Slaekkede miljøkrav er ingen gevinst

Jeg var naer ikke kommet på skiferie på grund af sure landmaend. I sidste uge pakkede jeg ellers ski, hjelm, mand og barn for at få en uge med bjerge og baguette i Les Arc i Frankrig. Da vi nåede til de franske motorveje, gik alle feriedrømme i stå.

Det europaeiske bondeoprør havde spredt sig til landet for finere madlavning, og indignerede franske landmaend havde med traktorer, plove og bigballer spaerret de vigtigste franske transportkorridorer.

Det europaeiske bondeopgør er ikke så meget én sag – det er en sammenkogt gryderet af skaerpet miljøkrav, kommende klimakrav, manglende generationsskifte og udfordrende indtjening. Det er nok, der er nok.

Jeg er landmandsdatter fra Lolland. Jeg er født til at vaere på landmandens hold, men som jeg sad der i bussen midt på en traktorspaerret, fransk motorvej med et etårigt barn på skødet, de sidste bananrester i håret og ingen udsigt til, hvornår vi nogensinde ville få lov til at ramme vores skisportssted – dér skulle jeg grave meget dybt for at finde min landmandssympati.

Vi danskere bryder os ikke om oprør, konflikt og spaerrede motorveje. Er du utilfreds i Danmark, så må du gå til forhandlingsbordet uden at blokere veje og forstyrre andre folks skiferie.

Det er også den strategi, som landmaendene i Danmark benytter sig af, selvom den regulatoriske gryderet for de danske landmaend er fyldt godt op i 2024. Svarer-udvalget. CO2-afgift på landbruget.

Grøn trepart. Dyrevelfaerdsforhandlinger. Vandrammedirektiv. Udtagning af lavbundsjorde. Udtagning af kvaelstofjorde. Vision for fremtidens landbrug. Genbesøg af landbrugsaftalen.

I EU har landmandsdemonstrationerne båret frugt. De europaeiske miljøkrav slaekkes, og i denne uge blev det offentliggjort, at europaeiske landmaend ikke laengere skal reducere brugen af pesticider med 50 pct. frem mod 2030.

Head of Food & Agriculture i Rud Pedersen og folketingskandidat for Venstre

For danske landmaend er det ikke en sejr, når EU traekker miljø-, klima-, eller dyrevelfaerdskrav tilbage. Det efterlader nemlig danske landmaend alene med en ambitiøs miljø-, klima- og dyrevelfaerdsregulering. Danske landmaend er bestemt ikke stakler, og dansk landbrug viser igen og igen, at det kan tilpasse sig politikeres krav.

Det bedste, der kan ske for dansk landbrug, er derfor også, hvis vi får et ambitiøst EU, hvor de europaeiske lande får samme høje krav og standarder til både miljø, klima og dyrevelfaerd. Hverken landmaendene eller vores klode er tjent med, at vi i EU lader den laveste faellesnaevner vinde.

Om blot en uge praesenterer Svarer-udvalget sine anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget. 2024 bliver et vildt regulatorisk år for de danske landmaend, og store beslutninger skal tages på Christiansborg. Men vil vi virkelig passe på vores dyr, klima og biodiversitet, så bør vi kigge mod Bruxelles og invitere de europaeiske traktordemonstranter indenfor til en dansk konsensuskaffe, hvor vi i faellesskab kan skabe en ambitiøs EU-regulering om dyrevelfaerd, klima og miljø, der samtidig tillader at have et godt liv som landmand i Europa.