I puster til antisemitismen, når I opfordrer til at udelukke Israel fra Melodi Grand Prix
er blandt de mere end 400 danske kunstnere, som netop har skrevet under på en erklaering med det formål at udelukke Israel fra det internationale Melodi Grand Prix til marts. Alt er dermed, praecis som det plejer, i den uden sammenligning mest forudsigelige og endimensionelt taenkende gruppe i dette land: kunstnerne.
For hvis der er én ting, man bestandigt kan vaere sikker på, så er det, at kunstnere – hvad end der så er tale om sangere, skuespillere, forfattere eller skulptører – altid og uden undtagelse har praecis samme holdning til alle større politiske spørgsmål, herunder naturligvis Israel-Palaestina-konflikten.
i den forbindelse nogensinde hørt kendte fra kunstverdenen tale israelernes sag i denne konflikt? Nej, og det sker selvfølgelig heller ikke denne gang. For i kunstens verden gaelder kun det overordnede mantra dikteret af
Har man
den såkaldt progressive venstrefløj, og her er Israel altid skurken.
Kunstnerne udtrykker i erklaeringen »solidaritet med vore palaestinensiske medborgere«. Man kan i forlaengelse heraf spørge, hvor den tilsvarende og langt mere nødvendige solidaritet er med de jødiske medborgere, som selvsamme kunstnere totalt negligerer?
For det er altså ikke
herboende
palaestinensere, der må skjule deres identitet for at undgå forhånelser eller deciderede overfald. Det er til gengaeld den beklagelige virkelighed for jøder, ikke blot i Danmark, men overalt i den vestlige verden lige nu. Mens brovtende palaestinensere og deres velvillige medløbere fra venstrefløjen render rundt til massive demonstrationer og råber på »død over jøder« og på at udrense Israel »fra floden til havet«, må herboende jøder i det offentlige rum skjule ethvert tegn på deres oprindelse og tro.
I et Europa, der efter afsløringen af de ufattelige forbrydelser under Holocaust i faelles solidaritet efter 1945 erklaerede, at jøder aldrig igen må jages, blot fordi de er jøder, er det naermest ubegribeligt, at det sker netop nu og foran vore øjne i danske og europaeiske byer. Naesten endnu mere ufatteligt er det, at offentligheden i store traek vender det blinde øje til. Eller som kunstnergruppen endda aktivt deltager i at forvaerre situationen.
af den danske offentlighed synes overraskende hurtigt at have glemt, at det var israelske civile, der den 7. oktober
Størsteparten
sidste år uden varsel blev overfaldet, kidnappet, tortureret, voldtaget og myrdet. Og at ingen stater i verden efter et så modbydeligt angreb ville have handlet anderledes end Israel som modsvar.
står og falder naeppe med, om et israelsk musikerhold får lov at deltage i en sangkonkurrence. Og hermed kan sagen i sin egenart forekomme ganske banal. Alligevel er det et mikrobillede på noget langt større og vaerre. For når danske kunstnere aktivt arbejder for at udelukke jøder fra deltagelse i f.eks. sådanne begivenheder, så bidrager de også, hvad end de er klar over det eller ej, til at puste til den eksplosivt stigende antisemitisme, hvis mørke skygge vi igen i disse år ser traekke sig ind over Europa.
Det minder alt for meget om noget, vi har oplevet i denne verdensdel før. Hvor jøder gradvist og systematisk udelukkes fra offentligheden. Og det er dybt pinligt og usmageligt, at nogen vil laegge navn til den slags.
Verdens fremtid
Verdens fremtid står og falder naeppe med, om et israelsk musikerhold får lov at deltage i en sangkonkurrence.