Europa har brug for flere globale venner. Ikke faerre
Franske bønder strejker imod blandt andet nye handelsaftaler. De burde i stedet juble.
Det har vaeret aergerligt at åbne de store europaeiske og danske aviser i de seneste par uger. Her har man nemlig kunnet laese, at den franske praesident Macron er ved at bukke under for presset fra franske bønder.
De forsøger med alle midler blandt andet at bremse EU’s handelsaftale med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. De franske bønder har bogstaveligt talt kørt traktorerne gennem gaderne i flere store byer og vendt de retoriske kanoner mod både Élyséepalaeet og Europa-Parlamentet i kampen for blandt andet mere protektionisme, så de kan undgå konkurrencen fra Sydamerika.
Når franske bønder forsøger at kaste en god handelsaftale under traktoren, så står de ikke alene. Rundtomkring i andre EU-lande kan man også spore nervøsitet – og nogle politikere frygter reaktionen fra det yderste højre, hvis Europa åbner handlen mere op. Men Europa har brug for flere, ikke faerre, gode venner i verden. Gode handelsaftaler som den med Mercosur-landene kan vaere med til at traekke i den rigtige retning. Både når det gaelder klima, sikkerhed og arbejdspladser.
Selvom en handelsaftale risikerer at irritere protektionister i hele Europa, er der mange gode grunde til, at vores EU-politikere bakker op om, at vi knytter staerkere bånd til det sydamerikanske kontinent. Frem mod valget til Europa-Parlamentet om fire måneder er det derfor vigtigt, at Europa knytter sig taettere til vores gode globale venner. For hvis der er én ting, de aktuelle globale konflikter viser os, er det nemlig, at Europa har brug
for flere venner – ikke faerre – på den internationale scene.
En EU-Mercosur-handelsaftale
vil styrke danske og europaeiske industriarbejdspladser. Uanset om det gaelder vindmøller, medicin eller grøn teknologi, så har Danmark og Europa mange gode varer at sende til Sydamerika. Og selvom nogle franske bønder frygter, at landene i Sydamerika til gengaeld kan sende flere kvalitetsfødevarer til Europa, så er det samlede regnestykke nu ganske godt. En handelsaftale vil daekke 750 mio. mennesker og omkring en femtedel af den globale økonomi. Og det er ikke det eneste,
for udover at skabe nye arbejdspladser kan aftalen også vaere med til at forpligte landene i Sydamerika på for eksempel bedre arbejdstagerrettigheder.
en handelsaftale begge parter til at tackle den helt nødvendige grønne omstilling – uanset om vi taler klima eller miljø. Det vil blive nemmere og billigere at sende vindmøller og grøn energiteknologi til Sydamerika. Samtidig kan vi forpligte landene i Sydamerika på Parisaftalen og på at forhindre handel med truede planter og truede dyr. Her skal man overveje, hvad effekten bliver,
Samtidig forpligter
hvis Europa lukker døren til Sydamerika. Tror vi på, at landene i Sydamerika pludselig vil blive grønnere, hvis bare Europa vender ryggen til dem og dropper at handle med dem? Eller tror vi på, at en handelsaftale netop kan vaere med til at traekke dem i den rigtige retning?
hvor global geopolitik er kompleks, bliver sikkerhed også et nøgleord for Europa. Derfor er det afgørende for EU at bygge bro til pålidelige partnere. Europas industri er i den grad afhaengig af kritiske råstoffer, som man blandt andet udvinder i Sydamerika. For eksempel
I en tid,
grafit, litium og nikkel fra Brasilien og Argentina. Hvis der er nogen, der vil gnide sig i haenderne over, at Europa lukker døren til gode samarbejdspartnere i Sydamerika, så er det de stormagter, Europa konkurrerer med på den globale scene. Kina spiller allerede i dag en stor rolle i Sydamerika og vil glaede sig over fortsat at vaere dem med taktstokken.
for europaeiske arbejdspladser, klimaet og vores faelles sikkerhed, så er en handelsaftale altså vejen frem. Det kan de franske bønder vel ikke vaere uenige i?