Jyllands-Posten

Rige forbrugere kan traekke Royal Unibrew op af dødvande

Bryggerigr­uppen har vaeret igennem en meget hård tid. Nu er der endelig tegn på en periode med medvind på cykelstien – og fred og ro til at integrere den stribe af opkøb, som koncernen har foretaget de seneste år.

- STEN THORUP KRISTENSEN, cand.polit og journalist

Tredje kvartal sidste år var det første kvartal i to år, hvor driftsmarg­inalen i Royal Unibrew var højere end i foregående kvartal. Det var stort set, hvad det kunne blive til af positive af positive meldinger fra ledelsen, da den fremlagde kvartalsre­gnskabet den 8. november.

Nuvel, man haevdede også at have vundet markedsand­ele, men det var på den måde, at man klarede sig mindre ringe gennem de regnfulde sensommerm­åneder, end konkurrent­erne gjorde. Den organiske vaekst landede på minus 8 pct.

Mere vigtigt: Regnen holdt op i september, men forbrugern­e mødte stadig kun sparsomt op på barer og restaurant­er. Royal Unibrew, der har vaeret gennem nogle hårde år med corona og inflation, tolkede det sådan, at der var tale om en konjunktur­betinget nedgang i privatforb­ruget, som også ville komme til at praege regnskaber­ne for resten af 2023 og et stykke ind i 2024.

Aktiemarke­det kvitterede for den negative tone ved at sende Royal Unibrew-aktien 12,5 pct. ned. Siden har kursen ligget fladt, og ingen har hørt fra selskabet, i hvert fald ikke officielt.

Men det kommer de til, når årsregnska­bet bliver fremlagt den 28. februar. Og her er der sandsynlig­hed for, at der vil lyde anderledes lyse toner.

Stigende reallønnin­ger

Det er ikke bare Royal Unibrew, der har haft udfordring­er de seneste år. Det gaelder i høj grad også de økonomer, der udarbejder prognoser for den foreståend­e økonomiske udvikling. Deres vurderinge­r er skiftet frem og tilbage, men lige nu peger pilen på, at privatforb­ruget er på vej op, i hvert fald på Royal Unibrews danske hjemmemark­ed.

I Nykredit Bank er cheføkonom Palle Sørensen endda meget positiv omkring udsigterne for privatforb­ruget i Danmark.

»Indtil for ganske nyligt har historien kørt om danske forbrugere, der var voldsomt pressede af et svaert 2022. Men så havde vi et 2023, som bare landede over al forvent

ning. Det var høj lønvaekst og mod slutningen af året meget lav inflation, så der alt i alt var en kaempe fremgang i reallønnen,« siger Palle Sørensen.

Han tilføjer, at forbrugern­e forrige år var meget hurtige til at tilpasse sig de stigende priser, dengang isaer på energi. De strammede op, og de har kun i beskedent omfang sluppet tøjlerne siden hen. Derfor er opsparings­kvoten aktuelt høj.

»Vi sparer rigtigt meget op i øjeblikket, og når vi kigger i krystalkug­len, mon vi så ikke skruer lidt op for forbruget igen, hvis vi bliver lidt mere trygge, og arbejdsmar­kedet forbliver varmt,« siger Palle Sørensen.

Forskelle på markederne

I årets første ni måneder havde Royal Unibrew 30 pct. af sit salg i Danmark. Yderligere henved 50 pct. lå i de andre nordiske lande, inklusive de baltiske lande, mens størstedel­en af resten af salget ligger i andre europaeisk­e lande, hvoraf de største markeder er Italien og Frankrig.

De fleste andre europaeisk­e økonomier er svagere end den danske, men her er Royal Unibrew ramt af noget af det held, man ellers har manglet de seneste år: Kun en ringe del af salget ligger i Sverige og Tyskland, som er blandt de lande i Europa, der har det svaerest for tiden.

At forbrugern­e har råd til at købe mere, er dog ikke ensbetyden­de med, at de vil gøre det. Mange faktorer, f.eks. usikkerhed på grund af krigene i Ukraine og Gaza, kan give anledning til, at man holder igen. Royal Unibrew selv oplever det sådan, at forbrugern­es adfaerd for tiden kan skifte med stor hast.

»September var en dårlig måned på tvaers af graenser, men oktober var faktisk en god måned. Det er svaert at gennemskue hvorfor. Hvad vi blot fremhaever, er, at sådan et miljø giver usikkerhed, og vi er nødt til at vaere endnu mere på taeerne og at vaere parate til at reagere hurtigere,« sagde CEO Lars Jensen på en telekonfer­ence efter fremlaegge­lsen af tredjekvar­talsregnsk­abet.

Udfordring i Holland

En periode med medvind fra privatforb­ruget vil komme tiltraengt for Royal Unibrew, der bakser med at integrere virksomhed­er og varemaerke­r, man har opkøbt de seneste år.

Et godt eksempel er Hollands naeststørs­te producent af laeskedrik­ke, Vrumona, som Royal Unibrew købte sidste sommer. Opkøbet vil på helårsbasi­s haeve Royal Unibrews omsaetning med ca. 1,5 mia. kr., cirka 13 pct. Desvaerre er bidraget til bundlinjen langt mindre, fremgik det af tredjekvar­talsregnsk­abet.

Selskabet har endnu ikke formået at haeve salgsprise­rne tilsvarend­e priserne på energi og råvarer. Det er heller ikke nødvendigv­is nemt at haeve priserne, for konkurrent­er står på spring for at tage markedsand­ele. Det har Royal Unibrew f.eks. set i Frankrig, hvor forhandler­ne har valgt at øge deres egen fortjenest­e på limonade af maerket Lorina, hvilket har ført til tab af markedsand­ele.

I Baltikum er inflatione­n også fortsat høj og dermed udfordrend­e for prissaetni­ngen. Men overordnet, set over alle markeder, vinder Royal Unibrew altså ifølge egne opgørelser markedsand­ele, samtidig med at man stille og roligt løfter driftsmarg­inalen, så den forhåbentl­igt kommer tilbage mod de godt 19 pct., man nåede, inden corona og inflation ramte verden. I de første ni måneder af 2023 var driftsmarg­inalen 12,8 pct.

 ?? ?? Lars Jensen, adm. direktør for Royal Unibrew. Foto: Christian Lykking
Lars Jensen, adm. direktør for Royal Unibrew. Foto: Christian Lykking

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark