Han har spillet samme rolle 1.530 gange. Nu indtager »ambassadøren« for den moderne musical scenen for allersidste gang
Han er spaendt og har det »på mange måder som en fodboldspiller, der skal spille sin sidste landskamp«. Når Stig Rossen går på scenen i den nye forestilling "Askepot The Musical", saetter han punktum for en lang karriere, der ifølge en ekspert har vaere t
Da Stig Rossen en forårsdag i 2022 haengte sit stribede jakkesaet på bøjle, taenkte han: »Nu skal det til at vaere.« Han havde netop afsluttet opsaetningen af musicalen ”Into The Woods” og forlod Tivolis Glassal med tanken om, at han ikke skulle betraede en musicalscene igen. Siden takkede han nej til flere roller i ellers gode opsaetninger. Men en dag fik han et opkald fra en mand med en idé, som Stig Rossen »bare ikke kunne sige nej til«.
Da han tog telefonen, praesenterede Rasmus Seebach sig i den anden ende af røret. Han forklarede om den nyskrevne ”Askepot The Musical” med manuskript af Line Knutzon og musik af popstjernen selv, Lars Ankerstjerne og
Andreas Sommer. Et »drømmehold«, taenkte Stig Rossen, der i dag er 61 år.
»Det er en kaempe cadeau til genren, at de helt store popdrenge vil vaere med. Jeg har stor respekt for det, de kan, og er fascineret af deres ambition om at udfordre musicalen som genre,« siger Stig Rossen.
De tre sangskrivere har produceret musik med en anderledes lyd end den, der kendetegner den typiske musical. Og dét fangede Stig Rossens opmaerksomhed.
»Jeg tror, det loyale musicalpublikum vil taenke, ligesom jeg gjorde: “Hold da kaeft, kan man det?” Ja, det kan man åbenbart. Det her er noget helt andet, og det er netop det, der tiltaler mig,« siger Stig Rossen.
Et vanligt nej blev til et overbevist ja til hvad, der nu bliver hans allersidste rolle på den danske musicalscene. Han spiller – selvfølgelig, om man vil – kongen i opsaetningen af den gamle fortaelling, der har premiere den 7. marts i Tivolis Koncertsal, og som spiller rundt omkring i hele landet i løbet af foråret og den tidlige sommer.
»Det har vaeret en vigtig del af min karriere at spille musicals, så hvorfor ikke slutte rejsen med et eventyr?« siger han.
Og det har såmaend vaeret et eventyr. Et eventyr, der startede med en flikflak i 1988.
Musical får »ny prestige«
»Vi danser rock, danser rul, danser månen hel og fuld.«
Sådan lød det i 1988, da Stig Rossen deltog i det danske Melodi Grand Prix.
Han indtog scenen med et araberspring og sangen, der sikrede ham en fjerdeplads i konkurrencen, gjorde ham med det samme kendt i den brede befolkning.
På den måde markerer 1988 et vigtigt skel i Stig Rossens karriere og hans »lidt omvendte vej« ind på den danske musicalscene.
Sådan lyder det fra Michael Eigtved, der er lektor i teater- og performancestudier ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han har blandt andet forsket i populaere europaeiske teaterformer, herunder musikteater.
Michael Eigtved forklarer, at der i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne opstår en raekke store og afgørende strømninger på den engelske teaterscene. Pop- og rockmusik smelter sammen med teater, og snart er den moderne musical født.
London bliver derfor også hovedturistmålet for danskere, der vil opleve store musicals som ”Cats”, ”Miss Saigon” og ”Les Misérables”. Opsaetninger, der – modsat tidligere – nu markedsføres som man gjorde med Hollywoodblockbustere med store logoer og busreklamer.
»Pludselig får de danske teatre øjnene op for, at der sker sindssygt meget i London, hvor teaterbranchen aendrer karakter og får en mere kommerciel side. Det giver ekko i hele Europa – også i Danmark,« siger Michael Eigtved.
»Ambassadør« for den moderne musical
Ifølge lektoren opstår der »ny prestige« omkring musicalgenren, der tages »alvorligt« hos både publikum, instruktører og skuespillere.
Med større interesse fra publikum følger højere billetpriser, flere opsaetninger og i år 2000 åbner Den Danske Scenekunstskole – Musicalakademiet Fredericia.
»Der sker en professionalisering af branchen. Pludselig er der nogle skuespillere, der betegner sig selv som “musical-skuespillere”. Tidligere var det noget, nogle få gjorde med glaede, mens flertallet betragtede det som en beskaeftigelse ved siden af deres daglige virke,« siger han.
En af dem, der glaedeligt baerer betegnelsen som musicalskuespiller, er Stig Rossen, der i 1990 vender hjem fra netop England efter tre år på skuespillerskole.
Med den folkelige opbakning, efter sin deltagelse i Melodi Grand Prix, følger en åbning for Stig Rossens karriere, da han lander en helt saerlig hovedrolle, som ifølge Michael Eigtved gør ham til »ambassadør« for den moderne musical, som vi kender den i dag.
»Den store, gennemkomponerede forestilling er rigtig svaer at synge og spille, men det formår Stig Rossen. På den måde saetter han barren højt, bliver en foregangsmand og forbillede – både for branchen, men også for kommende musicalskuespillere,« siger Michael Eigtved.
»Det har vaeret en vigtig del af min karriere at spille musicals, så hvorfor ikke slutte rejsen med et eventyr. Stig Rossen, skuespiller og sanger
En lur og en livsfilosofi
Stig Rossen har det praecise tal. 1.530.
Så mange gange har han spillet med i musicalen ”Les Misérables” i hovedrollen som Jean Valjean – den tidligere straffefange, der møder en biskop, som viser ham nåde og opmuntrer ham til at blive et bedre menneske.
Jean Valjean skaber sig en ny identitet med ønsket om at leve et aerligt liv og bliver senere fabriksejer og borgmester.
Rollen – eller »karakteren«, som Stig Rossen siger – fascinerer ham stadig og dukker ofte op i tankerne hos den 61-årige skuespiller og sanger.
»Han har alt imod sig, men formår at blive et tilgivende menneske. Jeg tager ofte mig selv i at referere til karakteren, når jeg står i en situation og taenker: ”Hvad ville Jean Valjean have gjort?”« siger Stig Rossen.
I løbet af de 24 år, han har spillet Jean Valjean i ”Les Misérables”, har han optrådt i rollen i 10 forskellige lande.
Og saerligt én optraeden fik stor betydning for resten af hans karriere – faktisk for hele hans »livsfilosofi«, mener han.
Under en optraeden i Hong Kong faldt Stig Rossen i søvn på scenen. Efter 750 gange i rollen