I årtier var den en af lystfiskernes favoritfisk. Nu må de ikke fange en eneste
Engang var torskene i de danske farvande store og flotte og en »signaturfisk« for de danske lystfiskere. Nu må de slet ikke fange fisken laengere. Hvordan kom det så vidt?
Christian Flinker har fået genfortalt alle historierne fra de gode, gamle dage som lystfisker. Dengang torsken var overalt i de danske farvande, og man naermest skulle vaere uheldig, hvis man ikke fik én på krogen, uanset om man stod på kysten, havnen eller molen.
Det var helt almindeligt at fange dem i en størrelse på 10 kilo. Tog man ud på Øresund om vinteren, kunne man endda ende med at traekke en kleppert på 20 kilo op af havet.
Selv er Christian Flinker, 34, ikke gammel nok til rigtigt at have oplevet torskens fede tider i 1980’erne og 1990’erne. Som ung fiskede han efter torsk på kutter, og han har også stået ved stenene på Aarhus Havn med vennerne for at fange fisken med overbid, som isaer kan kendes på dens skaegtråd under hagen.
»Men de torsk, vi fangede fra land, var meget små. Man kan virkelig se med sine egne øjne, hvordan nedgangen har vaeret for torskefiskeriet,« siger han.
I dag står det så slemt til for torsken, at den stort set er forsvundet fra de indre danske farvande. Derfor har man fra årsskiftet indført et totalforbud mod at fiske efter torsk i den vestlige Østersø, baelterne og Øresund, hvilket både gaelder kommercielt fiskeri og lystfiskeri.
Hvordan gik vi fra at have en overflod af den karakteristiske fisk for under et halv århundrede siden til, at Christian Flinker og andre lystfiskere ikke engang må fange en enkelt til sig selv?
Varmere vand og mindre ilt
Totalforbuddet er kulminationen på flere års restriktioner på torskefiskeriet i Østersøen. I 2022 og 2023 måtte man som lystfisker kun hjemtage én torsk om dagen. Spørger man Jane Behrens, der er seniorforsker ved DTU Aqua, om, hvorfor torsken lider i så en ekstrem grad i Danmark, er svaret mangefacetteret.
»Problemet for torsken er netop, at der er så mange faktorer, som ikke er i dens favør, der spiller sammen,« siger hun.
Først og fremmest peger Jane Behrens på, at klimaforandringerne har gjort vandet varmere.
Torsken er ikke pjattet med varmt vand og har en øvre graense for, hvad den synes, er rart at vaere i. Når det bliver for varmt, søger den andre steder hen. De høje temperaturer gør også, at der er mindre ilt i vandet, og for at gøre ondt vaerre stiger fiskens iltbehov, når temperaturen stiger, fordi den er vekselvarm. Dertil er der gemmen de seneste år kommet flere havområder med moderat eller kraftigt iltsvind – blandt andet som følge af landbrugets kvaelstofudledninger.
»Torsken har brug for ilt og kan ikke vaere i områder, hvor der er kraftigt iltsvind. Dens fødedyr ved bunden er i høj grad også vaek, så der er mindre føde,« fortaeller Jane Behrens.
Man har ikke forsket nok i, hvad betingelserne i moderat iltsvind gør ved torsken, men forskerne forventer, at fisken mister appetitten, fordi den tømmer maven langsommere. Dermed vil den også vokse mindre.
En anden faktor er rovdyrene. Antallet af sael og skarv er steget betragteligt i Danmark, og de spiser alle slags fisk, heriblandt både små og store torsk. Det er også noget, det konventionelle fiskeri har råbt op omkring.
»Når de små torsk bliver spist af saeler og skarv, så kommer der ikke nye torsk ind i bestanden, som bliver større, laegger aeg og yngler,« fortaeller Jane Behrens.
Man kan virkelig se med sine egne øjne, hvordan nedgangen har vaeret for torskefiskeriet. Christian Flinker, redaktør for lystfiskermagasinet Sportsfiskeren
Fra 50.000 tons til 340
Fiskeriet selv spiller selvsagt også en rolle. Selv om det har vaeret nedadgående for både det konventionelle og rekreative fiskeri, har det en påvirkning, for når man fanger fisk, fjerner man dem jo fra bestanden, fastslår Jane Behrens.
Man skal saerligt skelne mellem to bestande af torsk i vandene omkring Danmark. Henholdsvis den vestlige og østlige Østersøtorsk. Førstnaevnte er den, som er mest interessant for lystfiskerne, da den lever i de indre danske farvande.
I midten af 1990’erne og en håndfuld år frem havde man det største konventionelle fiskeri for den vestlige Østersøtorsk. Dengang fangede man op til lige under 50.000 tons om året. Nu må der fanges op til maksimalt 340 tons, og det må kun vaere bifangst. Altså torsk, som det konventionelle fiskeri ikke kan undgå at få med, når de fisker efter andre arter.
»Disse tal afspejler selvfølgelig, at der er faerre torsk derude nu. Vi kan også konstatere, at dem, der er tilbage, har en dårligere sundhedstilstand. De er tyndere, og jo tyndere en torsk er, jo faerre aeg laegger den. Kvaliteten på aeggene bliver også forringet,« siger Jane Behrens.
Det hører dog med til historien, at antallet af aeg pludselig er steget igen i et par år, men udviklingen har desvaerre ikke resulteret i flere larver og små fisk i sidste ende, hvilket man prøver at opklare. Torsken har desuden et mindre leverindeks. Leverens størrelse relativt til fiskens størrelse er altså blevet mindre gennem årene.
Leveren fungerer som torskens madpakke. Den er meget fedtholdig og fyldt med energi, og når torsken spiser meget, vokser leveren. Torsken bruger blandt andet energien i leveren til at opbygge sine kønsorganer med og til at traekke på, hvis der i en periode er fødemangel.
I sin forskning har Jane Behrens undersøgt, hvordan den østlige Østersøtorsk også er svaekket på grund af en såkaldt leverorm. Det er en parasit, som gråsaelen er hovedvaert for. Parasitten kommer ud i havmiljøet gennem gråsaelens afføring, og hvis en torsk så spiser en mindre fisk, der har parasitten, saetter den sig specifikt i torskens lever. Hvis en torsk til sidst har så mange leverorm, at leveren ødelaegges, så dør torsken af det.
»Den østlige Østersøtorsk, der lever ved Bornholm og østpå, har det endnu vaerre. Man kan frygte, at den vil kollapse helt,« siger hun.
Kystfiskeriet bliver mindre mangfoldigt
Christian Flinker arbejder i Danmarks Sportsfiskerforbund som redaktør for magasinet Sportsfiskeren. Ifølge ham kan man ikke underkende torskens betydning for de danske lystfiskere historisk set.
»Vores kystfiskeri startede med torsken. Den har vaeret en signaturfisk fra land af og en fisk,
som alle lystfiskere førhen har haft et forhold til,« siger Christian Flinker.
Sådan er det dog ikke helt laengere. Mens torsken har fået det vaerre og vaerre, har havørredfiskeriet på kysterne i Danmark oplevet en markant opblomstring, hvilket har flyttet fokusset hos mange lystfiskere.
»Torsken er forsvundet lidt for den yngre generations bevidsthed,« siger han.
Det aendrer dog ikke ved, at der med torskens exit nu er faerre muligheder for at dyrke et fiskeri på kysterne, mener Christian Flinker.
»Det gør fiskeriet mindre mangfoldigt. Tidligere var torsken en relativt nem fisk at fange, og det gør også, at vi nok mister nogle lystfiskere ved, at man førhen nemmere kunne blive bidt af lystfiskeri. I dag er laeringskurven lidt højere for at komme i gang med kystfiskeriet,« fortaeller han.
Er der håb for torsken?
Seniorforsker ved DTU Aqua, Jane Behrens, er gift med en inkarneret lystfisker, så hun ved, hvilken ild der braender i dem, fortaeller hun.
Det aendrer dog ikke ved, at et forbud er nødvendigt, hvis bestanden af torsk i Danmark skal genoprettes. Hun bevarer håbet.
»I forhold til den vestlige Østersøtorsk gør vi noget ved problemet i god tid, nemlig at stoppe fiskeriet på bestanden, fordi det giver den ro i hvert fald på fiskeridødeligheden. Og forhåbentligt bliver vores vandkvalitet også bedre med tiden, når vi forhåbentligt får reduceret naeringsstofudledning yderligere,« siger hun.
Havets temperatur kan man til gengaeld ikke styre.
Graderne vil blive ved med at stige, og det er ikke til torskens fordel.
Man kan heller ikke kontrollere havstrømmene. For eksempel har der vaeret faerre indstrømninger fra Nordsøen og Skagerrak gennem de danske farvande.
Havstrømmene fra Nordsøen og Skagerrak er iltrige og tilfører dermed nyt ilt til de indre farvande, når de kommer igennem. Der kører også en debat om, hvorvidt man skal begynde at regulere på skarven og saelen. Men det er en meget varm politisk diskussion isaer mellem fiskerierhvervet, der synes, at de spiser for mange af deres fisk, og flere af NGO’erne, der understreger, at det er en stor genopretningssucces, at vi har fået saelerne tilbage.
»Torskens ve og vel kommer meget an på, hvilke politiske beslutninger der bliver taget, og hvordan havforholdene arter sig fremover,« vurderer Jane Behrens og tilføjer:
»Det ville vaere en katastrofe, hvis den forsvandt.«