Trumps opsang er sidste advarsel til europaeerne

Det er først, når tidevandet traekker ud, at man kan se, hvem der har svømmet uden badebukser.

Iagttagelsen stammer fra den legendariske amerikanske storinvestor Warren Buffett, men synes meget passende som beskrivelse af de problemer, Donald Trumps bemaerkninger om Nato-alliancen og Rusland har sat fornyet fokus på.

i staten South Carolina i weekenden skaeldte Trump med upåklagelig købmandslogik ud på de ganske mange lande i Nato, der endnu ikke har leveret på alliancens mål om, at medlemmerne skal bruge 2 pct. af deres økonomi på forsvaret.

»Jeg siger, at hvis du ikke betaler, så står du i restance,« lød det fra ekspraesidenten. I så fald skal man ikke vente barmhjertighed, hvis det storpolitiske ejendomskontor i Washington fremefter bestyres af Trump: »Jeg ville ikke

På et vaelgermøde

beskytte dig. Faktisk ville jeg opfordre dem (Rusland, red.) til at gøre, hvad pokker de end vil,« sagde han.

Bemaerkningerne blev leveret på den typiske Trump-facon, hvor det kan vaere svaert at skelne den dårlige vittighed fra den strategiske policy statement, men de laegger sig bredt set op ad en linje, ekspraesidenten har fulgt siden sin entré som republikansk praesidentkandidat i 2015.

Fremtraedende republikanere i Kongressen har haft travlt med at bagatellisere udtalelserne som endnu et udslag af den flamboyante Trumps saeregne talekunst.

De er dog ikke mere sikre på ekspraesidentens intentioner, end at de sammen med Demokraterne kort før jul vedtog en lov, der vil gøre det umuligt for en praesident at traekke USA ud af Nato uden en beslutning i Kongressen om dette.

Det er svaert at benaegte, at

Trump har en pointe, hvad angår mange landes – herunder Danmarks – sendraegtighed i forhold til at nå målet om de 2 pct., der først blev formuleret for naesten to årtier siden, i 2006.

Ifølge Natos egne tal havde kun 11 af 30 lande nået målet sidste år og yderligere en fem-seks stykker er godt på vej. Men udelukkende at opgøre vaerdier i dollar og cent er en tilgang, der er mere holdbar, hvis man handler med luksuslejligheder på Manhattan, end hvis man skal forholde sig til en alliance, der agerer i et intrikat globalt magtspil.

Tag Tyrkiet, som ifølge Natos tal er blandt alliancens bundskrabere, hvad angår det økonomiske bidrag, men som spiller en afgørende geostrategisk rolle for amerikansk og vestlig magt i Sortehavsregionen og Mellemøsten.

Hvis Washington skulle begynde at saette alliancemedlemmer ud baseret udelukkende på seneste huslejebetaling, ville det underminere et af USA vigtigste trumfkort i den globale rivalisering med Kina, nemlig landets vidtforgrenede netvaerk af politiske og militaere samarbejder.

Det er svaert at benaegte, at Trump har en pointe, hvad angår mange landes – herunder Danmarks – sendraegtighed i forhold til at nå målet om de 2 pct.

Alvorligst tegner billedet sig dog for de europaeiske lande, der benyttede Trumps valgnederlag i 2020 til straks at laegge sig hen på sofaen igen.

I årene 2021-22 voksede forsvarsudgifterne i Nato-landene således med bare ca. 2,5 pct. årligt, og de er først igen for alvor kommet op i gear i 2023 efter det russiske angreb på Ukraine.

Med Trump i horisonten – de fleste meningsmålinger viser, at han aktuelt ligger foran praesident Joe Biden – må det for alvor vaere slut med mageligheden.

Få i Europa vil ønske at stå med numsen bar i et sikkerhedspolitisk klima ikke set vaerre siden Den Kolde Krigs mest bitre frostdage.