Biden burde traede tilbage
Rystende rapport styrker troen på, at det bedste ville vaere, om den 81-årige praesident ville opgive at blive valgt til endnu fire år i Det Hvide Hus. Hans tilstand er simpelthen ikke betryggende.
Tilbage i november 2023 skrev jeg en klumme under overskriften ”Biden burde have trukket sig”. Heri pointerede jeg, at praesidentens fremskredne alder åbenlyst var den primaere årsag til hans problemer i meningsmålingerne. Jeg bemaerkede også, at det var for sent at traekke kandidaturet tilbage, fordi risikoen ved at udskifte Biden med en yngre kandidat opvejede fordelene. Vel og maerke selvom jeg delte vurderingen, at Biden gjorde Demokraterne en bjørnetjeneste ved overhovedet at genopstille.
den saerlige anklager Robert K. Hurs rapport i forbindelse med Joe Bidens dokumentsag har jeg fået et andet syn på sagen. Rapporten er så rystende laesning, når det kommer til Joe Bidens mentale faerdigheder, at jeg vil sige det endnu tydeligere, end jeg gjorde i november.
”Biden burde have trukket sig” er blevet til, at Joe Biden burde traede tilbage hurtigst muligt.
Lad mig citere en laengere del fra rapportens side 208, som er smertefuld laesning. Det er vaerd at huske, at vi både taler om verdens mest magtfulde politiker i den her sammenhaeng og om en menneskelig skaebne:
»I sit interview med vores kontor var hr. Bidens hukommelse vaerre. Han kunne ikke huske, hvornår han var vicepraesident, og glemte på den første dag af interviewet, hvornår hans vicepraesidentperiode sluttede.« Her tilføjer den saerlige anklager, at Biden specifikt spurgte: »Hvis det var i 2013 – hvornår stoppede jeg så med at vaere vicepraesident?«
I et andet interview kort tid efter spurgte Biden: »Er jeg stadig vicepraesident i 2009?« Joe Biden var USA’s vicepraesident fra 2009-2017. Ovennaevnte interview blev gennemført i oktober 2023.
I kølvandet på
er det dog, at Biden under afhøringerne ikke kunne saette et årstal på, hvornår hans elskede søn Beau Biden døde. Det skete i maj 2015, men Biden kunne end ikke placere dødsfaldet »inden for en årraekke« ifølge den saerlige anklager.
Bidens advokater har i deres svar til den saerlige anklager rettet en skarp kritik af rammerne for samtalen og mener, at beskrivelsen af
Mest hjerteskaerende
praesidentens hukommelse er tendentiøs og forkert. Advokaterne kritiserer også, at rapporten ifølge dem »bruger et staerkt fordomsfuldt sprog«, og pointerer, at samtalerne fandt sted i dagene efter Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023. Underforstået heri ligger argumentet, at Biden havde travlt i disse dage, og at det derfor ikke ville vaere unaturligt, at hukommelsen kunne svigte i sådan en anspaendt situation.
Bidens advokater holder sig bestemt ikke tilbage i deres kritik og bemaerker ydermere på side 385 i rapporten om den saerlige anklager: »Ikke alene behandler du praesidenten anderledes end andre vidner, når du diskuterer hans begraensede hukommelse om begivenheder, der ligger flere år tilbage. Du gør det også lejlighedsvis med fordømmende og inflammatoriske udtryk.«
Med afsaet i denne kritik opfordrede Bidens advokater Robert K. Hur til at revidere beskrivelserne af praesidentens hukommelsestab, tydeligvis uden succes.
Det er alvorlige anklager, som Bidens advokater kommer med, så lad os lige zoome ind på, hvem Robert K. Hur er. Han er registreret republikaner og har også vaeret involveret i den saerlige anklager Robert Muellers ruslandsundersøgelse mod Donald Trump og hans valgkampsstab. I november 2017 blev Hur nomineret af den davaerende praesident Trump til at blive distriktsadvokat i Maryland og enstemmigt godkendt af Senatet i marts 2018. Hur stoppede på posten i 2021 og arbejdede nogle år i det private, før han den 12. januar 2023 blev udnaevnt som saerlig anklager i Joe Bidens dokumentsag af den nuvaerende justitsminister, Merrick Garland. Garland blev nomineret af Joe Biden i januar 2021 og godkendt af Senatet i marts samme år, hvor flertallet af republikanske senatorer stemte imod Garland.
Med andre ord kan man godt pakke sølvpapirshatten vaek igen, hvis man tror, at rapporten udelukkende er politisk bestillingsarbejde med det formål at tilsvaerte og staekke Joe Biden. Medmindre man selvfølgelig tror, at Joe Bidens justitsminister er så dum, at han har udpeget sådan en type til at undersøge Bidens dokumentsag.
Den politiske konsulent Frank Luntz har formuleret de politiske konsekvenser af Hur-rapporten kort og godt: »Det bliver svaert for Demokraterne at argumentere for, at denne mand fortsat skal vaere USA’s praesident.«
På det personlige plan har jeg ondt af Joe Biden, når jeg laeser den saerlige anklagers beskrivelser. På det politiske plan har jeg ligesom
Luntz også svaert ved at se, hvordan Demokraterne skal kunne forsvare over for den amerikanske befolkning, at en 81-årig mand med tilsyneladende store hukommelsessvigt skal kunne klare fire år mere som amerikansk praesident.
Ovennaevnte eksempel er nemlig desvaerre langtfra enestående. Alene i denne uge har Biden gentagne gange forvekslet den nuvaerende franske praesident, Emmanuel Macron, og den tidligere franske praesident François Mitterand (sidstnaevnte døde i 1996).
Biden blandede også de tidligere tyske kanslere Helmut Kohl og Angela Merkel sammen.
Man burde ikke lave sjov med den slags forglemmelser, men jeg måtte alligevel traekke på smilebåndet, da den konservative skribent Charles C.W. Cooke med henvisning til Robert Hurs navn
AMERICANA
bemaerkede, at »chancen for, at Biden omtaler den saerlige anklager som ”Ben Hur” i løbet af de naeste 48 timer, er ret stor«.
Med andre ord kan man godt pakke sølvpapirshatten vaek igen, hvis man tror, at rapporten udelukkende er politisk bestillingsarbejde med det formål at tilsvaerte og staekke Joe Biden. Medmindre man selvfølgelig tror, at Joe Bidens justitsminister er så dum, at han har udpeget sådan en type til at undersøge Bidens dokumentsag.
Jeg tvivler på, at Joe Biden kommer til at traekke sig i kølvandet på Hur-rapporten. I sidste ende kan det vaere medvirkende til, at Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus; om end Biden selvfølgelig kan saette sin lid til, at tilpas mange vaelgere vil synes, at Donald Trump (stadig) er vaerre. Men samtidig løber Biden dermed selvfølgelig den kalkulerede risiko, at hans åbenlyse helbredsproblemer er for store til, at vaelgerne kan overse dem, og derfor sender Trump tilbage i Det Hvide Hus.
Det scenarie kan hverken Det Demokratiske Parti eller Joe Biden vaere interesseret i. Derfor er det på tide, at Joe Biden taenker på John F. Kennedys berømte ord: »Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig – spørg, hvad du kan gøre for dit land.«
Svaret på Kennedys ikoniske ord ligger ligetil: USA’s siddende praesident burde traede tilbage. Både for sit lands og så sandelig også for sit eget helbreds skyld.