Byens punkere fik bank på gaden for at skille sig ud
Som punker var det ikke altid trygt at faerdes i 1970’ernes Aarhus. Men det var ofte punkerne, der blev fremstillet som ”de onde”.
I midten af 1970’erne opstod en helt ny lyd på den amerikanske og britiske musikscene. Lyden var lige så rå som udtrykket.
Flere af musikerne kunne givetvis ikke engang spille på et instrument, inden de kom med i et band, men de forsøgte sig frem.
Nogle af dem blev da også til noget – noget stort og banebrydende for rock- og metalmusikken, som vi kender den i dag.
Følelsen af at blive set ned på
I England dukkede saerligt London-grupperne Sex Pistols, The Clash og The Damned op, og i USA kom navne frem som f.eks. The Ramones og Black Flag. Da den nye musikbølge ramte Danmark, blev der også her dannet et punkmiljø.
Det gjaldt i saerdeleshed også for Aarhus.
Den nye og rå bølge kom til Danmark i en tid, hvor det bestemt ikke var alle, som var lige tolerante over for nye strømninger. Samfundsnormerne så anderledes ud i slutningen af 70’erne, og små ting som en badge på jakken eller en sikkerhedsnål i øret kunne få forbipasserende til at løfte både øjenbryn og pegefingre. For andre var den outrerede stil, udtrykket og det ofte meget venstreorienterede politiske standpunkt slet ikke velkomment i byen.
En gåtur igennem Aarhus midtby kunne som punker i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne sagtens resultere i klø. I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortaeller guitarist i de aarhusianske punkbands Crap og War of Destruction Dan ”Donny” Sørensen:
»Hvis man så alt for outreret ud, så kunne man godt rende ind i en røvfuld inde i Aarhus midtby, eller hvis man kom til andre mindre byer.«
Han mindes, hvordan punkerne blev set ned på i samtiden. Selv fik han også bank. Han fortaeller at de, som så mest outrerede ud, selvfølgelig også var mere udsatte. Nogle gange stak man måske naesen lidt for meget frem for at provokere, og andre gange var man måske blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Hans Simonsen fra grupperne Normals og ligeledes War of Destruction er en anden, som stadsarkivet har talt med. Han siger om fjendtligheden mod punkerne:
»Når man stiller sig helt ud på en side i forhold til det, jeg syntes, samfundet var, så stak man meget ud. Det var grimheden eller ekstremheden. Man forstod bare ikke årsagen bagved – den så man aldrig. Følelsen af at blive set ned på, snakket grimt til hele tiden … Det har jo sin effekt.«
Hans Simonsen priser sig lykkelig for at opleve samfundet som mere åbent i dag, hvor han observerer unge mennesker gå frit rundt med samme frisure eller udseende, som han i sin tid fik taesk og blev set ned på for.
Punk på stoffer?
Hvorfor så denne fjendtlighed mod punkerne? På den ene side var der samtidens normer, på den anden side var der mediedaekningen og populaerkulturelle produkter, som skabte et billede af punkerne, som givetvis stadig hjemsøger punken i dag. Nemlig at punk var voldelig, og punk var masser af hårde stoffer.
Dette er dog langtfra hele sandheden. Punk kunne hverken dengang eller i dag betegnes som en ensartet størrelse. Ud over individuelle forskelle på måden at opfatte punk på var der f.eks. også forskel på punk i Aarhus og punk i København. Der opstod da også en form for rivalisering imellem de to byer. Der var også forskel på, om man f.eks. var en del af den allerførste punkbølge, eller om man som helt ung kom til lidt senere.
Ingen af de personer, som Aarhus Stadsarkiv har snakket med fra punkmiljøet, siger, at de oplevede, at stoffer var et udpraeget problem i Aarhus’ punkmiljø. Stofferne har vaeret til stede i nogle »miljøer i miljøet«, men dette har ikke vaeret noget saeregent for punkmiljøet i Aarhus i 1980’erne, ligesom stoffer i dag ikke er forbeholdt én gruppe mennesker.
Et af de tidlige punkbands, Lost Kids, har talt åbent om, hvordan hårde stoffer som heroin til tider fyldte meget hos dem.
Dette kan muligvis også have medvirket til en generel opfattelse af punkerne, eftersom Lost Kids var et af de bands, som oplevede en mere markant succes udadtil.
De hårde stoffer florerede, men opfattelsen af punkerne som junkier stammer nok mest fra nogle af de større bands – og i saerdeleshed de udenlandske.
Og hvad med de ”voldelige” punkere? I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortaeller Steen Thomsen fra bl.a. The Zero Point:
»Det var naermere os, der blev begået vold imod, end det var den anden vej rundt (…) Når man ser en punker i en film, så er det altid en eller anden ond fyr. Hvorfor helvede er det ikke helten? Fordi sådan kender jeg faktisk folk.«
I Aarhus forsøgte punkmiljøet da også at gå imod vold med sin musikalske aktivisme, f.eks. med arrangementet ”Larm Mod Vold”, som blev afviklet i Fronthuset i 1982.
En gåtur igennem Aarhus midtby kunne som punker i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne sagtens resultere i klø.