Copenhagen Infrastructure Partners laegger an til at kapre de private investorer
Copenhagen Infrastructure Partners forvalter over 200 mia. kr. for topprofessionelle investorer. Nu går den grønne danske fondsforvalter på jagt efter private investorer både i Danmark og resten af verden.
Danmarks grønne investeringsgigant laegger nu an til at åbne dørene for millioner af danske og udenlandske privatkunder, der dermed vil få mulighed for at skyde penge direkte i store grønne energiprojekter.
Det drejer sig om den fremadstormende kapitalforvalter og projektudvikler Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der i dag har mere end 200 mia. kr. under forvaltning fra pensionskasser og andre institutionelle investorer.
CIP har en ambition om, at formuen naesten skal firedobles inden 2030, og nu lufter finansdirektør Bo Foged for første gang planerne om, at det bl.a. skal ske ved at rejse penge fra både velhavere og almindelige bankkunder. Derfor undersøger fondsforvalteren i øjeblikket mulighederne for at lancere nye produkter målrettet private investorer.
»Jeg tror på, at mange mennesker gerne vil bruge deres private midler til at understøtte den grønne omstilling. Så hvis man både kan få et fornuftigt afkast og vaere med til at gøre en forskel for planeten, så er jeg overbevist om, at det vil appellere til mange private investorer,« siger Bo Foged, der bl.a. har en fortid som adm. direktør i ATP.
CIP er aktiv i det meste af verden, hvor selskabet investerer i alt fra havvindmøller og solparker til energiinfrastruktur og grønne braendstoffer.
Verdens største
Siden selskabet blev stiftet af Dongs skandaleombruste »guldfugle« i 2012, har det udviklet sig til i dag at vaere verdens største fondsforvalter inden for nyetableret grøn energiinfrastruktur.
Hidtil har CIP alene henvendt sig til de professionelle investorer, da der er tale om komplicerede og illikvide investeringer, men ved at etablere nogle produkter, der er tilgaengelige for almindelige bankkunder, kan CIP traede ind på et yderst attraktivt marked.
Alene i Danmark investerer langt over 1 mio. mennesker i aktier, investeringsbeviser og obligationer. Og ifølge bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, har formuen i de danske detailfonde rundet 1.000 mia. kr.
»CIP blev bygget på en måde, hvor det var mere naturligt at gå til de institutionelle investorer. Men vi kan se, at nogle af vores større konkurrenter er gået ind i detailmarkedet, og så er det jo bare verdens største opsparingsmarked,« siger Bo Foged.
Et eksempel er kapitalfonden Blackstone, der har succes med at gøre ejendomsinvesteringer tilgaengelige for privatinvestorer. Et andet er den svenske kapitalfond EQT, der har givet privatinvestorerne adgang til unoterede selskabshandler bl.a. i et samarbejde med Ringkjøbing Landbobank.
For Bo Foged er det naturligt at traekke CIP i samme retning for at jagte nye vaekstmuligheder. Før sin tid i ATP var han adm. direktør i investeringsforeningen Bankinvest, så det er et marked, han har indgående kendskab til.
»For os er det stadigvaek early days, og jeg ønsker heller ikke at saette dato på, men det er naturligt for CIP at undersøge det intensivt,« siger Bo Foged.
Roser idéen
Den selvstaendige investeringsrådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen roser idéen om at sammensaette et produkt, der gør det muligt for private investorer at skyde penge i nogle af de grønne energiprojekter. Og han kan godt forestille sig, at CIP vil kunne appellere til danske privatinvestorer.
»CIP er en erfaren og seriøs spiller, så det er bestemt ikke den vaerste forvalter at gå sammen med,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.
Han tvivler dog på, at pengene vil vaelte ind fra privatkunderne på samme måde, som de hidtil har gjort det fra pensionskasser og andre institutionelle investorer.
For det første er omkostningerne typisk forholdsvis høje for infrastrukturinvesteringer, og dertil kommer formodentligt et yderligere lag for distribution til den private investor. For det andet er der tale om en mere kompleks og illikvid investering, som kan vaere svaer at gennemskue for laegmand. Og for det tredje er det blevet svaerere at konkurrere på afkast, da mange forskellige obligationstyper er blevet betydelig mere attraktive over de senere år.
»Afkastet (på energiinfrastruktur, red.) er bare ikke så attraktivt, som det var for nogle år siden. Når først projekterne er i drift, er afkastet typisk omkring 4-5 pct., og det er ikke laengere interessant. Det kan de private investorer opnå i andre, langt billigere og mindre komplekse aktivklasser som f.eks. obligationer,« siger Nikolai Holdt Mikkelsen.
CIP har i dag 160 internationale investorer i kundekredsen, herunder stort set samtlige danske pensionskasser. I løbet af det seneste halvandet år er den forvaltede formue vokset fra 134 til 209 mia. kr.
bl.a i USA og Storbritannien., og Ørsted er bare et af de energiselskaber, der har måtte tage konsekvensen og traekke sig fra store projekter med store tab til følge.
Bo Foged ønsker ikke at kommentere specifikt på Ørsted, som han kalder »en fantastisk forretning, som vi i øvrigt samarbejder med på kryds og tvaers«. Men han oplever, at CIP har nogle andre muligheder, fordi forretningsmodellen er anderledes.
»Fra vores synspunkt er der nogle ret interessante og attraktive investeringsmuligheder i markedet lige nu. Vi har både projekter inden for havvind, landvind, batteriprojekter og andet,« siger Bo Foged, der dog ikke ønsker at komme med konkrete eksempler på nuvaerende tidspunkt.
Risiko minimeres
CIP arbejder efter et koncept, hvor man i første omgang sikrer sig nogle optioner på et givent projekt, men der traeffes først endelig investeringsbeslutning, når man kan låse både indtaegter og udgifter i mange år frem. På den måde minimeres risikoen for at blive fanget på det forkerte ben.
»Hvis du tager den havvindpark, som vi lige har sat strøm til på den amerikanske østkyst, har vi låst både toplinjen og bundlinjen i en anden tid. Derfor har den ikke vaeret ramt i de udsving, der har ramt markedet,« siger Bo Foged.
Af samme grund insisterer Bo Foged på, at han har sovet ganske roligt om natten igennem hele efteråret, hvor den ene dårlige nyhed efter den anden ramte den grønne industri.
»CIP’s forretningsmodel er relativt robust også i sådan et marked,« siger Bo Foged, der som finansdirektør har en finger med i risikovurderingen af langt de fleste projekter.
Til gengaeld deler selskabet ikke mange detaljer om, hvordan det helt praecist er gået under efterårets turbulens. CIP har nemlig valgt en model, hvor investeringsresultaterne holdes skjul for offentligheden.
Indgået tavshedsklausuler
CIP offentliggør ikke selv afkastene i de enkelte fonde og har endda indgået tavshedsklausuler med investorerne, som heller ikke må offentliggøre tallene.
Bo Foged erkender, at det er tid til at åbne mere op, men han afviser, at selskabet har forsøgt at gemme de dårlige historier vaek fra offentlighedens søgelys.
»Jeg tror ikke, at der har vaeret den store opmaerksomhed på det. Det er der kommet, og vi vil fremadrettet vaere mere åbne omkring vores selskab,« siger Bo Foged.
Det betyder dog ikke, at CIP vil laegge afkasttallene frem i det åbne.
»For så vidt angår investeringerne, så står vi jo først og fremmest til regnskab overfor vores investorer.«
Efter halvandet år som finansdirektør konstaterer han, at det har vaeret uproblematisk at traede ned fra tronen som adm. direktør.
»Det har aldrig vaeret vigtigt for mig, om jeg er den, der ultimativ bestemmer. For mig er det vigtigste, at jeg er inde i beslutningsprocesserne. Og så er det vigtigt, at jeg kan vaere med til at gøre en forskel,« siger Bo Foged.
Han fremhaever CIP’s ambition om at etablere ny grøn infrastruktur, der i 2030 udløser en årlig CO2-reduktion på 100-150 megaton. Det svarer ifølge CIP’s egne beregninger til 1 pct. af de reduktioner, der skal til for at gøre verden CO2-neutral.
»Det betyder sindssygt meget. Det giver virkelig mening for mig, når vi som en forholdsvis overskuelig gruppe af mennesker kan vaere med til at gøre så stor en forskel,« siger Bo Foged.
Han misser ikke muligheden for at skamrose sin tidligere arbejdsgiver, ATP. Når han forlod domicilet i Hillerød, var det ifølge ham selv, fordi han havde sat punktum for en raekke store projekter, og ikke fordi nogen stod og viftede med en stor løncheck.
»Det har aldrig vaeret løn, der har drevet mig. Hvis det havde vaeret det, så havde jeg jo skulle forlade ATP mange år tidligere,« siger Bo Foged.
Han ønsker ikke at oplyse, om han gik op eller ned i løn, da han skiftede til CIP. Til gengaeld indrømmer han gerne, at hans arbejdsdage er blevet laengere.
»Jeg betragter CIP som en af Danmarks vildeste vaekstrejser. Hvad vi skaber af grøn omstilling, arbejdspladser, vaekst og reduceret CO2-udledning, er ret unikt. Du bygger ikke sådan en virksomhed med en 8-16-indsats. Og med de vaekstplaner, vi har foran os, kraever det også en kraftanstrengelse fremadrettet,« siger Bo Foged.