Tranquebar saelger ’techfaste’

(Og arbejder for, at begrebet spreder sig fra bøger til at blive en bevaegelse)

Tranquebar stiller spørgsmålet:

Kan vi blive hele mennesker og opnå harmoniske samfund, hvis skoven, kirken, teatret, litteraturen, museet og biblioteket alle er truede arter?

Kan vi komme de unges skrantende sjaeleliv til undsaetning uden at forholde os til faellesskabets teknologi og tempo?

I dag virker det svaert for vores yngre samfundsborgere at opnå et balanceret forhold mellem online og offline. Og selvom det står alle frit for at gå en tur i skoven eller købe en teaterbillet, så må vi konstatere, at alene er det svaert at svømme mod en staerk strøm. Navnlig for et yngre menneske i sin formative alder.

Set fra vores hjørne i byen så har samfundet for laengst passeret punktet, hvor intentioner og opdragelse kan løse opgaven. Vi haevder, at nye strukturer er bydende nødvendige, hvis vi vil opnå vedvarende aendret adfaerd.

Som boghandel er vi i naerkontakt med lowtech-livets glaeder. Vi hører dagligt, hvilke fornøjelser der bliver skabt, når bogen genopdages i de voksnes raekker efter en periode med mere Netflix, Google og SoMe, end måske godt er.

Tranquebar er førstehåndsvidne til, at en organisk tilgang gør undervaerker for sindelaget.

Men vi oplever også et samfund, hvor navnlig marginaliserede unge har svaert ved at blive praesenteret for ånds- og sjaelelivets dyder. Den kollektive kultivering er simpelthen negligeret. Og så er vi tilbage ved det systemiske.

Techfaste som begreb må hjertens gerne vinde frem, som noget samfundet programsaetter og idéudvikler adfaerd i forhold til. I skolerne, på arbejdspladserne, i foreninger og i alskens faellesskaber. Devisen er, at det, man kan give navn, kan man nemmere give prioritet.

Staedigt minder vi vores kunder om, at når litteraturen drager og forfører og naesten opleves som en lise i en fortravlet verden – så er det ikke bare, fordi bogen i hånden er spaendende og velskrevet. Det er lige så meget, fordi vi, som individer, genetablerer en kontakt med noget, der gik tabt i samme haesblaesende verden.

Kort sagt, når du laeser, så techfaster du for fuld udblaesning. Og det er den, kald det blot, mentalt moralske grundholdning, vi gerne så spredte sig.

For techfaste er meget mere end bare en bog. Det er også en skov, en tur på museet, en åben kirkedør, et møde med musikken og poesien.

En overset samfundsprioritet, vi agter at forfølge.

Du vil høre naermere.