Danske partier får millioner i ulandsbistand. Socialdemokratiet er topscorer, Venstre nummer to

Via et saerligt institut tildeles de danske partier millioner af kroner i ulandsbistand til arbejde i den tredje verden. Socialdemokratiet, der ifølge en opgørelse får mest, siger, at pengene går til at sprede demokrati. LA og DF kritiserer ordningen.

Ulandshjaelp gives ikke bare til skoler, mad, rent vand og klimaprojekter. En del af bistanden tildeles danske partier. Ifølge en opgørelse i en rapport, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, er der tale om tocifrede millionbeløb til både Venstre og Socialdemokratiet.

Tilhaengerne af partiordningen mener, at de for bistanden spreder demokrati i verden. Andre partier siger nej tak til ulandshjaelp og kritiserer blandt andet ordningen for at vaere »noget pamperi«.

Pengene kommer fra Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, der blev oprettet ved lov i 2010 med det formål at uddele penge til danske partiers arbejde med f.eks. venskabspartier i fattige lande. Eksempelvis ved at undervise deres medlemmer og ansatte, så de bliver bedre til at organisere sig, føre kampagner eller lave ungdomsarbejde. Der har også vaeret ideologisk skoling.

På det seneste har Jyllands-Posten afsløret og beskrevet problemer i flere af projekterne. Socialdemokratiet havde et projekt med et søsterparti i i Swaziland, som i januar blev forsøgt lukket i stilhed efter en sag om relativt omfattende misbrug. Alternativet er havnet i en uoverskuelig sag om korruption i Østafrika, hvor partiet ville hjaelpe fire grønne partier i fire forskellige lande. Og Enhedslisten fik i årevis støtte til et samarbejde med en venstreorienteret palaestinensisk befrielsesfront, selvom organisationen havde en vaebnet gren og havde deltaget i militante aktiviteter. Partiet beklagede efterfølgende dybt.

Sagerne viser ifølge seniorforsker Lars Engberg-Pedersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, at det er »mere risikofyldt«, når partier driver ulandsarbejde, end når klassiske nødhjaelpsorganisationer gør det, fordi partierne ikke har samme erfaring.

S og V i toppen

Midlerne deles ud til en stribe forskellige projekter, lande og partier. Men i en evalueringsrapport om DIPD, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, er der en samlet oversigt over, hvad partierne tildeles i den igangvaerende bevillingsperiode, som går fra den 1. juli 2021 til udgangen af 2025.

Beløbene, som altså er for 4,5 år, følger partiernes størrelse. Således har Socialdemokratiet, der blev størst ved valget i 2019, fået det største budget, nemlig lidt over 21 mio. kr.

Venstres budget er godt 19 mio. kr., og De Radikale, SF, Enhedslisten og De Konservative står hver til omkring 8-9 mio. kr.

Rapporten er fra maj 2023, og tallene er fortsat retvisende, oplyser DIPD. Instituttet fortaeller også, at Alternativet i slutningen af 2023, dvs. efter rapporten, er blevet tildelt 3 mio. kr. til den resterende del af bevillingsperioden.

Når der f.eks. går 21 mio. kr. til Socialdemokratiet, betyder det, at partiet kan søge om at få ulandsprojekter på op til 21 mio. kr. daekket af ulandsbistanden.

Dansk Folkeparti har besluttet ikke at tage imod penge fra DIPD, og andre partier bør også takke nej, mener udenrigsordfører Anders Vistisen (DF):

»Jeg vil opfordre de øvrige partier til at stoppe med DIPD øjeblikkeligt. JP’s afsløringer er bevis på, at de danske partier ikke aner, hvad de laver, og går mere op i at se godt ud end at bruge danskernes penge ordentligt. Det er pinligt, at det har stået på så laenge. DF deltager af princip ikke i sådan noget,« lyder det fra Vistisen, som også mener, at DIPD skal nedlaegges.

Danmarksdemokraterne, der først kom i Folketinget i 2022, får ikke penge fra DIPD i dag og planlaegger heller ikke at få det.

»Det har vi ingen aktuelle planer om,« meddeler udenrigsordfører Charlotte Munch (DD) i et skriftligt svar.

LA: fede rejser og pamperi

Liberal Alliance kunne få 5 mio. kr., men vil ikke have pengene. Partiet vil helst have ordningen helt nedlagt.

»Det er jo primaert midler, der bruges til, at politikere kan få nogle fede rejser ud i verden. Det er det, det er. Og det er noget pamperi, som ikke går til det formål, de egentlig bliver allokeret til. Vi synes, at det efterhånden er pinligt, at det bliver ved. Det bør stoppe,« siger politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen, som haefter sig ved fordelingen af midlerne:

»Hvis man kigger på tallene, kan man jo også se, at hvis man taeller alle de røde partier sammen og så de to eneste blå, der er med, er der også en skaev fordeling i forhold til, hvordan demokratiets udfald er i Danmark. Vi promoverer venstrefløjspolitik mere ude i verden end den anden fløjs,« siger hun.

Partierne i rød blok, inklusive De Radikale, er tildelt 50 mio. kr. i perioden, mens de to blå partier i ordningen, V og K, står til 27 mio. kr. Med andre ord er der knap dobbelt så meget til rød som til blå. Det skyldes, at flere blå partier ikke ønsker at modtage ulandsbistand.

Ansatte i Danmark

Størstedelen af ulandsbistanden bruges i fattige lande i eksempelvis Asien og Afrika, men nogle af pengene bruger partierne i Danmark, herunder på medarbejdere. Ifølge partiernes svar betaler midlerne for femseks ansatte i Danmark, der arbejder med ulandsbistand.

De Konservative ønsker at bevare DIPD og mener, at det er fornuftigt at bruge skattekroner på, fordi det handler om »demokratiudvikling i udviklingslande«:

»Det, mener vi, er en vigtig opgave for at forebygge totalitaere regimer og skabe grobund for fred, menneskerettigheder og baeredygtig udvikling i verden. Det er måske kun en lille dråbe i havet, som dansk bistand kan yde, men hvis vi fra dansk side ikke engagerer os i det, kan al den anden bistand, vi yder, vaere ligegyldig,« skriver den tidligere Lyngby-borgmester Rolf Aagaard-Svendsen, som koordinerer DIPD-arbejdet for De Konservative.

De Konservative har involveret sig i at styrke Chadema, som er et konservativt oppositionsparti i Tanzania, og er desuden med i såkaldte flerpartisamarbejder i tre lande.

SF mener ifølge landssekretaer Jens Andersen, at »udvikling af demokrati i udviklingslande er vigtigt, og at det er oplagt, at danske partier bidrager til det«. Det er dog ikke for SF afgørende, at det sker via DIPD. Partiet har blandt andet et projekt på Balkan.

De Radikale synes, at det er fornuftigt at bruge penge på partiernes ulandsprojekter:

»Vi er overbevist om, at også de danske skatteydere har glaede og gavn af en verden

med flere og staerkere demokratier,« skriver Kasper Tingkaer, som formand for den radikale styregruppe for DIPD-projekter, ikke mindst i Nepal.

Midlerne behøver dog ikke komme fra ulandsbistanden.

»Vi så gerne, at midlerne var afsat direkte på finansloven. Generelt mener vi jo, at vi skal styrke vores engagement i verden ved på sigt at haeve ulandsbistanden til 1 pct. af bni,« skriver Kasper Tingkaer.

EL: dårligt system

Enhedslisten samarbejder med socialister flere steder på kloden og mener, at det er fint at bruge skattekroner på:

»Projekterne har vaeret i samarbejde med partier rundtomkring i verden, og formålet har vaeret at fremme demokrati gennem partisamarbejde. Det er det, som skatteyderne får ud af det,« forklarer hovedbestyrelsesmedlem Rasmus Holme i et skriftligt svar.

Men selve konstruktionen med DIPD stemte Enhedslisten imod i sin tid.

»Det gjorde vi på baggrund af erfaringer med lignende konstruktioner fra andre lande samt inputs fra ngo’er, ligesom vi påpegede, at finansieringen ikke burde tages af den eksisterende ramme af udviklingsbistanden. De ting mener vi også i dag,« skriver Rasmus Holme.

Socialdemokratiets partisekretaer, Lasse Ryberg, der selv sidder i bestyrelsen for DIPD, mener, at det er en god idé, at S tager del i ordningen. Partiet har »haft projekter, der med bistandskroner i ryggen har til formål at styrke demokratisk partiarbejde i verden, der mere end nogensinde har brug for demokrati,« lyder det i et skriftligt svar.

Socialdemokratiets udviklingsminister, Dan Jørgensen, svarer i et andet skriftligt svar på, om DIPD skal fortsaette.

»Danmark bliver globalt set som et af verdens staerkeste demokratier, og derfor efterspørger flere demokratiske bevaegelser og partier i udviklingslandene et samarbejde med f.eks. danske partier. Det er netop det, der er formålet med DIPD,« lyder det fra Dan Jørgensen, som tilføjer, at instituttet både har »styrker og svagheder«.

»Mens der har vaeret gode indsatser, har der desvaerre også vaeret flere sager med uacceptabelt misbrug af midler hos lokale samarbejdspartnere. Det er Udenrigsministeriet i taet dialog med DIPD om, og følger nøje med i, hvordan instituttet efterlever anbefalingerne fra en ekstern gennemgang af instituttet,« lyder det.

Stolthed i Venstre

Venstres partisekretaer, Christian Hüttemeier, bemaerker, at formålet med ordningen er, at »formidle penge til de partier, der sidder i Folketinget, og som har lyst til at bedrive demokratiudvikling i den tredje verden gennem nogle projekter. Og det vil vi gerne vaere med til«.

Rent praktisk kører Venstre sine projekter via en saerlig enhed, Danish Liberal Democracy Programme, DLDP, for at holde armslaengde og undgå tvivl om, »hvilke opgaver medarbejderen løste for de midler, som stilles til rådighed af staten,« forklarer Hüttemeier. Det er Venstre, der udpeger DLDP’s ledelse, forretningsudvalget, som Hüttemeier selv er medlem af.

»Vi har vaeret med i en raekke projekter – i Sydafrika, Nordmakedonien og ikke mindst i Kenya, hvor vi har vaeret med til at starte et folkemøde op, som vi faktisk er lidt stolte af, da det betyder, at den demokratiske samtale er blevet styrket på tvaers af partierne i Kenya,« siger V-partisekretaeren, som tilføjer, at han ikke kender projekterne indgående.

I Sydafrika er det et bestemt parti, I hjaelper. Er det fair, at danske udviklingsmidler bliver brugt på at gøre ét parti staerkere i et fremmed land?

»Hele forudsaetningen for det her arbejde er – som jeg har fået det fortalt – at man ønskede, at partierne skulle bidrage på graesrodsniveau. Altså gennem partier i andre lande, som man har et ideologisk vaerdifaellesskab med. Giver det så en fordel for et givent parti i et givent land? Det er jo svaert at svare på, fordi jeg ikke ved, om de andre partier i Sydafrika har et samarbejde med for eksempel et socialdemokratisk parti fra Holland eller noget andet,« siger han og tilføjer som en »skøn bonus«, at Venstre selv får noget ud af ulandsprojekterne:

»For mange af de her partier har ikke de samme ressourcer som danske partier – for eksempel er vores gode venner i Sydafrika utroligt dygtige til digitale kampagner, som vi klart har fået inspiration ud af.«

Det er jo primaert midler, der bruges til, at politikere kan få nogle fede rejser ud i verden. Det er det, det er. SÓLBJØRG JAKOBSEN (LA), POLITISK ORDFØRER

Hvis man hjaelper eksempelvis et liberalt eller et socialistisk parti i et givent land, får det nogle erfaringer og noget hjaelp, som andre partier i det land ikke får. Og så vil det parti alt andet lige stå bedre.

»Nu er det jo Folketinget, som har besluttet, at det vil give de politiske partier muligheden for at hjaelpe med at styrke demokratiudviklingen ude i verden. Og jeg har svaert ved at se, at vi som politiske partier kan gøre det på andre måder end ved at kontakte nogle samarbejdspartnere i de pågaeldende lande. Det er jo den ramme, vi arbejder inden for.«