DARK STORES
del med dagligvarer ville nå 7 pct. om 10 år. Den blev nu fastsat til 4 pct. i 2033 – ifølge den seneste prognose.
Onlinesupermarkedet Nemlig.com valgte også i 2023 efter blot 13 måneders drift at lukke et storlager i Aarhus, da salget i Jylland ikke har udviklet sig som forventet.
Wolt’s ambition er fortsat at udbygge samarbejdet med flere partnere – og på dagligvarer isaer endnu flere af butikkerne i Dagrofa.
Hos købmandskoncernen lyder meldingen fra kommunikationsdirektør Morten Vestberg, at der ikke aktuelt er kommentarer til samarbejdet med Wolt og udviklingen på det område for Dagrofa.
Ikke en døgnflue
Ud over dagligvarerne fastslår Wolts danske direktør, at selskabets aktuelle vaekst skyldes en abonnementsløsning, Wolt+. Kunder, der kan få takeaway-mad og dagligvarer leveret uden omkostninger til levering.
»Det har givet os en markant vaekst og mange flere abonnementsbrugere i den ordning, som blev lanceret i 2022. Den ruller nu for alvor. Det bekraefter os i, at det med nemme løsninger, convenience, og hurtig levering, quick-commerce, ikke er en døgnflue,« mener Søren Meier Svendsen.
På samme marked forsøger andre sig også. Tyske Gorillas trak sig dog for et år siden efter en konkurs i det danske selskab. Blandt andre aktører er Foodora, der har overtaget danske Hungry, samt Just Eat.
Wolt Danmark har endnu ikke afsluttet regnskabet for 2023, og derfor vil Søren Meier Svendsen ikke praecisere tal. Men det var ifølge ham et år med vaekst på både top- og bundlinjen.
»Vi rammer danskerne ved at kunne levere på 30 minutter på tvaers af hele Danmark. På samme tid har vi indgået samarbejde med partnere, som har butikker og medarbejdere, så de kan udnytte infrastrukturen. Det giver en profitabel omsaetning for partnere og en god forretning for os.«
Udtrykket eller virtuelle supermarkeder i den internationale detailhandel refererer til en forretning eller et distributionslager rettet mod onlineshopping.
Det kan eksempelvis vaere et slags lager, der enten kan bruges til udelukkende at betjene en klik og hent-tjeneste, hvor en kunde afhenter en vare, som er bestilt online.
På samme måde opbygger flere platformselskaber, der lancerer onlinesalg med hurtig levering af dagligvarer i storbyer, nu selv butikker eller lagre. Her henter budene, som ofte kører på cykel, de varer, som skal leveres hurtigt ud.
Netop i onlinehandlen står kampen mellem aktører i flere grene af sektorer også om den såkaldte
Det er nemlig omkostningstungt at skulle sikre levering ud til hver enkelt husstand, så stordrift i forretningsmodel og logistik har stor betydning.
Omkring Wolt med aktuelt over 7.000 bude – kurerpartnere, har der gennem en laengere periode vaeret debat om skatteforhold for disse. Det efter en afgørelse i Skatterådet baseret på en konkret sag om, at Wolt-budene i skattemaessig forstand skal regnes som lønmodtagere og netop ikke selvstaendige. En afgørelse, som Wolt ikke er enig i.
Den diskussion afholder dog slet ikke Søren Meier Svendsen og det danske selskab fra at rulle videre med planer om ekspansion.
»Vi har igangvaerende dialoger med skattemyndighederne, og det bruger vi da også noget hjernekapacitet og tid på. Men det er ikke en begraensning for vores forretning. Vi jagter hele tiden nye muligheder. Som virksomhed i en branche som denne er vi fortsat i en meget tidlig fase, og om 5-10 år vil verden nok igen vaere markant anderledes for forbrugsmønstre og trends. Takeaway kommer kun til at fylde mindre, selvom det var der, hvor vi begyndte,« siger Wolt-direktøren.