»Jeg bliver så høj på endorfiner, at rusen kan vare flere dage«
Historien om menneskets forhold til havets iskolde vand går århundreder tilbage og rummer både fortaellinger om velvaere og pleje og vild sportslig fascination. Trine Ørnstrup Dahl oplevede første halvvejs i livet det kolde vands tiltraekningsevne. Nu kan
Når du fryser på det niveau, fortaeller alt i din krop dig, at du skal flygte«. Sådan fortaeller Trine Ørnstrup Dahl om det gys, hun nu – uagtet hendes krops frygtsomme reaktion – jager evindeligt. For selv i en tid, hvor mange vinterbader, har den 54-årige paedagog fra Stavtrup lidt uden for Aarhus taget det kolde gys til det naeste niveau.
Hun nøjes nemlig ikke laengere med blot at dyppe sig i det kolde vand. Hun svømmer i det. Og ikke engang havets stive overflade i de koldeste måneder kan laengere holde hende tilbage.
»Når du så finder roen og får styr på vejrtraekningen, maerker du din krop på en helt ny måde. Det er en mental tilstand mellem nydelse, ro og samtidig en enorm opmaerksomhed mod kroppens signaler,« siger hun om følelsen, der følger efter frygten.
Som så mange andre begyndte hun at vinterbade under coronapandemien. Men da hun opdagede flere og flere havsvømmere komme forbi, fik hun lyst til at tage hobbyen til et mere ekstremt niveau.
»Det så for fedt ud, at de bare tog dragter og taske på og svømmede afsted. Så jeg besluttede mig for at prøve det, og det viste sig at vaere megaudfordrende, men også helt fantastisk,« siger hun.
Men havsvøming er også et andet baest end vinterbadningens korte dyp. For mens badningen kan indstilles og forkortes alt efter behov, kraever havsvømningen – isaer i vintermånederne – ekstrem disciplin.
»Når man havsvømmer, skal man kaempe mod det kolde vand i laengere tid. Samtidig skal man fokusere på bevaegelserne, styre vejrtraekningen, navigere ud fra kystlinjen og bevare roen,« siger hun.
Hun nøjedes med at svømme 200 meter, mens de andre svømmere tog tre kilometer i bølgerne. Sådan er det ikke laengere.
Mennesket og det kolde hav
Ligesom Trine Ørnstup Dahl er i dag, har mennesker i århundreder før hende vaeret tiltrukket af havet – og det, bølgerne tilsyneladende kan gøre for os.
Det fortaeller Frits Andersen, der er professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet, og som har skrevet bøger om havet og vores forhold til det.
Ifølge ham har det aldrig vaeret mere interessant at undersøge, hvilken rolle havet spiller i vores liv og verden, end nu. I takt med klimakrisen og en tiltagende trang til at komme ud i naturen søger flere og flere mennesker nemlig mod havet.
Ikke desto mindre har mennesket gennem tiden mere eller mindre altid vaeret tiltrukket af at bade og svømme – i hav såvel som bassin, fortaeller han.
I antikken var man optaget af at bade i luksuriøse bassiner. Men man svømmede ikke, man dyppede sig.
»Man mente, at der var noget helsebringende ved at bade, og at vandet havde en rensende effekt både fysisk og åndeligt. Men det er først langt senere, at det bliver en kropslig udfoldelse som sådan,« forklarer professoren og fortaeller, at menneskets forhold til badning i lang tid var forbeholdt tanker om renselse.
Først omkring 1700-tallet begyndte folk så småt at betragte svømning som en sportsdisciplin på lige fod med gymnastik, og det var også der, de første introduktionsbøger til svømning kom frem.
»På det her tidspunkt var der ikke laengere tale om bassiner, men om svømning i floder, søer og havet. Der var både maend og kvinder, som svømmede, men der var i det hele taget et fåtal, der kunne svømme,« siger han og forklarer videre:
»Derfor var det også noget, man fremviste og lavede et show ud af. For det var ganske enkelt spektakulaert at se på.«
Yderligere 100 år skulle der gå, før det kolde mystiske hav og idéen om kuldegysets helbredende virkning for krop og sind blev anprist af tidens romantiske digtere. Ifølge Frits Andersen er det isaer den udvikling, der gør svømning i havet mere til allemandseje end nogensinde før.
»De romantiske digtere er med til at popularisere havsvømning, fordi de udbreder et positivt billede af havsvømning og skildrer det som en måde at kunne forene sig med den vilde natur på – på samme måde som at gå en tur i skoven,« forklarer han og fortsaetter:
»I 1800-tallet begyndte borgerskabet at valfarte til strandene, som først blev opfundet i den moderne form i den periode. På begge sider af den engelske kanal dyrkede man havlaengslen i de nyanlagte badebyer,« siger han, men forklarer yderligere, at badebyerne i det følgende århundrede fik et tilbageslag i takt med masseturismens indtog.
»Pludselig ville folket, at vejret og vandet skulle vaere varmt,« siger han.
Derfor var det først senere, at det kolde havvand blev genopdaget og gendyrket. Digteren Johannes V. Jensens skrev digtet ”Påskebadet” tilbage i 1937, som handler netop om at hoppe i det iskolde vand ved forårets komme.
»På samme tid blev de kolde bade opfattet som forfriskende, godt for blodcirkulation og noget, som iltede hjernen,« fortaeller Frits Andersen.
Vi svømmer kun omkring et kvarters tid lige nu, fordi det er så koldt. Det er vigtigt at kunne maerke efter, hvornår nok er nok Trine Ørnstrup Dahl, paedagog og issvømmer
Fra frygt til uundvaerlig hobby
Mens Johannes V. Jensen skrev om en badetur omkring påsketid, begynder saesonen for havsvømningen traditionelt lidt senere – fra maj til september. For Trine Ørnstrup Dahl stopper den imidlertid aldrig.
Hun brugte 2023’s sidste måneder på at blive klar til DM i issvømning, der blev afholdt i Faaborg i slutningen af januar. Her var hun tilmeldt disciplinerne 100 meter brystsvømning og 250 meter fri svømning. Hun blev henholdsvis nummer syv og nummer tre i hendes kategori for kvinder i 50’erne.
250 meter var den maksimale distance, hun måtte svømme, eftersom det var hendes første gang som deltager i issvømning. Der er nemlig stor forskel på havsvømning og issvømning. Vandet skal for det første vaere under fem grader, for at det overhovedet kan kaldes issvømning. Og så må man ikke have våddragt på, men kun badetøj og haette.
»Vi svømmer kun omkring et kvarters tid lige nu, fordi det er så koldt. Det er vigtigt at kunne maerke efter, hvornår nok er nok,« siger hun.
Bassinet taeller 50 meter. Modsat havsvømning praktiseres issvømning nemlig ikke på åbent hav – blandt andet på grund af sikkerhedsmaessige årsager. Derfor er der også livredder til stede, når