Henvendelser fra whistleblowere har taget et stort spring
En stor stigning i antallet af henvendelser fra whistleblowere om sociale tilbud og plejefamilier skyldes formentlig et større kendskab til ordningen, vurderer tilsynschefen i Socialtilsyn Midt.
Der er meget få henvendelser, som vi med det samme kan sige, at vi ikke behøver at undersøge naermere. ULLA BITSCH ANDERSEN, TILSYNSCHEF
Der er tiltagende gang i den telefon og den mail, der tager sig af whistleblowerhenvendelser til tilsynet af sociale botilbud og plejefamilier i Region Midtjylland.
En opgørelse lavet til Jyllands-Posten af Socialtilsyn Midt viser, at antallet af henvendelser på seks år er fordoblet fra 306 til 613 i 2023. Tallene viser også, at årene 2022-2023 står for naesten halvdelen af stigningen - en forskel på 140 henvendelser.
Tilsynschef Ulla Bitsch Andersen kalder udviklingen markant og vurderer, at stigningen er et udtryk for en større bevidsthed om, at der findes en whistleblowerordning.
»Vi har ikke indtryk af at kvaliteten i sociale tilbud eller plejefamilier falder rundt omkring. Jeg tror mere, det er et spørgsmål om, at man med årene bliver mere opmaerksom på sine rettigheder og muligheder,« siger hun.
Tilsynschefen forklarer, at henvendelserne kommer fra bl.a. medarbejdere, berørte borgere og pårørende.
Vold og seksuelle overgreb
For at komme kvaliteten af tilbuddene naermere, har Jyllands-Posten gennemgået socialtilsynets årsrapporter. Her kan man laese, at et nogenlunde stabilt antal af bosteder, plejefamilier og aktivitetstilbud kommer under skaerpet tilsyn eller får et påbud, som er den kraftigste sanktion inden en lukning af et tilbud. Tallet har siden 2018 svinget mellem tre og seks, dog med 2019 som en enkeltstående højdespringer med 14 sanktionerede tilbud.
I samme periode har antallet af sociale tilbud og plejefamilier i regionen ligget over svinget mellem lidt over og lidt under 1.700, mens der i snit er ført omkring 2.500 tilsyn om året. Det har ikke vaeret muligt at få en opgørelse for 2023 inden avisens deadline.
Ulla Bitsch Andersen forklarer, at Socialtilsyn Midt reagerer på samtlige henvendelser. Det kan f.eks. ske ved at kraeve en redegørelse fra et tilbud. I nogle tilfaelde ønsker whistlebloweren så meget anonymitet, at tilsynet reagerer på henvendelsen i forbindelse med et planlagt tilsynsbesøg.
»Der er meget få henvendelser, som vi med det samme kan sige, at vi ikke behøver at undersøge naermere,« siger hun.
Årsrapporterne fra socialtilsynet viser, at de fleste whistleblowerhenvendelser samtlige år handler om dårlige eller manglende socialfaglige kompetencer samt ledelse. Men der er hvert år også henvendelser om psykisk og fysisk vold, seksuelle overgreb, nedvaerdigende behandling, dårlig hygiejne og stof- eller alkoholmisbrug på tilbuddet.