Købekraften er steget mere i Danmark end i udlandet

Gennem de seneste mange år har danskerne fået langt større reallønsstigninger i forhold til mange andre nationaliteter, viser nye tal.

Gennem de seneste 20 år har reallønsvaeksten i Danmark vaeret maerkbart bedre end i de lande, vi sidestiller os med – og det er ikke så langt fra, at danskerne har fået den købekraft, som de har tabt de seneste år, tilbage.

Således viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som dykker ned i reallønsudviklingen ud fra en 5- og 20-årig tidshorisont.

»Nu er det velkendt, at vi de seneste år har haft en inflationskrise, som har svaekket købekraften. Men når vi ser lidt laengere tilbage, er det interessant, hvordan reallønsvaeksten i Danmark har vaeret bedre end i resten af Europa,« siger Anders Borup Christensen, cheføkonom i DA.

Gennem de seneste fem år har danskerne ifølge DA fået en reallønsvaekst på 2,1 pct. Til sammenligning er nordmaendenes købekraft blevet styrket med 1,2 pct. For svenskerne er der i stedet tale om en nedtur på 8,1 pct.

Tallene viser, at danskernes realløn har udviklet sig langt bedre igennem de seneste to års inflationschok, betoner Anders Borup Christensen – og tager man laengere briller på, så slår Danmark

alle andre lignende lande.

På 20 år har reallønsvaeksten i Danmark vaeret 18,4 pct. mod 17,2 pct. i Norge og 16 pct. i Sverige – og sammenligner man med lande såsom Storbritannien, Frankrig og Spanien bliver differencen blot tydeligere.

Cheføkonomen ser isaer to årsager til den staerke udvikling i reallønnen.

»Produktiviteten er vokset, hvilket har resulteret i en paen lønvaekst på det danske arbejdsmarked. På samme tid har inflationen vaeret relativt lav, da vi både har ført en stabilitetsorienteret økonomisk politik og succesfuld fastkurspolitik,« konstaterer Anders Borup Christensen.

Svaer sammenligning

Hos Danske Bank understreger cheføkonom Las Olsen, at det er svaert at lave en praecis sammenligning af reallønsvaeksten på tvaers af lande, men anerkender, at danskernes købekraft er vokset betragteligt de seneste år.

»Uanset hvad er det en fordel for dansk økonomi og forbrugerne, som har fået råd til at købe mere for deres lønkroner,« fortaeller Las Olsen.

Han slår til gengaeld fast, at den staerke reallønsvaekst også kan vaere en ulempe for økonomien. Hvis den vokser for voldsomt i forhold til den produktivitet, som danskerne leverer, vil det skade konkurrenceevnen.

»Det er uholdbart, og så får man en periode med det modsatte. Vi så det i 1970’erne, 1980’erne og 00’erne, hvor dårlig konkurrenceevne tyngede økonomien – og vi risikerer blot at ende i en lignende situation, hvis de danske virksomheders udgifter til løn løber løbsk,« påpeger Las Olsen.

Men ifølge cheføkonomen ser det ikke ud til, at det er tilfaeldet, når man ser på enhedslønomkostningerne. For de viser, at lønudgifterne er steget med produktiviteten, hvorfor konkurrenceevnen ikke er blevet svaekket.

»Med andre ord tegner der sig ikke en konkurrenceevnekrise for dansk økonomi igen, om end det ikke ser nemt ud for alle virksomheder. Men samlet set ser situationen absolut ikke dårlig ud,« betoner Las Olsen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening holder Anders Borup Christensen isaer øje med udviklingen i reallønsvaeksten de naeste kvartaler, hvor det ser ud til, at danskerne indhenter den tabte købekraft. På DA-området var reallønsvaeksten på 4,4 pct. i 4. kvartal af 2023, hvilket var en rekord.

»Der er blevet indgået overenskomster, som peger i retning af nogle store lønstigninger. Så hvis inflationen holder sig på et nogenlunde niveau, så kan vi se fremgang i de kommende kvartaler,« siger han.

Las Olsen vurderer, at der vil ske en normalisering i løbet af 2024:

»Vi indhenter det tabte i løbet af det naeste års tid, og så vender vi nok tilbage til en mere normal reallønsvaekst på omtrent 1 pct. om året, der også er det mest holdbare i forhold til konkurrenceevnen.«