Regeringen under hårdt pres af nye Nato-krav

Den hurtige udvikling i sikkerhedspolitikken og i Nato er ved at overhale regeringens planer indenom.

Egentlig var de langsigtede planer lagt.

Sidste år fandt regeringen en dejlig ekstra pose penge i det økonomiske råderum, der virkede større og mere sikkert end laenge.

I efteråret blev det udmøntet i en langsigtet 2030-plan, der både fandt plads til flere penge til velfaerd, skattelettelser, klima – og så forsvaret, der omsider skulle op på de 2 pct. af bnp, som Danmark over for Nato har forpligtet sig til at levere.

Men 2024 er ikke mange uger gammel, før den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation nu truer med at overhale regeringens planer indenom. Danmark er under stigende pres fra de allierede i Nato, og mens regeringen har svaert ved at følge med, frygter mange, at det stadig kun er begyndelsen.

Regering i bevaegelse

Forsvarsminister Troels

Lund Poulsen (V) meddelte pludseligt for kun halvanden uge siden, at det blev nødvendigt at genåbne forsvarsforliget og fremrykke en del af de i forvejen historisk store investeringer i forsvaret. Også selv om selve det store forlig ikke var meget mere end et halvt år gammelt.

Begrundelsen var »en meget alvorlig sikkerhedspolitisk situation«, »bekymrende signaler fra andre Nato-lande«, og »Ruslands vilje til potentielt at angribe Nato«.

Meldingen om fremrykningen af investeringerne er kun den seneste i en raekke af hastigt besluttede opskaleringer af Danmarks forsvarspolitik i løbet af de seneste to år:

Få uger efter Ruslands invasion af Ukraine i foråret 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget det såkaldt nationale kompromis om – i princippet – at øge forsvarsudgifterne, så de i 2033 ville ramme 2 pct. af bnp.

I forbindelse med dannelsen af SVM-regeringen for godt et år siden blev mållinjen rykket frem til 2030, så oprustningen – i princippet – skulle ske endnu hurtigere.

Da regeringen praesenterede sin 2030-plan i november, fremgik det pludseligt, at forsvarsinveste