Gymnasier vil gerne kunne smide umotiverede og udygtige elever ud efter tre måneder
Gymnasierne ønsker skrappere midler til at slippe af med de elever, som de har en forventning om ikke kan bestå en studentereksamen. Sammenslutningen af gymnasieelever er imod.
Landets gymnasier vil tre måneder inde i 1. g have muligheden for at sige farvel til de unge, som de ikke tror på vil kunne gennemføre en studentereksamen.
Konkret skal eleverne kunne smides ud af gymnasiet ved at aendre de to såkaldte grundforløbsprøver til en form for stopprøve. Hvis en elev dumper prøverne, skal gymnasiets rektor efterfølgende have mulighed for at udskrive eleven fra gymnasiet og vejlede ham eller hende til at tage en anden uddannelse, lyder det fra organisationen Danske Gymnasier.
»Det kan selvfølgelig lyde hårdt med stopprøver. Men gør man det ikke, risikerer eleverne alligevel at droppe ud efter nogle måneder og få nogle faglige nederlag med i bagagen, som de kunne have undgået,« siger Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.
Han er også rektor på Roskilde Gymnasium.
Når en elev i dag begynder i gymnasiet, sker det i grundforløb, hvor eleven dels skal få en forsmag på, hvad det kraever at gå i gymnasiet, og dels skal kunne blive klogere på, hvilke studieretninger der kan vaere interessante for ham eller hende.
Samtidig skal grundforløbet vaere med til at afklare, om der er fag, hvor der skal saettes mere målrettet ind, for at eleven kan nå op på et fagligt acceptabelt niveau.
Dette grundforløb afsluttes med to prøver i naturfag og sprogforståelse, som eleven får karakter i. Disse karakterer taeller med i det samlede gennemsnit til studentereksamen. Men gymnasierne ønsker altså at tage betydningen af prøverne et skridt videre og lade dem vaere med til at afgøre, om eleven kan fortsaette.
Ifølge Henrik Nevers er prøverne en klar indikator på, om eleven er i stand til at gennemføre stx. Han vurderer, at omkring et par hund
rede elever hvert år dumper prøverne.
Risikerer du at saette elever på gaden, som tre år senere godt kunne have bestået en studentereksamen?
»I det danske uddannelsessystem er der mulighed for at gå forskellige veje. Det kan også vaere, at der er nogen, der skal lave noget helt andet en periode, og så skal vende tilbage til uddannelsessystemet. Og selvfølgelig skal man samle de unge mennesker op. Men jeg synes heller ikke, at man skal have elever på gymnasiet, som ikke er fagligt motiverede og fagligt dygtige nok, og i det hele taget ikke motiverede til den uddannelse.«
Karakterkrav på 5
Foruden ønsket om at indføre stopprøver gentager Danske Gymnasier et ønske om, at adgangskravet til gymnasiet skaerpes til ”rent” 5.
I dag er kravet også 5 som udgangspunkt. Men lovgivningen rummer en raekke dispensationsmuligheder, så omkring 1.400 unge med karakteren under 5 alligevel kunne blive optaget i gymnasiet i 2023. Den dør ønsker Henrik Nevers også bliver lukket.
»Gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse med mange laeselektier og skriftlige afleveringer. Vi ved af erfaring, at det kan vaere svaert at gennemføre stx, hvis man starter med et lavt fagligt udgangspunkt. Derfor synes vi, det vil vaere mest fair at markere over for de unge, at det kraever et vist fagligt niveau at gå i gymnasiet,« mener Henrik Nevers.
Elever er kritiske
Asger Kjaer Sørensen, forperson i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, er staerkt kritisk over for begge forslag.
»Det skal ikke vaere sådan, at man starter i gymnasiet med en overhaengende fare for, at hvis man ikke praesterer godt nok allerede efter tre måneder, så ryger man ud på røv og albuer. Det ville ikke bidrage til at skabe et trygt laeringsrum og ikke bidrage til, at vi elever kan udvikle os og laere det, vi skal,« siger han.
Asger Kjaer Sørensen tror ikke på, at højere karakterkrav gør det nemmere at vaelge ungdomsuddannelse.
»Det kan ikke passe, at folkeskolens afgangsprøve skal vaere som en form for Harry Potter-agtig fordelingshat, der sender folk den ene og den anden vej. Ens valg af uddannelse skal vaere båret af lyst, interesse og evner. Og det bliver det nemmest gennem gode vejledninger. Ikke gennem højere og tykkere karaktermure,« siger Asger Kjaer Sørensen.
Når gymnasierne kommer med forslagene nu, skyldes det en forventning om, at politikerne senere på året skal diskutere adgangskrav til gymnasiet.
Det sker i lyset af en politisk diskussion om, at for mange unge går i gymnasiet. Og i lyset af Reformkommissionens forslag om en ny toårig ungdomsuddannelse, hpx, med faerre bøger og mere praktisk undervisning.
Reformkommissionen har også udarbejdet flere forslag til, hvordan det faglige niveau på de almene gymnasier øges.
Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra børneog undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Det var ikke muligt.