Sådan aflaster vi sundhedsvaesenet
Prioritering er nøgleordet for sundhedsvaesenet i fremtiden. Hvordan bruger det pressede vaesen personalets tid bedst til gavn for patienter og pårørende? Vi afleverer i dag 20 anbefalinger til sundhedsministeren.
MEDLEMMERNE AF SUNDHEDSSEKTORENS PRIORITERINGSRÅD
Det danske sundhedsvaesen er presset, og i horisonten kan man se endnu større udfordringer i form af et stigende antal aeldre og patienter med flere samtidige og kroniske sygdomme, som har behov for sundhedsvaesenet. Udfordringen minder om en gordisk knude, fordi der bliver brug for 100.000 flere sundhedsprofessionelle i 2045, hvis vi fortsaetter som hidtil. Samtidig med at det er urealistisk at tro, at vi kan ansaette os ud af krisen – der er ikke nok kvalificerede til rådighed.
Men et svaerd, som kan hugge den gordiske knude over, er prioritering. Prioritering handler her ikke om, hvilken behandling eller medicin der skal vaelges. Det handler om, hvordan sundhedsvaesenet bedst muligt bruger personalets tid til gavn for patienter og pårørende. Det handler om, hvordan man fordeler opgaverne mellem faggrupper og sektorer i sundhedsvaesenet, og det handler om at fremme sundhed og forebygge sygdom. Og endelig handler det om, hvordan patienter og deres pårørende inddrages i beslutninger om eget liv og behandling.
Laegeforeningen i vinteren 2022 initiativ til at samle en bred vifte af samfundsaktører i Sundhedssektorens Prioriteringsråd. Her har vi med vidt forskellig baggrund og fokus brugt det seneste år på at diskutere, analysere og udvikle 20 anbefalinger til, hvordan politikerne kan prioritere mere i sundhedsvaesenet.
Målet har vaeret at finde nye og bedre måder at bruge ressourcerne på, så vi kan frigøre personale til at løse det voksende antal sundhedsopgaver og skabe bedre patientforløb. Målet har ikke vaeret at pege på besparelser, for det er nødvendigt, at den arbejdskraft, der frigøres ét sted i sundhedsvaesenet, skal bruges til at løfte opgaver et andet sted. Vi påstår ikke, at vi løser sundhedsvaesnets gordiske knude med ét svaerdslag. Men vores anbefalinger er vaesentlige skridt på vejen til et holdbart sundhedsvaesen. Et landkort af muligheder.
Derfor tog
anbefaling til et holdbart sundhedsvaesen er, at der fastsaettes ét entydigt ansvar for alle patientovergange. Det er en kaempe udfordring, at der ikke er styr på de overgange, patienter oplever, når deres behandling flytter mellem sektorer.
Et entydigt ansvar for patientovergange vil sikre koordinerede og sammenhaengende patientforløb med tilgaengelig og opdateret
Vores første
information for både de sundhedsprofessionelle og patienter samt pårørende. Det kan reducere antallet af indlaeggelser og sikre, at patienterne får gode forløb med behandling og pleje på det rigtige niveau.
I det hele taget skal sundhedsydelser taettere på patienternes hverdag. Vi anbefaler, at det naere sundhedsvaesen – det, der er taettere på patienterne og ligger uden for hospitalerne – prioriteres meget højere end i dag.
De patienter, som kan og vil, skal i højere grad inddrages i planlaegningen af deres eget patient- og behandlingsforløb, vaere en aktiv partner i deres egen behandling og behandles i eget hjem.
Så vil der vaere langt flere tider, f.eks. på landets ambulatorier, til patienter, som har behov for fysisk fremmøde. Men hjemmebehandling skal vaere patientens eget valg og ske med fokus på patientsikkerhed og kvalitet – kort sagt skal patienter og pårørende vaere trygge ved behandling i hjemmet.
Et andet sted, politikerne kan saette ind for at sikre et holdbart sundhedsvaesen, er ved at forebygge, at så mange kommer gennem døren til hospitalerne. Der skal vaere langt større fokus på at forebygge de sygdomme, som kan forebygges, og at give den rette behandling til patienterne ved første kontakt til hospitalet fremfor at skabe ”svingdørspatienter” med risiko for genindlaeggelser.
Der er desuden meget at hente ved at fremme den generelle sundhed i befolkningen. Ved at tage et opgør med de risikofaktorer, der kan vaere med til at gøre folk syge. Skadevirkningerne af ikke mindst tobak og alkohol bør ligeledes forebygges. Saerligt unges forbrug bør reguleres ved f.eks. at haeve priser og afgifter på tobak og alkohol og saette bindende nationale mål for forebyggelsen med løbende opfølgning.
Derudover er der et stort potentiale i at styrke danskernes sundhedskompetencer. Patienter skal støttes til at finde, forstå og bruge sundhedsinformation, fordi man med gode sundhedskompetencer bedre kan holde sig sund og undgå at forvaerre sygdom. Ved at flere patienter bliver mere selvhjulpne og kan spille en større rolle i deres egen behandling, frigives vigtig tid til de patienter, der har saerlige behov.
Øget fokus på de mest sårbare patienter bør også styre prioriteringen i vores sundhedsvaesen. Det vaere sig at sikre bedre støtte til udsatte grupper såsom patienter med psykiske lidelser, et svagt socialt netvaerk eller personer med flere kroniske sygdomme samtidig. Manglende fokus på disse grupper resulterer nemlig ofte i genindlaeggelser og forvaerring af deres almene tilstand.
Det kraever, at vi får mere viden ind i sundhedssektoren om udsatte patienters behov og udfordringer, og hvad de har af barrierer for et sundt liv. Derfor skal udsatte patienter i kommunerne have en fast tilknyttet laege eller laegelig funktion, der kan hjaelpe dem både med forebyggelse og behandling.
Patienter skal have den behandling, de har behov for – altså hverken for meget eller for lidt. Det kan virke som en banal anbefaling, men nedbringelse af unødvendig behandling, overdiagnostik og overbehandling kan frigøre meget tid for sundhedspersonalet og patienterne uden at gå på kompromis med kvaliteten af behandlingen, hvis der tages højde for de bedste tilgaengelige og evidensbaserede anbefalinger.
Den måske største udfordring for sundhedsvaesenet er at få lukket gabet mellem, hvad borgerne forventer, og hvad det offentlige kan levere.
et initiativ, der allerede arbejder i denne retning, er Vaelg Klogt-samarbejdet, hvor patienter og laeger i ligevaerdigt samarbejde identificerer unødvendige og skadelige behandlinger, som vi bør stoppe med at udføre. Det kraever blandt andet, at der sorteres bedre i sundhedspersonalets faglige vejledninger, og at de bliver gjort mere enkle, ensartede og brugervenlige. Så det er tydeligt, hvad der skal ske og hvorfor. Det vil både forbedre patienttilfredsheden, livskvaliteten og tilliden til sundhedsvaesenet.
Samtidig skal patienter og pårørende have bedre muligheder for samtaler om deres behandlingsønsker, når de for eksempel står over for livstruende og alvorlig sygdom eller pga. alder og svaekkelse er i livets sidste fase. Det indebaerer, at de kan vaelge at stoppe behandlingen og i stedet få lindrende pleje og omsorg. Den beslutning skal vaere klar for alle sundhedspersoner, så der ikke bruges personaleressourcer på behandling, der strider mod patientens ønsker.
Et eksempel på
udfordring for sundhedsvaesenet er at få lukket gabet mellem, hvad borgerne forventer, og hvad det offentlige kan levere. Derfor er det vigtigt, at vi har en grundlaeggende samtale om, hvordan vi prioriterer. Der er brug for en debat om, hvad sundhedsvaesenet kan tilbyde, og hvordan borgerne og patienterne inddrages mere i behandlingsvalget.
I Sundhedssektorens Prioriteringsråd er vi stolte af, at vi har kickstartet den debat, og at vi i dag kan praesentere de 20 anbefalinger til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Nu har vi praesenteret vores bud, og så er det op til politikerne at forventningsafstemme med befolkningen. Men vi kommer ikke uden om at stoppe med alt det, der enten ikke nytter – eller ikke gør den store forskel for patienterne.