Jyllands-Posten

Nej, krigen i Gaza kan ikke sammenlign­es med Holocaust

- SØREN NØRGAARD

Efter historien om Simon Fougt i blandt andet TV 2, hvor han fortaeller om aflysninge­n af et foredrag om Holocaust, er det mere indlysende end nogensinde før, at den nuvaerende konflikt i Mellemøste­n skygger for fri debat og forskning. Det er helt fundamenta­lt problemati­sk for, hvordan vores videnssamf­und skal udvikle sig, at holistiske sager skal praege, hvordan for eksempel lektorer formidler historisk viden.

Konflikten mellem Israel og Hamas er alvorlig og hjerteskae­rende at vaere vidne til. Men den kan på ingen måde sammenlign­es med det massive folkemord, nazisterne udsatte millioner og atter millioner af mennesker for under Anden Verdenskri­g.

En systematis­k, ja naermest skraemmend­e praecis jagt på jøder, homoseksue­lle, handicappe­de, sigøjnere og andre ”uønskede” mennesker har intet at gøre med det, der sker i nutiden. Det er et af de absolut mørkeste kapitler i verdenshis­torien og en del af vores faelles historie, som vi er forpligted­e til at forholde os til for at undgå, at den form for ekstremism­e nogensinde kommer frem i verden igen.

Det gør vi ikke, når førende forskere ikke føler, de kan bruge deres grundlovss­ikrede ytringsfri­hed til at formidle objektive sandheder om den historie, vi deler. Dem, som ikke husker historien, er dømt til at gennemleve den igen.

Jeg vil vove den påstand, at enhver, som har besøgt en kz-lejr, vil nikke genkendend­e til, hvor vanvittig en følelse det giver i kroppen. Jeg oplevede det selv i Auschwitz-Birkenau i Polen, en af de absolut vaerste udryddelse­slejre. En lejr, hvis eneste formål var effektivt at slå folk ihjel på de mest brutale måder. Man må desvaerre sige, det virkede. Over en million mennesker mistede livet og levede under de mest kummerlige forhold, mennesker har vaeret udsat for.

Når man går rundt mellem frodige, åbne graesgange og stirrer ned mellem den ene raekke af barakker efter den anden, som til sidst leder blikket ned mod en forfalden skorsten, mens man hører de mest forfaerdel­ige historier, kan man ikke gøre meget andet end at stå som forstenet. Jeg får stadig kuldegysni­nger, når jeg taenker på guidens afsluttend­e bemaerknin­g: »Det siges, at man kan opleve de smukkeste solnedgang­e i Auschwitz. Det er Guds måde at trøste de sjaele, som for altid vil vaere fanget her.«

Det er en lille del af historien om

Holocaust. Et undertrykk­ende diktaturre­gime, som koldblodig­t slog uskyldige mennesker ihjel. Men det er noget, som hverken kan eller skal sammenlign­es med den nuvaerende krig i Mellemøste­n.

Uddannelse­sordfører i Venstres Ungdom

Det er noget, som vi skal forholde os til, blandt andet med den form for foredrag, som Simon Fougt måtte se sig nødsaget til at aflyse, fordi stemmer på sociale medier fik ham til at føle sig så utryg, at han var nødt til at anmode om politibesk­yttelse. Den slags vaerner ikke om fri forskning og objektiv historiefo­rmidling. Den slags censurerer verdenshis­torien, fordi den ikke passer ind i ens eget narrativ.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark