En 13-årig pige rev sit hår af, mens en anden føler, hun er ved at drukne. Flere unge råber efter hjaelp
De har fået flere henvendelser end nogensinde før. To danske organisationer har oplevet rekordmange råb om hjaelp, fordi saerligt børn og unge har vanskeligt ved at håndtere de svaere følelser.
Hun har braendt sin hud, skåret i sig selv og revet hårtotter af. Allerhelst vil den 13-årige pige stoppe med at skade sig selv, men det er blevet en vane hver aften. Hun kan ikke fjerne trangen. Hun er afhaengig.
Derfor har hun rakt hun ud efter hjaelp. Ligesom tusindvis af andre danske børn og unge.
Hos både Børns Vilkår og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har telefoner, mailindbakker og chatsystemer glødet det seneste år.
Begge organisationer har i 2023 fået rekordmange henvendelser.
En af dem er fra den førnaevnte 13-årige pige, der skrev om sine problemer til Børnetelefonen under Børns Vilkår.
Hendes anonymiserede spørgsmål og det efterfølgende svar fra Børnetelefonen kan offentligt findes på organisationens hjemmeside – for at give ligesindede fornuftig rådgivning som modvaegt til skriverierne i internettets lukkede grupper, lyder det.
»Men jeg vil gerne have hjaelp til at stoppe, jeg ved bare ikke hvordan. Så jeg taenkte, at det var en start at skrive herind,« afsluttede pigen sin besked.
Børns Vilkårs to rådgivningslinjer havde over 63.500 samtaler med børn og unge i 2023. Det er 3.000 flere end året forinden og 5.000 flere end i 2021.
Tendensen er den samme hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, der oplevede en stigning på 17 pct. i antallet af rådgivningssamtaler i forhold til året forinden.
Dets rådgivere talte knap 5.300 gange med pårørende eller børn, unge og voksne, som kaemper med spiseforstyrrelser eller selvskade. 65 pct. af samtalerne handlede om børn og unge under 25 år.
En faellesnaevner for foreningerne er de hyppigere samtaler om selvskade.
»Selvskade er det eneste, der holder mig i live,« skrev en 13-årig pige f.eks. til brevkassen tilhørende Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
»Det er, ligesom man er ved at drukne, og det reb, der er det eneste til at holde dig fra at drukne. I situationen er du ligeglad med de ar, du får, men du skal bare prøve at holde fast, så du ikke drukner,« skrev hun.
Hjaelp til svaere følelser
Udtalelsen fra den 13-årige pige er et af de eksempler, som foreningen selv fremhaever. En fjerdedel af dem, der hen
vender sig til foreningen om egne problemer, er 10-15 år.
»Børn og unge bruger selvskade til at håndtere de svaere følelser,« forklarer Laila Walther, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
De unge skriver på chat eller sms til foreningen, når de kaemper imod trangen til selvskade eller har brug for hjaelp, efter at de har skadet sig selv. At skaere, kradse, braende, bide eller slå er blandt de mest almindelige metoder.
Ofte er den fysiske skade overfladisk, for hensigten er at lindre den psykiske smerte – ikke at ødelaegge kroppen eller at begå selvmord, siger hun.
»Vi oplever ikke kun flere og flere henvendelser, men de børn og unge, der kontakter os, er også yngre og yngre. Det er godt, at de raekker ud efter hjaelp, og der er også flere muligheder for at få hjaelp nu end tidligere. Men det er meget bekymrende at se afspejlingen af børn og unges generelle mistrivsel saette sig i symptomer som spiseforstyrrelser eller selvskade,« siger Laila Walther.
Der foreligger ifølge det danske sundhedsvaesen ingen tal for hyppigheden af selvskade, men en spørgeskemaundersøgelse fra Børns Vilkår og Trygfonden blandt 700 skoleelever viste for et par år siden, at flere end hver fjerde pige i 9. klasse har skadet sig selv.
Tallene harmonerer med de råb om hjaelp, som Børns Vilkår oplevede i fjor.
Bekymrende udvikling
Af de godt 63.500 samtaler hos organisationen var knap 58.000 konkrete rådgivningssamtaler, og her var langt de fleste med børn på 13-15 år.
Ofte med temaer som psykisk mistrivsel, psykiske lidelser, ensomhed eller selvskade. Sidstnaevnte fyldte 8,2 pct. af samtalerne, svarende til en stigning på 32 pct. i forholdet til året forinden.
En meget bekymrende udvikling, lyder det fra Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
»Det er et kraftigt signal om, at en stigende andel af børn og unge begynder at tvivle på deres vaerd og mening. Man skader ikke sig selv ud af den blå luft. Det er ofte som en reaktion på noget andet, der presser, og så tilføjer man sig selv smerte for at overdøve en anden smerte,« siger han.
»Selvskade uden selvmordstanker er dybt alvorligt i sig selv, men der er ikke langt fra alvorlig selvskade til selvmordstanker og dernaest selvmordsforsøg. En del af dem, der skader sig selv i dag, er ofte en del af et community på nettet, et selvforstaerkende univers, hvor selvmordstanker og død også findes. Det er alarmerende,« siger Rasmus Kjeldahl.
De »bekymrende tal« viser ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) endnu engang, at mange børn og unge mistrives og har brug for hjaelp.
»Derfor skal vi også blive bedre til at gribe tidligere ind, så mistrivslen ikke får lov til at udvikle sig. Og vi er i fuld gang med at styrke tilbuddene til børn og unge, der har det svaert,« siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.
»Vi har bl.a. afsat penge til, at der kan etableres lettilgaengelige behandlingstilbud i kommunerne, hvor børn, unge og deres familier nemt kan henvende sig for at få hjaelp, og vi løfter også hjaelpen til børn og unge med selvskadende adfaerd og spiseforstyrrelser i børne- og ungdomspsykiatrien.«