Putins forsikringer er designet til egne støtter i Europa og USA

Sammenlignet med så mange andre møder, som Vladimir Putin har holdt, var bordet usaedvanlig lille, da han lod sig interviewe af Tucker Carlson i Kreml. Modsat det kremlske setup med et flere meter langt bord, da han før angrebet på Ukraine mødtes med den franske praesident, Emmanuel Macron, så kom Tucker Carlson helt taet på Ruslands praesident. En scenografi, som givet har passet begge godt. Carlson kunne reklamere med, at han som første og hidtil eneste repraesentant for et vestligt medie har fået adgang til Putin. Praesidenten kan omvendt bruge den to timer og syv minutter lange seance, som kan ses på tuckercarlson.com, som et vindue til Vesten og en afkraeftelse af, at det er umuligt at komme taet på ham.

Ruslands praesident tog armbåndsuret af og holdt en naesten otte minutter lang enetale om sit historiesyn, som efter hans opfattelse retfaerdiggør, at Rusland for snart to år siden angreb Ukraine. Talen blev først indstillet, da Tucker Carlson afbrød med et undskyld, hvilket århundrede befinder vi os i? Det 13., lød svaret fra Vladimir Putin, som fortsatte til 1654. Der er lang vej til den 24. februar 2022. Og Putin forbigår det vaesentligste, at Ukraine er en suveraen stat, og at et land ikke uden videre kan begynde at annektere et andet.

Efter 22 minutter nåede han frem til det 20. århundrede og en bemaerkning om, at den lange historiske tale måske falder uden for interviewets rammer. Men Carlson ville jo have et seriøst interview, og Putin skal lige nå at forklare sit syn på Sovjetunionens kollaps i 1991, forbløffelsen over, at Ukraine ikke gik arm i arm videre med Rusland, at de frafaldne Warszawapagtlande skyndte sig ind i Nato, mens Rusland i hans optik blev afvist.

Historien kan fortolkes på mange måder, og Tucker

Carlson gør sig ikke synderlige anstrengelser for at rette op på Putins. Et kvalificeret gaet er, at de faerreste, der har fundet frem til interviewet, haenger på så langt. Derfor er det interessante, hvordan interviewet bliver taget ned. Første take ramte danskerne lidt over midnat: »Putin afviser russisk invasion af Polen og Letland.« Samme vinkel, som gik ud på Reuters, mens et andet internationalt nyhedsbureau AP citerede Putin for at vaere villig til fredsforhandlinger. Et perfekt udgangspunkt til at dyrke Kremls fortaelling om Rusland og Putin, som har vist sig at have ganske god klangbund både på den yderste venstrefløj og den yderste højrefløj i Europa og blandt støtter af Trump i USA.

Både Europa og USA står over for vigtige valg. Amerikanerne skal vaelge ny praesident i november, valget tegner til endnu et opgør mellem Donald Trump og Joe Biden, som allerede nu kaemper med støtte til fortsat amerikansk hjaelp til Ukraine. Putins fortaelling og generøse tilbud gør det naeppe lettere for en siddende amerikansk praesident at forklare, hvorfor USA helt og utvetydigt skal bakke op om Ukraine, og hvad der står på spil.

Talen blev først indstillet, da Tucker Carlson afbrød med et undskyld, hvilket århundrede befinder vi os i? Det 13., lød svaret fra Vladimir Putin, som fortsatte til 1654.

Til juni skal europaeerne vaelge, hvem der skal sidde i Europa-Parlamentet. I flere lande står nationalkonservative staerkt. Ud over at vaere kritiske over for indvandring og EU udgør også forbindelsen til Kreml en del af deres faelles gods. Også i Europa kan Putins lange tale bruges i Kremls strategi. ”Forsikringerne” om, at han ikke vil invadere hverken Polen eller de baltiske lande, står i direkte modstrid til de meldinger, som siden nytår har lydt i Europas hovedstaeder, og som er begrundelsen for, at det haster med oprustning.

Kreml kan ikke klage over det indtryk, som interviewet har efterladt i Vesten. Men det gør ikke Putin mere trovaerdig.