Direktør for ulands-institut får gylden mundkurv til 250.000 kr.
En afgående direktør for en skattebetalt myndighed får en kvart million kroner. Til gengaeld må hun ikke i nogen form tale negativt om myndigheden. Det er ulovligt, siger professor. Bestyrelsesformand mener noget andet.
Hun får en kvart million. Men til gengaeld må hun ikke udtale sig negativt, end ikke indirekte, om Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD), der er betalt af ulandsbistand. Det fremgår af en fratraedelsesaftale mellem fhv. direktør Lisbeth Pilegaard og instituttet, som eksperter kalder for »ulovlig« eller »muligvis ulovlig«, fordi den indskraenker ytringsfriheden for en offentligt ansat.
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i både aftalen, der blev underskrevet i oktober 2023, og i en kritisk rapport om DIPD, der er dateret maj 2023 og indeholder hård kritik.
Rapporten kan spille en rolle i forståelsen af, hvorfor en offentligt direktør får en gylden mundkurv – i hvert fald for negative kommentarer.
Dansk Institut for Partier og Demokrati er skattefinansieret via ulandsbistanden. Nogle af pengene går til et sekretariat i København, som Lisbeth Pilegaard var direktør for, men det meste udbetales til danske partiers projekter med eksempelvis venskabspartier i Afrika eller Mellemøsten.
Det er samtidig partierne, der sidder på de fleste pladser i bestyrelsen.
Evalueringsrapporten fra maj 2023 blev betalt af Udenrigsministeriet, som DIPD får sit budget fra, og er lavet af et privat konsulentfirma.
Her kan man laese, at den er helt gal mellem »adskillige« af de politiske partier og DIPD’s sekretariat. Samarbejdet er »i øjeblikket haemmet af en mangel på tillid«, står der.
»Det dårlige arbejdsmiljø udfordrer sekretariatets evne til at spille en støttende rolle,« står der også i rapporten, som bygger på interview med et stort antal implicerede samt gennemgang af en raekke dokumenter.
Det dårlige forhold haemmer desuden evnen til at holde opsyn med partierne og deres projekter, fremgår det.
Allerede i 2019 anbefalede en anden rapport, at der blev rettet op på relationen, men den anbefaling er »ikke blevet opnået«, står der i 2023-rapporten. Tvaertimod er situationen »faktisk forvaerret« og kraever »alvorlig opmaerksomhed«.
Og det er ikke det eneste problem, som rapporten peger på.
Jyllands-Posten har i de seneste måneder afdaekket problemer med flere projekter, hvor danske ulandskroner fra DIPD har vaeret genstand for korruption og misbrug, ligesom pengene har hjulpet en palaestinensisk organisation med en militant gren.
Ifølge rapporten håndterer DIPD risici for f.eks. korruption på en uformel måde, hvilket giver en potentiel mulighed for »huller«. Der er også problemer, når det gaelder »beskyttelse mod seksuel udnyttelse, misbrug og chikane«, som man på engelsk forkorter PSEAH.
»Af saerlig bekymring« er ifølge rapporten, »at de lokale partnere i både Kenya og Nepal arbejder i høj-risiko-sammenhaenge, f.eks. med unge piger/kvinder i en mandsdomineret politisk sammenhaeng«.
»Det er afgørende«, står der, at både partierne og de lokale partnere »gennemgår regelmaessig traening og opmaerksomhed om anti-korruption, PSEAH og whistleblowing (at folk advarer om problemer, red.)«.
Tak for en god indsats
Rapporten er som naevnt fra maj 2023, og i oktober 2023 stoppede DIPD’s direktør Lisbeth Pilegaard »efter aftale«, som det hed sig.
Da der kun gik få måneder fra den kritiske rapport til direktørens afgang, har JyllandsPosten interviewet DIPD’s bestyrelsesformand, Kasper Sand Kjaer fra Socialdemokratiet, om hvorvidt der er en sammenhaeng.
Har hendes stop som direktør noget at gøre med de problemer, der blev beskrevet i reviewet?
»Det er klart, at jeg ikke kommer til at gå i detaljer om personaleforhold på instituttet.
Det, jeg bare kan sige, er, at vores tidligere direktør, Lisbeth, stoppede efter en gensidig aftale med bestyrelsen. Det gjorde hun på baggrund af fire år, hvor hun har leveret et stort stykke arbejde med DIPD: bragt os igennem corona, stået i spidsen for udviklingen af en ny strategi, og vi er rigtigt glade for den indsats, Lisbeth har lagt i DIPD.«
Nu var det en gensidig aftale. Var det en, hvor hun fik nogle penge med for at stoppe?
»Jeg kommer ikke til at gå ind i detaljer om ansaettelsesforhold, men kan bare sige, at det var efter gensidig aftale mellem Lisbeth og bestyrelsen.«
Efterfølgende får Jyllands-Posten aktindsigt i fratraedelsesaftalen, som er underskrevet af Lisbeth Pilegaard og netop Kasper Sand Kjaer.
Hun er fritstillet med løn fra midt i oktober og til slutningen af februar 2024. Derudover får hun en godtgørelse på 246.274 kr. Beløbet svarer til tre måneders løn, tillaeg og pension ifølge aftalen, som hjemmesiden Journalista.dk tidligere har fået aktindsigt i.
Og så er der mundkurven, hvis ordlyd ikke har vaeret offentligt fremme før nu:
»Direktøren og DIPD forpligter sig til hverken direkte eller indirekte at fremsaette, offentliggøre eller på anden måde kommunikere nedsaettende udtalelser om den anden part, hverken mundtligt eller skriftligt,« står der i aftalen.
Lisbeth Pilegaard må altså ikke på nogen måde, heller ikke indirekte, sige noget negativt om DIPD. Og det samme gaelder den anden vej. Så hvis sandheden, for at tage et eksempel, er, at Lisbeth Pilegaard skulle ud,
Det er en meget vidtgående klausul, som også gaelder indirekte udtalelser, så jeg vil kalde det en stor mundkurv. MICHAEL GØTZE, PROFESSOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET
fordi hun var dårlig til sit job, måtte bestyrelsesformand Kasper Sand Kjaer ikke sige det.
Det fremgår også, at mundkurven er saerdeles omfattende. Det er ikke kun pressen, som direktøren ikke må udtale sig negativt eller nedladende om DIPD til. Det er sådan set alle, inklusive hendes tidligere kollegaer. Mundkurven »gaelder i kommunikation med partier, interessenter, samarbejdspartnere og/eller medarbejdere i DIPD eller på anden måde«.
Strider mod ytringsfrihed
Professor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet er ekspert i forvaltningsret. Han vurderer, at aftalen er »ulovlig« på grund af forbuddet mod, at direktøren kan komme med nedsaettende udtalelser.
»Det må man ikke, for der er et meget vidtgående princip om offentligt ansattes ytringsfrihed,« siger han.
»Der er ytringsfrihed i Danmark og isaer inden for den offentlige forvaltning. Der er ikke plads til, at man kan begraense muligheden for at ytre sig, i hvert fald når det er ens meninger. Der kan vaere tavshedspligt om nogle ting, men det er en anden diskussion. Ens holdninger, også negative, må man gerne ytre,« siger han og forklarer, at princippet stikker dybt:
»Det stammer fra grundloven og er et nedarvet princip, som er ret fast.«
Højesteretsadvokat Peter Breum, der er specialist i ansaettelsesret, haefter sig ved, at loven om DIPD fra 2010 slår fast, at instituttet er en del af den offentlige forvaltning.
Det er ikke usaedvanligt at blive fritstillet med løn, og det er »heller ikke usaedvanligt at få en fratraedelsesgodtgørelse på 250.000 kr. svarende til cirka tre måneders løn, når der har vaeret nogle problemer af samarbejdsmaessig karakter,« siger han.
»Men det bliver lidt maerkeligt i punkt 8.3, hvor der står, at man ikke må tale nedsaettende om den anden part,« siger Peter Breum.
»Aftalen er muligvis ulovlig,« vurderer han, fordi Lisbeth Pilegaard som offentlig ansat har ytringsfrihed.
»Derfor må hun gerne udtale sig, også hvis udtalelsen opfattes som vaerende negativ over for den tidligere arbejdsgiver. Hun må selvfølgelig ikke komme med injurier, men hun må gerne sige sin mening.«
Efter at have fået aftalen udleveret via aktindsigt, interviewer Jyllands-Posten bestyrelsesformand Kasper Sand Kjaer igen:
»Jeg kan selvfølgelig ikke gå i detaljer med en personalesag. Det, jeg kan sige om aftalen, er, at den har vi indgået med Lisbeth, og i den forbindelse har vi selvfølgelig også fået juridisk rådgivning om indholdet af sådan en aftale, og der er vi blevet rådgivet anderledes end det, de to eksperter siger. Men jeg noterer mig selvfølgelig deres holdning til aftalen,« siger han.
Hvorfor ville I gerne have denne passus med om, at man ikke må tale negativt eller nedladende om hinanden?
»Jeg tror ikke, jeg kommer til at gå i detaljer med, hvad der har vaeret overvejelserne om det ene eller andet i den aftale.« Efterfølgende
taler JP med professor i forvaltningsret Michael Gøtze fra Københavns Universitet.
»Det er en meget vidtgående klausul, som også gaelder indirekte udtalelser, så jeg vil kalde det en stor mundkurv,« siger han og fortsaetter:
»Det kan diskuteres, om den går for vidt. På den ene side har offentligt ansatte ytringsfrihed, på den anden side er det gaengs praksis, at man forsøger at lukke ned for sager ved klausuler af den her art, og hun selv valgt at indgå aftalen mod at få en kvart million.«
Lisbeth Pilegaard har ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser.
I øjeblikket har DIPD en fungerende direktør, Mathias Parsbaek Skibdal. Han vil ikke udtale sig om forgaengerens exit, men svarer skriftligt på evalueringsrapportens kritik. Han ser det ikke som noget »ekstraordinaert«, at rapporten har fundet »nogle områder, hvor DIPD sammen med Folketingets partier kan forbedre sig«.
»Vi tager naturligvis anbefalingerne seriøst og arbejder systematisk med at følge op på dem i de kommende år,« skriver Mathias Parsbaek Skibdal.
I det politiske miljø er det ikke »unormalt, at modsatrettede holdninger luftes, når partierne skal arbejde sammen«.
»Det er også tilfaeldet i DIPD, hvor det nogle gange kan udfordre relationen, når ildsjaele i partiorganisationerne og medarbejdere på DIPD’s sekretariat skal få politisk engagement og god forvaltning til at gå op i en højere enhed,« skriver han.
Der er et »potentiale for forbedringer«, når det gaelder DIPD’s risikostyring – herunder med korruption og seksuelle kraenkelser. Men, påpeger han, man skal huske, at Udenrigsministeriets retningslinjer er de samme for DIPD som for store organisationer, så det tager lidt ekstra tid for DIPD at rulle det ud. Kritikken betyder ikke, at DIPD eller partierne ikke foretager risikovurderinger i dag, understreger den fungerende direktør.
Han mener, at der er stort behov for DIPD’s arbejde ude i verden, selv om det ikke altid er nemt at arbejde i ulande:
»Desvaerre er det også sådan, at jo større behovet for demokratistøtte er, desto vanskeligere er konteksterne at arbejde i.«
Mediesager skal inddrages
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Dan Jørgensen (S) til rapporten, der også kaldes for et review. Men Udenrigsministeriet som institution har sendt en kommentar:
»Det er DIPD, der har det forvaltningsmaessige ansvar for indsatserne i henhold til aftalte retningslinjer. Reviewet af DIPD viser en raekke områder inden for bl.a. forberedelse og monitorering af indsatserne, hvor der er behov for at styrke DIPD,« står der.
Samtidig skal DIPD i sit arbejde med forbedringer også forholde sig til de afsløringer, som ikke mindst Jyllands-Posten har bragt:
»Det er DIPD selv, der skal følge op på anbefalingerne, hvor også erfaringerne fra de aktuelle sager i medierne skal inddrages. Udenrigsministeriet følger nøje, hvordan DIPD efterlever anbefalingerne i reviewet.«