»Det bliver naeppe mere norsk end fjeldlangrend, hvor man spiser en spegepølsemad i sneen«
Jan Overgaard blev som lille taget med på langrendstur i sin farfars rygsaek, og siden da har han kørt på de smalle ski i alt fra Norges fjelde til de schweiziske alper.
Man kommer langt med at traene nogle uger hjemmefra, om det så er på rulleski eller med øvelser foran fjernsynet. Jan Overgaard, formand for Aarhus Skiklub
Som formand for Aarhus Skiklub har Jan Overgaard nok at se til. I skrivende stund er han i Branäs naer Sälen i Sverige, hvor han er turleder på en skitur med 150 børn. Og selv om han med årene er blevet glad for alpinski, er der stadig intet, som slår en langrendstur i de norske fjelde. Med et job som selvstaendig inden for teknologisk udvikling bliver det som regel til fem ugers skiløb om året, og resten af tiden kører Jan Overgaard på rulleski hjemme. Her får du han tip til at køre langrend.
Hvad kraever det rent fysisk at køre langrend?
»Hvis man er i nogenlunde form, kan man hurtigt laere at køre langrend. I min verden er langrend for alle aldersklasser, og min far på 88 år kører stadig, selv om det går lidt langsommere. Jeg gør somme tider lidt grin med hans udstyr, som var smart, da han var ung.
Man kan begynde med en skimodel, som er bredere og mere stabil at køre på. De fleste kører med smørefri skindski i dag – det er vist mest os gamle nørder, som stadig gøgler rundt med smøring. Langrendsski med skind kraever slet ikke så meget vedligehold.
Somme tider kører jeg superstaerkt på smalle konkurrenceski. Her holder jeg et tempo på ca. tre minutter pr. km (20 km/t., red.). Selv om det kan vaere ned til minus 10 grader, får jeg hurtigt varmen! Det kan sagtens vaere fysisk hårdt, men det afhaenger af terraen og tempo.«
Hvilket udstyr bør man investere i?
»Man behøver ikke alt muligt specielt vintertøj. Det handler mere om lag på lag og noget nogenlunde åndbart regntøj, men selvfølgelig kan man på sigt investere i saerligt tøj og udstyr, hvis man bliver bidt af det. Jeg ejer f.eks. syv par ski, for langrend har vaeret min hobby i årevis. For andre er det en ferieform eller noget, man kun prøver et par gange, og så kan man lige så godt leje ski.«
Hvad er det vigtigste, hvis man vil laere langrend?
»Undervisning er alfa og omega. Teknikkerne er ikke superkomplicerede, men det er fornuftigt at laere dem ordentligt fra start. Derudover bør man rådgive sig hos en forhandler, hvis man ønsker at købe sine egne ski. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale at købe nogle tilfaeldige ski på DBA, selv om de er billigere. Derudover sørger jeg altid for at tage pauser og nyde naturen og udsigten. Smør en madpakke, husk godt med vaeske og hav lidt ekstra snacks i lommen.«
Hvor kan man køre langrend i Danmark?
»Det kan man flere steder, men det kraever, at der er faldet tilstraekkeligt med sne – gerne mindst 20 cm. I Aarhus Skiklub har vi en aftale med en lokal golfbane, hvor vi typisk bruger en sporkalv trukket af en snescooter til at lave spor og placerer små maerkepinde langs ruten. I år er der dog ikke faldet sne nok endnu.
Der findes gode langrendsspor i bl.a. Vejle, Randers, Viborg og Hobro. I Nordjylland kan man køre i Rold Skov, hvor Naturstyrelsen marI
kerer en rute, og i Gribskov i Nordsjaelland er det Københavns Skiklub, der traekker spor.«
Hvordan kan man holde traeningen ved lige uden sne?
»I Danmark falder der sjaeldent nok sne, men heldigvis kan man traene langrend på rulleski. Vasaog distanceløbere bruger også denne traeningsform, så de kan opbygge den nødvendige muskulatur og kondition til at køre 50-90 km i højt tempo. Teknikken er meget den samme, hvor man stager sig frem med overkroppen.
Derudover er det altid en god idé at lave noget skigymnastik op til saesonen – det gaelder både alpin og langrend. Man kommer langt med at traene nogle uger hjemmefra, om det så er på rulleski eller med øvelser foran fjernsynet.«
Hvor hårdt er det at køre langrend i forhold til alpint?
»Mange tror, at det er hårdere at køre langrend, men det er ikke nødvendigvis sandt. Jeg har lige vaeret ude på alpinski i et par timer og kom tilbage gennemblødt af sved. Man kan også sagtens få varmen på langrend, men hvis man tager det stille og roligt, svarer det til en spadseretur.
Norge kalder man det at gå på ski, hvilket er ret sigende – der er langrend primaert en transportform eller en måde at tilbringe tid med familien, hvor man ofte skal tage hensyn til både små børn og aeldres tempo. De fleste tonser ikke afsted, som det ses ved officielle langrendsløb.«
Hvilke er dine foretrukne destinationer?
»Ulricehamn naer Jönköping er let tilgaengeligt for både jyder og sjaellaendere. Man kan tage faergen til Gøteborg eller Halmstad eller køre over via Øresundsbroen. Det er et godt sted, hvor der i afholdes danmarksmesterskaber i langrend i år.
Hvis man har mod på at rejse lidt laengere, er den lille by Rjukan ved Gaustatoppen utrolig hyggelig. Det er ikke så dyrt, hvis man går sammen om at leje en Airbnb og laver mad på skift. Det bliver naeppe mere norsk end fjeldlangrend, hvor man spiser en spegepølsemad i sneen, gør stop ved en kaffehytte og vender hjem i solnedgangen.
For de mere øvede langrendsløbere vil jeg anbefale Rondane og Jotunheimen. Her skal man klart vaere mere erfaren, men det er til gengaeld supersjove og udfordrende områder.«