Kinas olieimport fra Rusland og Iran saetter nye rekorder
Rusland har overhalet Saudi-Arabien som Kinas største olieleverandør.
Kina støvsuger verdensmarkedet for billig sanktioneret olie og sparer milliarder af dollars i processen.
På grund af de vestlige sanktioner har Kina adgang til olie fra Rusland, Iran og Venezuela til priser under de generelle verdensmarkedspriser.
Kina er samtidig verdens største olieimportør, og den kinesiske appetit på det sorte guld er så voldsom, at de kinesiske (og indiske) opkøb har sendt verdensmarkedsprisen på sanktioneret russisk olie betydeligt over den maksimumgraense på 60 dollars, som EU har fastsat for at laegge loft over de indtaegter, som Rusland kan bruge til at finansiere krigen i Ukraine.
I øjeblikket handles russisk olie på spotmarkedet til mellem 75 og 80 dollars pr. tønde, men Kina og andre lande som Indien får rabatter, der gør det til en god forretning, også selv om priserne ligger over det europaeiske prisloft.
Efterspørgslen fra Kina har fået den iranske olieindustri til at skrue op for produktionen, og derfor ventes priserne at stabilisere sig på de nuvaerende niveauer, medmindre der sker dramatiske aendringer på oliemarkedet.
Men foreløbig afspejles udfordringerne i Det Røde Hav ikke i prisudviklingen generelt, fordi pumperne kører på højtryk i store producentlande langt fra krigszonen som Rusland, Iran, USA, Brasilien og Canada.
Rusland tager over
Friske tal fra Kina viser, at Rusland i 2023 overtog SaudiArabiens rolle som Kinas største leverandør. Mens importen fra Rusland steg med 24 pct., faldt den saudiske med knap 2 pct. taget over hele året. Braekkes tallene op, viser de, at tendensen forstaerkes markant for tiden. Importen fra Rusland steg med naesten 50 pct. i december, mens importen fra Saudi-Arabien modsat faldt med cirka 15 pct.
For Iran har gennembruddet i samhandlen med Kina oven på praesident Ebrahim Raisis møde med Xi Jinping under et statsbesøg i Beijing for praecis et år siden medført et nyt olieboom. Irans samlede eksport i 2023 var den største i fem år, og 90 pct. af den iranske olie sendes direkte til Kina.
USA er også med på bølgen. Den genopstandne amerikanske olieindustri sendte i 2023 81 pct. mere olie til Kina end året før. Den store procentvise stigning er dog på en relativt beskeden baggrund. Mens Rusland som topeksportør sendte 107 mio. tons ind i Kina, sniger USA sig kun lige ind på 10. pladsen blandt Kinas største importører med 14 mio. tons.
Dollars eller yuan
Naesten al oliehandel med Rusland og Iran sker i kinesiske yuan. Det er en problemstilling, der diskuteres voldsomt både i industrien og på den global-politiske scene.
Olie handles traditionelt i dollars. Det er et af fundamenterne under den amerikanske dollar. Kina har i mere end et årti målrettet arbejdet på at styrke den kinesiske yuans position som international valuta og dermed svaekke dollaren.
Tendensen er klar. Yuanen fylder mere og mere. Men diskussionen går på, om det har nogen reel praktisk betydning. Ud over at det netop giver lande som Rusland og Iran mulighed for at komme af med deres sanktionerede produkter uden om dollaren og den amerikansk kontrollerede finansindustri.
Sanktionspolitikken, der til en vis grad også stadig omfatter Venezuela trods amerikanske lempelser i efteråret, har en anden effekt. For at undgå at blive filtret ind i sanktionerne, der rammer dybt og bredt uden for den primaere handel, anvender de kinesiske raffinaderier ifølge Reuters neutrale mellemhandlere til at tage sig af processerne omkring leverancerne, såsom shipping og forsikring.
Et andet trick er at bruge farvandet omkring Malaysia til at omlade sanktioneret last fra Iran og Venezuela – både fysisk og som papirtransaktioner – hvor produkterne skifter ejer og får et nyt oprindelsesland.
Når iransk eller venezuelansk olie er blevet omladet, er afsenderen Malaysia, og dermed undgår Kina at komme i karambolage med den vestlige (amerikanske) sanktionspolitik med alle de risikoelementer, det indebaerer.
Faenomenet kan aflaeses i friske statistikker fra det Internationale Energiagentur (IEA). Efter en stigning på over 50 pct. i 2023 er Malaysia nu på papiret den fjerdestørste olieeksportør til Kina kun overgået af Rusland, SaudiArabien og Irak.
Kinas samlede import i 2023 voksede til rekordhøje 564 mio. tons, svarende til 11,28 mio. tønder pr. dag. Det er omkring dobbelt så meget som naermeste forfølgere USA og Indien.
Iran øger eksporten
IEA anslår Irans olieproduktion til 3 mio. tønder dagligt i 2023 – 440.000 flere end i 2022. Agenturet forventer, at Iran øger eksporten med 160.000 i 2024 i kraft af den kinesiske efterspørgsel.
Agenturet forventer, at den øgede produktion i Iran vil laegge loft over priserne i den kommende tid, selv om blandt andet Saudi-Arabien og Rusland har skåret ned på produktionen for at holde priserne på et vist niveau.
IEA forventer i sin prognose for 2024, at den globale olieproduktion øges med 1,5 mio. tønder pr. dag til den højeste nogensinde. Trods klimakonferencer og vestlige sanktioner er realiteterne, at der aldrig er blevet produceret så meget olie, som der bliver i 2024, og at Kina som verdens største forbruger køber størstedelen til rabatpriser fra de sanktionsramte lande Rusland og Iran.