Det er ikke tilfaeldigt, at landmaendene går på barrikaderne netop nu
Efter mange års stramninger af miljøkravene til landbruget bakker Bruxelles nu. De seneste uger er der naesten på daglig basis annonceret nye lempelser til landbruget. Der er en god grund til, at landmaendene kaemper lige nu – og til, at de åbenbart vinde
Indrømmelser, lempelser og velsignelser regner lige nu ned over de landmaend, som bygger barrikader, demonstrerer og blokerer trafikken i en raekke europaeiske storbyer.
EU-Kommissionen har de seneste dage rullet en raekke miljø- og klimaregler baglaens og lempet andre.
Den mest markante indrømmelse til de demonstrerende landmaend kom, da et planlagt krav om, at landbruget skulle reducere CO2-udledningen med 30 pct., blev fjernet fra EU’s klimaplan.
Kort forinden annullerede EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, planlagte regler, som skulle halvere landmaendenes brug af pesticider.
Samtidig har EU-Kommissionen suspenderet kravet om, at en vis andel af landbrugsjorden skal ligge brak. Desuden genindfører EUKommissionen importtold på visse ukrainske landbrugsprodukter, som har slået bunden ud af priserne i EU og lagt pres på landmaendenes økonomi.
Indrømmelserne er ledsaget af anerkendende ord til landbruget:
»Landbrugerne er rygraden i Europas fødevaresikkerhed. De arbejder hårdt hver dag og producerer de kvalitetsfødevarer, vi spiser. For det fortjener de vores påskønnelse, tak og respekt,« fastslår Ursula von der Leyen
Samtidig står regeringen i Italien klar med skattelettelser til de demonstrerende landmaend, mens den franske praesident Macron forsøger at presse EU-Kommissionen til at skrinlaegge Mercosur-handelsaftalen, som vil udsaette de europaeiske landmaend for øget konkurrence.
Alt det og mere til har de europaeiske landmaend opnået på mindre end to uger, hvor røgen fra braendende bildaek har drevet gennem gaderne i Bruxelles.
Og der kan vaere mere i vente. For den europaeiske landbrugslobby har valgt at generalmobilisere på et tidspunkt, hvor muligheden for at opnå indrømmelser er optimal.
Landmaendene har sat gaderne i brand blot fire måneder før valget til EU-Parlamentet og den efterfølgende udpegning af en ny EU-Kommission.
Den timing er naeppe tilfaeldig.
»2024 er et valgår, og der er tale om det vigtigste valg i mange år. Landmaendene demonstrerer dermed på et tidspunkt, som sikrer, at protesterne får maksimal gennemslagskraft,« påpeger professor Marlene Wind, der er leder af Center for Europaeisk Politik ved Københavns Universitet.
I både Bruxelles og en raekke EU-lande er der udbredt frygt for, at valget vil styrke partierne på den yderste højrefløj, hvilket vil svaekke opbakningen til Ukraines kamp mod Rusland.
»Meningsmålingerne peger i retning af en forholdsvis markant styrkelse af højrefløjen, hvor en stor del af de demonstrerende landmaend også befinder sig,« fortaeller Marlene Wind.
Hvis opbakningen til landmaendenes kamp vokser, kan det give højrefløjen endnu mere vind i sejlene ved valget.
»Derfor er det pludselig blevet en vigtig prioritet for EU-Kommissionens formand at give indrømmelser til de vrede landmaend for at daempe protesterne,« forklarer Marlene Wind.
Ursula von der Leyen vil gerne genvaelges som formand for kommissionen, men det forudsaetter støtte fra partier i EU-Parlamentet, som er bekymrede for, at landbrugsprotesterne skal styrke højrefløjen. I det politiske spil øger det presset for, at EUKommissionen skal imødekomme landmaendene.
Valget kan afgøre krigen
»Valget til EU-Parlamentet afgør, om der fortsat er opbakning til Ukraines kamp. Der er meget store indsatser på bordet, og interesseorganisationerne forsøger at udnytte situationen til at fremme deres egen sag. Det er sandsynligt, at landbrugets demonstrationer vil eskalere frem mod valget. Det kan meget vel ende med direkte sammenstød mellem landmaend og klimaaktivister i gaderne i Bruxelles,« vurderer Marlene Wind.
Hvis retningen i meningsmålingerne holder frem til valget i juni, vil højrefløjen blive styrket.
»Det vil medføre, at de indrømmelser, landbruget opnår nu, ikke bliver fejet af bordet efter valget. Man vil nok fastholde de overordnede klimaambitioner, men flytte vaegten vaek fra landbrug og i retning af andre sektorer som transport og industri,« vurderer Marlene Wind.
Det er ikke kun i Bruxelles, at landmaendene lige nu oplever ekstra stor opbakning. Det samme er tilfaeldet i en raekke EU-medlemslande.
»Både Macron og Tysklands kansler, Scholz, er bange for at blive udraderet af den forventede højredrejning. Derfor er de ude at love guld og grønne skove til landbrugslobbyen,« mener Marlene Wind.
Hun understreger, at nogle af landbrugets krav er helt legitime.
»Det giver eksempelvis ikke mening, at EU indfører skrappe miljø- og klimaregler og dernaest åbner graenserne for importerede fødevarer fra lande, der ikke har den slags regler.«
Aktuelt strømmer landbrugsvarer toldfrit ind i EU fra Ukraine, hvor landbruget er underlagt lempeligere regler end de europaeiske landmaend, som dermed bliver udkonkurreret.
»Vi vil gerne støtte Ukraine. Omvendt truer importen den lige og frie konkurrence. Det er endnu en ingrediens i den højeksplosive cocktail, som EU-Kommissionen forsøger at håndtere. Hvis den rystes ret meget, kan den eksplodere ved det kommende valg. Derfor har landmaendenes protester lige nu så stor gennemslagskraft.«
Hvor efterlader det Danmark? Vi har planer om at indføre CO2-afgifter på landbrugets udledninger og har også indført restriktioner på andre områder, hvor EU nu ruller kravene tilbage.
»Danmark står lidt alene helt fremme på den grønne bane. Det bliver spaendende at se, om de danske planer bliver til noget, eller om man vaelger at stikke piben ind set i lyset af den nye kurs fra EU,« siger Marlene Wind.