»Vi er kompromisløse, hvis der er nogen, der ikke respekterer vores vaerdier«
Som topchef i ISS fylder virksomhedens sociale profil en stor del af Kasper Fangels dagligdag. Kunderne forventer en staerk profil, når det handler om klima og et socialt aftryk.
»Det var miserabelt. Altså helt igennem frygteligt.«
Det ligger over 15 år tilbage, men Kasper Fangel har ikke sluppet oplevelsen, tvaertimod er den blevet et eksempel til hans egen skraek og advarsel.
Et billede på en virksomhed, han ikke ønsker at vaere en del af.
Han var som revisor i PwC ude ved mange kunder, og det er én af dem, der skiller sig ud i hans hukommelse.
Her havde medarbejderne et stopur i lokalet. Når de mødte ind, talte det ned til første kaffepause. Bagefter talte det til frokostpausen og til sidst til fyraften.
»Forestil dig at have et arbejde, hvor det eneste, du sidder og taenker på, er, hvornår ophører det? Så jeg kan komme hjem og lave, hvad jeg gerne vil? Jeg kan naesten ikke forestille mig det vaerre.«
Kasper Fangel er i dag topchef i ISS, landets største virksomhed målt på antal ansatte. Over 350.000 medarbejdere har han det øverste ansvar for, og dermed også for deres arbejdsglaede og trivsel.
Og den er vigtig. ISS’ produkt er services, som afhaenger ene og alene af de mennesker, der udfører dem.
»Uden medarbejdere kan vi ikke servicere vores kunder, og uden kunder eksisterer vi ikke. Jeg vil have folk, der følger deres passion, ellers tror jeg ikke på, at vi får det tilstraekkelige engagement.«
44-årige Kasper Fangel rykkede i september 2023 fra rollen som finansdirektør til pladsen som adm. direktør og arvede dermed et ansvar for ISS’ indsats inden for områder, der er nye for ham.
»Nu er det ikke laengere kun tal og finanser, jeg skal forholde mig til, men alle aspekter af forretningen. Alt omkring vores ESG-agenda og sociale baeredygtighed har jeg kastet mig dybt ind i,« forklarer han.
Bogstaverne E, S og G daekker over de aftryk, en virksomhed saetter på klima/miljø, mennesker og i samfundet.
Det er et arbejde, der sigter mod at skabe en baeredygtig forretning både finansielt, men også i forhold til klimaet, og som samtidig tager et socialt ansvar.
Og det er en dagsorden, som er rykket helt ind på topchefens bord, forklarer han.
»Hvis vi ikke rykker inden for ESG, så vil det true vores virksomheds eksistens på den mellemlange bane. Vores kunder forventer, at vi har en staerk profil, når det handler om klimaet og vores sociale aftryk uden for virksomheden og hos vores medarbejdere,« siger han.
Substans er vigtig
Og det med trivslen og arbejdsglaeden ligger dybt forankret i det arbejde. Både for at fastholde og ikke mindst rekruttere nye ansatte, som kan holde ISS-hjulene i gang, forklarer Kasper Fangel.
»Talenterne vil fravaelge os, hvis der ikke er substans i vores ESG-agenda. Det er der slet ingen tvivl om. Der bliver kigget på, hvordan ISS som enhed er med til at gøre verden til et bedre sted at vaere. Og det fylder enormt meget af min dagligdag at arbejde med netop det.«
Rekruttering er dyr, og af de vigtigste måltal i ISS er derfor medarbejderomsaetning. Den skal gerne vaere så lav som mulig.
Saerligt i lyset af, at der er stor mangel på arbejdskraft både herhjemme og på mange andre af ISS’ markeder – ikke mindst USA, hvor virksomheden i en periode efter corona-epidemien helt måtte droppe at byde på kontrakter i udkantsområder, fordi det var for risikabelt ikke at kunne finde de rette medarbejdere.
»Det koster penge at traene folk, og det koster penge i produktivitet at få nye folk ind, fordi de skal laeres op. Derfor er det helt afgørende for os, at vi har en enhed, hvor folk kan lide at vaere,« siger Kasper Fangel.
Han er ingen novice i ISS. Han fik sit første job i koncernen som finanscontroller i 2008 efter at have sendt en uopfordret ansøgning direkte til davaerende topchef Jørgen Lindegaard.
Han blev kaldt til samtale og var ansat under et døgn efter.
Jobbet som adm. direktør overtog han efter Jacob Aarup-Andersen,
der i dag er topchef i Carlsberg.
Der var han allerede fra sin tid som finansdirektør bekendt med den omfattende rapporteringsdel, der ligger i ESG-området.
Ny lovgivning kraever, at de store danske virksomheder fra i år måler og rapporterer på de aftryk, de saetter både klimamaessigt og socialt.
Et omfattende og kompliceret arbejde, indrømmer Kasper Fangel.
»Du kan sagtens få data, men hvordan kontrollerer du, at CO2-udslip eller vandforbrug er forstået rigtigt og ensartet på tvaers af data og selskaber? Det er helt anderledes krav at stille til de folk, der validerer data. Og vi er stadig på en laeringskurve,« siger han.
Der er ingen vej udenom for en virksomhed som ISS, forklarer han.
Topprioritet
Foruden den klare lovgivning er der også en forventning hos ISS’ kunder om, at ESGdagsordenen er en topprioritet.
Servicevirksomheden er nemlig som leverandør til en lang raekke virksomheder deres vej til at forbedre aftryk både inden for klima og social baeredygtighed.
Det kan vaere ved direkte at forbedre kundernes energiforbrug f.eks. ved at saette sensorer op, der sikrer, at lyset ikke er taendt, når mødelokalerne står tomme. Reducere madspild i kantinerne, servere mad baseret på lokale råvarer eller minimere kundernes vandforbrug igennem den rengøring, ISS leverer.
Men det kan også vaere i forhold til kundernes sociale aftryk – altså S’et i ESG.
»S’et er en svaer nød for mange virksomheder at knaekke. De kan selvfølgelig donere penge til gode formål, men så skaber de også en administrativ byrde. Når de laver et partnerskab med en virksomhed som ISS, rammer de indirekte vores over 350.000 medarbejdere, hvoraf mange er mennesker, der på den ene eller anden vis har en udfordrende baggrund. Samlet set giver det over to millioner, hvis du taeller deres familier med,« forklarer Kasper Fangel.
ISS’ sociale profil smitter med andre ord af på virksomhedens kunder.
Det koster penge at traene folk, og det koster penge i produktivitet at få nye folk ind, fordi de skal laeres op. KASPER FANGEL, TOPCHEF I ISS
Og de sociale initiativer, ISS igangsaetter, har på den måde dobbelt effekt i ESG-regnskabet. Både i forhold til ISS’ eget aftryk og det aftryk, de saetter hos kunderne, siger Kasper Fangel.
»Det er mit helt store mål, at når folk kigger tilbage på, hvad ISS opnåede i den periode, jeg var topchef, vil de sige, at det var her, vi for alvor rykkede nålen på people-siden. At vi skaber muligheder for folk, som de ikke ville have, hvis ISS ikke eksisterede.«
Han naevner, at ISS blandt andet har forpligtet sig til at give over 100.000 af sine medarbejdere eller deres familiemedlemmer en certificeret uddannelse inden 2025.
Men herudover, når man som ISS er på så mange forskellige markeder fra USA til Indien, fra Singapore til Polen, vil der vaere forskel, forklarer Kasper Fangel, på hvad den sociale indsats egentlig indebaerer.
I nogle lande handler det om at inkludere f.eks. minoriteter som flygtninge eller handicappede på arbejdspladsen, i andre lande handler det om at betale en løn, der ligger over minimumsgraensen,
eller tilbyde uddannelse både uden for og inde i virksomheden.
Men det er også en dagsorden, som der vokser nye dilemmaer ud af. Ikke mindst i en virksomhed, der som ISS opererer på mange forskellige markeder.
Og hvor et fokus på inklusion, mangfoldighed, og at der skal vaere plads til alle, lyder sympatisk herhjemme, er opfattelsen af menneskerettigheder, LGBTQ-personer eller kvindesyn ikke den samme alle steder i verden, bemaerker Kasper Fangel.
»Men vi har vores kodeks, som vi ikke går på kompromis med. Uanset hvilket land vi opererer i, og uanset hvilken vej vinden må blaese i en lokal kontekst, så har vi respekt for mangfoldighed og folks forskellighed,« fastslår han.
»Vi er kompromisløse, hvis der er nogen, der ikke respekterer vores vaerdier.«
Har I oplevet, at der var lokale vinde eller bevaegelser, der udfordrede jeres vaerdier?
»Det har vi – bank under bordet – ikke. Og jeg tror, at det har noget at gøre med, at vi er ret klare fra et tidligt stadie omkring, at vi er urokkelige på de her områder. Også hvis det betyder, at det kan have nogle forretningsmaessige konsekvenser. Vores vaerdier er over kommercielle hensyn. Men vi har heldigvis ikke vaeret nødt til at tage en svaer beslutning.«