Kaere politikere. Har I nu gjort alt, hvad taenkes kan?
Epidemier følger stort set altid i kølvandet på humanitaere katastrofer, og bl.a. WHO har beskrevet tilstanden i Gaza som den perfekte opskrift på ny spredning af alvorlige sygdomme.
Sundhedskrisen i Gaza er så enorm, at jeg i min magtesløshed simpelthen er nødt til at bruge denne klumme på at appellere til politikerne om at overveje, hvorvidt alt nu er gjort fra deres side for at sikre akut og massiv nødhjaelp til lokalbefolkningen og sundhedsmaessig genopretning af det ødelagte.
Da jeg blev ansat på Infektionssygdomme, som dengang lå på Marselisborg Hospital, hang der er et stort verdenskort på konferencerummets endevaeg, som skulle minde os om, at infektionssygdomme ikke respekterer landegraenser og er i konstant bevaegelse, og at vi som infektionsmedicinere har et globalt ansvar. Som infektionsmediciner og person er jeg ikke i tvivl om, at der her og nu skal gøres alt, hvad der overhovedet kan gøres, for at civilbefolkningen får den nødvendige hjaelp i form af mad, medicin, vacciner, rent vand og genopretning af sanitaere forhold.
Godt en fjerdedel af de
2,3 mio. civile i Gaza er på flugt. Mere end 250.000 beboelseshuse og 100 sundhedsfaciliteter er ødelagt. Der mangler mad, rent drikkevand, ordentlige sanitaere forhold og medicin. Dette er i sig selv livstruende.
Ud over alle de civile, som ikke kan blive behandlet på de ødelagte hospitaler eller få deres livsvigtige medicin på grund af manglende leveringer, så har FN også gennem bl.a. WHO beskrevet tilstanden som den perfekte opskrift på en eller flere epidemier. Epidemier følger nemlig stort set altid i kølvandet på humanitaere katastrofer.
Ved mangel på vand, mad og vitaminer bliver kroppen svaekket og mere modtagelig for virus og bakterier.
Det vand og de fødevarer, der måtte nå frem til befolkningen, kan vaere forurenet på grund af manglende muligheder for køling og korrekt opbevaring. Typiske symptomer bliver opkastninger og diarré, og hvis de sanitaere forhold er ødelagt, så stiger risikoen voldsomt for, at sygdommen overføres til andre.
Derfor vil sygdomme som kolera, tyfus og hepatitis kunne opstå. Skadedyr, der også kan sprede sygdommene, som det f.eks. skete under pestepidemierne i Europa, vil der blive flere af. Med ingen, få eller forkerte antibiotika vil multiresistente bakterier få rig mulighed for både at udvikles og spredes i kroppen og i åbne sår.
En lang raekke af de sygdomme, som børn ellers bliver vaccineret mod, vil igen sprede sig, da vacciner ikke når frem, og der mangler sundhedspersonale til at give dem. Det giver risiko for maeslinger og polio.
Men er det ikke allerede håbløst at gøre noget ved, ville nogen måske spørge. Svaret er nej. Det er aldrig for sent, men jo før der bliver sat ind med opretning af sanitaere forhold, rent vand, friske fødevarer, medicin og vaccinationer, jo mindre vil epidemier eskalere.
Og hvad kan jeg så lige gøre ved det som almindelig aarhusiansk infektionsprofessor? Desvaerre Ikke ret meget udover at give bidrag til nødhjaelp gennem en af de anerkendte nødhjaelpsorganisationer – og opfordre andre til at gøre det samme. Jeg fik dog den tanke, at jeg passende også kunne bruge min ”klummeplads” her i JP til på ydmyg vis at appellere til vore toppolitikere.
Lad mig slå fast, at jeg bestemt ikke altid er politisk enig med hverken vores statsminister eller udenrigsminister, men jeg beundrer dem begge for deres evne til klar og tydelig kommunikation under kriser og for at agere stålfast på basis af deres vaerdigrundlag. Vi har set det under diverse reformer og senest under corona-pandemien.
Mit, måske naive, ønske og min opfordring til de to toppolitikere er derfor, at de endnu en gang vender alle taenkelige initiativer, får ”banket rusten af røsten” og markeret Danmark som et foregangsland, der på diplomatisk vis får sikret de nødvendige indsatser.
Det er aldrig for sent, men jo før der bliver sat ind med opretning af sanitaere forhold, rent vand, friske fødevarer, medicin og vaccinationer, jo mindre vil epidemier eskalere.
Herudover tror jeg,
at mange andre danskere sidder lige så magtesløse som jeg selv og vil få boostet dansker-stoltheden ved at se to af vore staerkeste og mest indflydelsesrige politikere internationalt tage ordet for at få løst en af de hurtigst udviklende humanitaere katastrofer i verden.
På den måde kan de nødlidende få hjaelp, og epidemikatastrofer kan minimeres, så ikke endnu flere bliver ofre.