Nej, krigen i Gaza kan ikke sammenlignes med Holocaust
Efter historien om Simon Fougt i blandt andet TV 2, hvor han fortaeller om aflysningen af et foredrag om Holocaust, er det mere indlysende end nogensinde før, at den nuvaerende konflikt i Mellemøsten skygger for fri debat og forskning. Det er helt fundamentalt problematisk for, hvordan vores videnssamfund skal udvikle sig, at holistiske sager skal praege, hvordan for eksempel lektorer formidler historisk viden.
Konflikten mellem Israel og Hamas er alvorlig og hjerteskaerende at vaere vidne til. Men den kan på ingen måde sammenlignes med det massive folkemord, nazisterne udsatte millioner og atter millioner af mennesker for under Anden Verdenskrig.
En systematisk, ja naermest skraemmende praecis jagt på jøder, homoseksuelle, handicappede, sigøjnere og andre ”uønskede” mennesker har intet at gøre med det, der sker i nutiden. Det er et af de absolut mørkeste kapitler i verdenshistorien og en del af vores faelles historie, som vi er forpligtede til at forholde os til for at undgå, at den form for ekstremisme nogensinde kommer frem i verden igen.
Det gør vi ikke, når førende forskere ikke føler, de kan bruge deres grundlovssikrede ytringsfrihed til at formidle objektive sandheder om den historie, vi deler. Dem, som ikke husker historien, er dømt til at gennemleve den igen.
Jeg vil vove den påstand, at enhver, som har besøgt en kz-lejr, vil nikke genkendende til, hvor vanvittig en følelse det giver i kroppen. Jeg oplevede det selv i Auschwitz-Birkenau i Polen, en af de absolut vaerste udryddelseslejre. En lejr, hvis eneste formål var effektivt at slå folk ihjel på de mest brutale måder. Man må desvaerre sige, det virkede. Over en million mennesker mistede livet og levede under de mest kummerlige forhold, mennesker har vaeret udsat for.
Når man går rundt mellem frodige, åbne graesgange og stirrer ned mellem den ene raekke af barakker efter den anden, som til sidst leder blikket ned mod en forfalden skorsten, mens man hører de mest forfaerdelige historier, kan man ikke gøre meget andet end at stå som forstenet. Jeg får stadig kuldegysninger, når jeg taenker på guidens afsluttende bemaerkning: »Det siges, at man kan opleve de smukkeste solnedgange i Auschwitz. Det er Guds måde at trøste de sjaele, som for altid vil vaere fanget her.«
Det er en lille del af historien om
Holocaust. Et undertrykkende diktaturregime, som koldblodigt slog uskyldige mennesker ihjel. Men det er noget, som hverken kan eller skal sammenlignes med den nuvaerende krig i Mellemøsten.
Uddannelsesordfører i Venstres Ungdom
Det er noget, som vi skal forholde os til, blandt andet med den form for foredrag, som Simon Fougt måtte se sig nødsaget til at aflyse, fordi stemmer på sociale medier fik ham til at føle sig så utryg, at han var nødt til at anmode om politibeskyttelse. Den slags vaerner ikke om fri forskning og objektiv historieformidling. Den slags censurerer verdenshistorien, fordi den ikke passer ind i ens eget narrativ.