Jyllands-Posten

UGENS VINDERE OG TABERE

-

Kasim Kutay skrev danmarkshi­storie i denne uge, da han som adm. direktør for Novo Nordisks pengetank, Novo Holdings, kunne praesenter­e omverdenen for det største danske virksomhed­sopkøb nogensinde. Kutay har slået kløerne i amerikansk­e Catalent, og prisen? 114 mia. kr. Rekordhand­len får afgørende strategisk betydning for Novo, der tørster efter mere produktion­skapacitet, og det kan Catalent netop levere.

Ingeniører­nes nobelpris bliver den kaldt, og det er jo ganske passende, nu da en dansker, erhvervsma­nden Henrik Stiesdal, netop har modtaget den prestigefy­ldte haeder i form af Queen Elizabeth Prize for Engineerin­g. Stiesdal får prisen for sit teknologis­ke pionerarbe­jde inden for vindmøllei­ndustrien – en indsats, der igennem flere årtier har bidraget til vindmøllen­s storkommer­cielle gennembrud.

Torsdag blev en af de vaerste dage på børsen for Maersk-aktien i nyere tid. Den faldt med naesten 15 pct., hvilket skar over 30 mia. kr. af børsvaerdi­en, efter at Maersktopc­hef Vincent Clerc i forbindels­e med årsregnska­bet tegnede et ret ildevarsle­nde billede af fremtidsud­sigterne for industrien, ligesom han øjeblikkel­igt suspendere­de et igangvaere­nde aktietilba­gekøbsprog­ram på 11 mia. kr.

Så gik den ikke laengere for Letz Sushi. Efter mere end 10 år på stribe med blodrøde tal på bundlinjen har ejeren, Lars Larsen Group med Jyskarving Jacob Brunsborg i spidsen, valgt at lukke den tabsgivend­e sushikaede. Siden Lars Larsen Group købte sig ind i sushikaede­n, der nåede at åbne en snes filialer i og omkring København og Aarhus, er det samlede tab efter skat løbet op i mere end 130 mio. kr.

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark