Bekymringen og panikken breder sig i Rafah

I Rafah har 1,4 mio. palaestinensere ryggen mod den lukkede graense til Egypten.

Graensebyen Rafah, hvor Israel natten til mandag befriede to gidsler ved en spektakulaer kommandoaktion, er det nye braendpunkt i Gaza-krigen – og årsag til, at forholdet mellem Washington og Jerusalem har udviklet sig fra anstrengt til decideret skidt.

Siden krigen brød ud den 7. oktober, er Gazastribens palaestinensiske civilbefolkning blevet presset mere og mere sammen.

Israel angreb i første omgang enklavens nordlige del – herunder Gaza By – og her blev 1,1 mio. civile bl.a. med flyveblade opfordret til at søge i sikkerhed syd for Wadi Gaza-floden, som skaerer tvaers gennem Gazastriben.

Hundredtusinder søgte tilflugt i den sydlige storby Khan Younis, hvor de rykkede ind hos slaegtninge eller endte i teltlejre. Mange måtte bo på gaden.

Siden har israelerne udvidet landkrigen, og efter voldsomme bombardementer af Khan Younis fortsatte de civile flugten sydpå – isaer til Rafah taet ved graensen til Egypten.

Byen havde før krigen 170.000 indbyggere, men ifølge hjaelpeorganisationer er flere end 1,4 mio. palaestinensere nu mast sammen i et område på 63 kvadratkilometer. Det giver en taethed på 22.200 indbyggere pr. kvadratkilometer.

Israelerne har erklaeret, at Rafah er Hamas-bevaegelsens »sidste bastion« og derfor landkrigens naeste mål.

»Sejren er inden for raekkevidde,« sagde den israelske premierminister Benjamin Netanyahu søndag til den amerikanske tv-station ABC, og bombardementerne, som skal svaekke forsvarerne fra Hamas, har stået på i flere døgn.

Men problemet er, at denne gang har de civile ingen steder at flygte hen. De er klemt op i et hjørne, og Egypten holder graensen lukket.

Bomber skaber panik

De israelske bombardementer har allerede spredt panik i det overbefolkede Rafah-område.

»En udvidelse af fjendtlighederne kan omdanne Rafah til et blodbad med ødelaeggelser, som folk ikke kan undslippe. Der er ingen steder tilbage at flygte til,« udtalte Angelita Caredda, Flyktninghjelpens regionale direktør, forleden i en pressemeddelelse.

»Forholdene i Rafah er allerede alvorlige, og en israelsk militaeroperation i fuld skala vil føre til endnu flere tab af civile liv. Hjaelpearbejdere har kaempet med usikkerhed og utilstraekkelig hjaelp i månedsvis. Angreb i områder, hvor de yder mad, vand og husly, betyder, at denne livreddende støtte vil blive bremset, hvis den ikke stoppes helt,« uddybede Angelita Caredda.

Situationen skaber også stigende bekymring i bl.a. EU og USA, hvor praesident Joe Biden i torsdags sagde, at den israelske krigsførelse er »overdreven«.

Den skarpe melding blev fulgt op, da Biden søndag talte i telefon med Benjamin Netanyahu. Ifølge et sammendrag fra Det Hvide Hus sagde Biden, at militaeroperationen i Rafah »ikke bør fortsaette uden en trovaerdig og realistisk plan« for beskyttelse af civilbefolkningen.

Med andre ord: Biden kraever, at israelerne giver civile mulighed for at få hjaelp og komme i sikkerhed, inden offensiven mod Rafah for alvor går i gang.

Israelerne siger, at en plan er undervejs – men det er stadig uklart, hvor de mange mennesker kan søge tilflugt.

Egypterne frygter, at Israel vil forsøge at presse palaestinenserne over graensen og ud i ørkenen på Sinaihalvøen.

Bekymringen er ikke grebet ud af den blå luft. I november kom det frem, at den israelske regering har afsøgt mulighederne for at