Trump-udtalelser markerer ny aera i amerikansk udenrigspolitik
Det er sjaeldent, at Donald Trump siger noget, uden at han leverer på det. Derfor skal Europa i den grad lytte efter de seneste udtalelser fra den tidligere praesident.
Det er bestemt ikke løbet stille af sig, efter at Donald Trump under et valgmøde i weekenden i South Carolina pludselig tog fat om et af de mest kildne spørgsmål i europaeisk sikkerhedspolitik.
Til sine følgere sagde han, at de lande i Europa, der ikke betaler deres fair andel til Natos forsvar, selv må klare sig, hvis Rusland angriber dem.
Ja, faktisk opfordrede Donald Trump med sine bemaerkninger naermest Ruslands leder, Vladimir Putin, til at angribe de lande, der ifølge den tidligere praesident stadig ikke betaler nok til deres eget forsvar.
Udtalelsen var så spektakulaer, at den formentlig har fået det til at løbe koldt ned ad ryggen på flere af Europas ledere. Det er der også god grund til. I hvert fald hvis man ser på Donald Trumps tidligere udenrigspolitiske meritter.
Her står en ting uhyggeligt klart, og det er, at Donald Trump har det med at levere, hvad han lover.
Før Donald Trump blev praesident, truede han f.eks. med at traekke USA ud af klimaaftalen fra Paris. Det gjorde han. Han truede også med at traekke USA ud af atomaftalen med Iran. Det skete også. Han trak også til stor opstand USA ud af sundhedsorganisationen WHO.
Donald Trumps udenrigspolitiske tjekliste er altså skraemmende lang.
Søndag forsøgte naestformanden for Senatets magtfulde efterretningskomité, republikaneren Marco Rubio fra Florida, ellers at gyde olie på vandene med en bemaerkning om, at »Donald Trump ikke taler som traditionelle politikere«.
I udtalelsen ligger implicit, at Donald Trump er kendt for at brage frem med vilde trusler og krav for så senere igen at slaekke på dem. Men spørgsmålet er altså, om det er den rigtige laesning af den tidligere praesidents udtalelser.
Vil traekke USA ud af Nato
Donald Trumps egen tidligere sikkerhedspolitiske rådgiver, John Bolton, sagde forleden i en podcast hos Times Radio i Storbritannien, at Donald Trump med stor sandsynlighed vil traekke USA ud af Nato, hvis han igen bliver praesident. John Bolton sagde også, at et sådant traek ville betyde et decideret »kollaps« for Nato.
Det har John Bolton advaret om før. Allerede under et topmøde i Bruxelles i 2018 var Donald Trump ifølge John Bolton på nippet til at traekke USA ud af Nato, da han var staerkt utilfreds med, at de europaeiske allierede ikke skød flere penge i Natos kasse. Oplysningen om, at Trump var taet på at lade USA kvitte Nato, er senere blevet bekraeftet af flere amerikanske medier som f.eks. New York Times.
Af samme grund skal truslerne fra Donald Trump også tages alvorligt. Laeg dertil, at den tidligere praesident for nu at sige det mildt aldrig har haft stor fidus til Europa. F.eks. er det kendt, at han havde megen lidt tillid til den tidligere tyske kansler Angela Merkel. Kort før Joe Biden blev valgt som praesident i 2020, truede Donald Trump med at traekke USA’s soldater ud af Tyskland.
Han har også truet Sydkorea med, at landet i fremtiden skal betale for, at amerikanske soldater forbliver udstationeret på graensen til det kommunistiske Nordkorea.
På den måde er Donald Trumps taenkning i og for sig ganske enkel. De, der betaler, kan få USA’s beskyttelse. Men de, der ifølge Trump ikke betaler nok, ligger, som de selv har redt.
Som flere også har bemaerket det, er tankegangen et direkte brud med Natos artikel 5 om, at et angreb på et Nato-land er et angreb på hele Nato, og at alliancen derfor altid vil komme et angrebet Nato-land til undsaetning.
Charteret har siden 1949 vaeret hjørnestenen i al vestlig sikkerhedspolitik. Men med udtalelsen i South Carolina ligger en helt ny skraemmende vej foran Nato og Europa, hvis Donald Trump på ny bliver USA’s praesident.
Parret med hans tidligere rosende bemaerkninger om Ruslands leder, Vladimir Putin, er det i hvert fald sådan, flere også taenker i
USA. Ifølge dem vil USA med Trump i spidsen vaere på vej mod en ny aera i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
De, der betaler, kan få USA’s beskyttelse. Men de, der ifølge Trump ikke betaler nok, ligger, som de selv har redt.