Så meget betyder omkostningerne for din investering

Nye beregninger af de bedste og dårligste investeringsforeninger viser en klar forskel på top og bund.

Uanset om du er gør-detselv-investor eller køber bankens løsning, er det en god idé at holde øje med omkostningerne. Investeringsfonde med høje omkostninger dominerer blandt de dårligste globale investeringsbeviser på både tre, fem og 10 års sigt.

Der kan vaere meget at tjene ved at saenke sine omkostninger en halv procent.

»Vores vurdering oven på omfattende analyser for Forbrugerrådet Taenks medlemmer er, at det giver i gennemsnit 10 pct. ekstra i afkast over 10 år for hvert halve procentpoint, du kan spare i omkostninger målt i ÅOP,« siger Karsten Engmann Jensen, uafhaengig investeringsrådgiver og stifter af Pengeministeriet.dk.

Finans har på baggrund af Finans Danmarks opgørelse af de globale aktiefondes afkast på tre, fem og 10 års sigt og fondenes omkostninger ved ejerskab i fem år set naermere på sammenhaengen mellem omkostninger og afkast.

Og der er undtagelser. Fonde med lave omkostninger, der skraber bunden, og fonde med høje omkostninger, der når toppen. Men tendensen er klar.

De gennemsnitlige omkostninger er markant lavere i top-10 end i bund-10 både på tre, fem og 10 års sigt. På tre års sigt er de gennemsnitlige omkostninger i top-10 eksempelvis 1,07 pct., mens de i bund-10 er på 1,62 pct.

»Det er en markant forskel, som tydeligt viser, at omkostningerne har betydning for afkastet. Og hvis man var gået efter de absolut billigste fonde og eksempelvis havde valgt ETF’er til 0,2 pct., ville forskellen vaere endnu mere tydelig,« siger Karsten Engmann Jensen.

Det gode valg

Dansk Aktionaerforening har flere gange argumenteret for, at man som investor kan have gavn både af billige indeksfonde og også af aktivt forvaltede fonde.

Og direktør Mikael Bak mener fortsat, at de aktive fonde kan vaere et godt valg for de investorer, der saetter sig ind i tingene og traeffer aktive valg.

Men han anbefaler samtidig, at investorer, der ikke følger med i markedet, bør holde sig til eksempelvis en bred global indeksfond.

»Hvis man af banken er blevet rådgivet til at investere i en fond med omkostninger taet på 2 pct. og over 10 år har fået et vaesentligt dårligere afkast end markedets gennemsnit, så er der tale om mangelfuld rådgivning fra bankens side. Sådan en fond burde have saenket omkostningerne eller vaere lukket ned for laengst,« siger Mikael Bak.

Finans Danmark pointerer, at det ikke bare er gjort med at sammenligne omkostninger. Investeringsstrategi og risikoprofil er helt centrale parametre, hvis man skal se, om to fonde har klaret sig godt.

»Jo større risiko, jo større afkastpotentiale og typisk også gennemsnitligt afkast, men med større udsving over tid. Når det er sagt, er omkostninger også en vigtig parameter ved valg af investeringsfond. Desuden bør man også tage stilling til andre parametre, herunder i saerdeleshed investeringsfondens baeredygtighed,« siger Finans Danmarks cheføkonom, Kåre Valgreen.