed. For hvor meget kan man stole på sin forsikring, når forsikringsselskabet pludselig saetter spørgsmålstegn ved gyldigheden af policen?
Tilsvarende giver det anledning til hovedbrud, at Europa ikke vil have produktionskapacitet nok til at kompensere for de vitale amerikanske våbenleverancer til Ukraine, hvis Trump gør alvor af ikke at ville sende bare én artillerigranat til Ukraine.
Alt dette taler for, at EU-landene øger forsvarsbevillingerne og saetter turbo på det forsvarsindustrielle samarbejde. Det kraever bl.a., at der udvikles nye finansieringsmekanismer, der kan øge produktionen her og nu, men også at EU-landene fremover foretager mere faelles udvikling og indkøb af forsvarsmateriel.
For det andet bør EU hurtigst muligt styrke sin økonomiske sikkerhed. Hvis Trump vinder, kan EU blive hvirvlet ind i en handelskonflikt mellem Kina og USA. Virksomheder, der handler med Kina, kan her blive udsat for sekundaere sanktioner, dvs. blive udelukket fra det amerikanske marked.
Her kunne en ny økonomisk sikkerhedskomité, helt som EU havde under covid-krisen, vaere vejen frem. I hvert fald gaelder det om at undgå, at Trump driver kiler ned mellem nogle lande ved at undtage dem fra sanktioner.
Hvor meget kan man stole på sin forsikring, når forsikringsselskabet pludselig saetter spørgsmålstegn ved gyldigheden af policen?
SPADESTIK KOMMENTAR
Direktør for Taenketanken Europa
Endelig betyder Trumps melding om, at europaeiske produkter vil blive udsat for straftold, at EU må beskytte vaeksten på anden vis. Ikke alene skal der indgås handelsaftaler med andre tredjelande. Der må også pustes nyt liv i det indre marked. F.eks. er områder som tjenesteydelser og kapital fortsat domineret af nationale barrierer.
Selv hvis arbejdet med at ”Trump-sikre” Europa går i gang nu, vil det ikke kunne vaere afsluttet den 5. november. Set i det lys er det vigtigt, at stats- og regeringscheferne laerer af fejlene fra 2017.
Dengang kastede de sig ud i et sandt kapløb om at vaere den første, der blev modtaget i Det Hvide Hus.
Konsekvensen var, at Trump kunne spille europaeerne ud mod hinanden – uden at de enkelte lande fik synderligt meget ud af det.
Spørg bare den britiske premierminister Theresa May.
Hun vandt raeset mod Det Hvide Hus, men fik aldrig den ønskede handelsaftale med USA.