Politikere tøver trods enorme rygerdødstal

Rygning koster samfundet mange penge. Og menneskeliv. Men i modsaetning til under corona-epidemien, hvor politikerne satte alt ind på at redde liv, sker der mindre med røgen. Er afgifter og popularitet mere vaerd end liv?

Sjaeldent savner jeg corona-årene, men jeg kunne godt drømme om, at politikerne, når det gaelder om at forebygge de store folkesygdomme, handlede lige så beslutsomt for at forhindre dødsfald. At de denne gang vel at maerke tog initiativer, som vi ved, virker.

Dengang var der ikke langt fra tanke til handling. Samlet kom indsatsen, nedlukningerne og restriktionerne til at koste staten 120 mia. kr., og udgifterne synes at fortsaette med at stige. Senest er det kommet frem, at erstatningerne til minkavlerne formentlig naermer sig 30 mia. kr.

Den største helbredstrussel er rygning, der blandt andet øger risikoen for mere end 15 forskellige kraeftsygdomme – og stadig udgør en reel risiko, selv om du har kvittet smøgerne. I mere end 40 år har vi vidst, at tobaksrygning er blandt de vigtigste årsager til forebyggelige dødsfald både på verdensplan og i saerdeleshed i Danmark. Her er rygning den enkeltfaktor, som har størst betydning for folkesundheden.

Hvert år dør 16.000 danskere af rygerelaterede lidelser. Det svarer til, naesten hvert tredje dødsfald skyldes rygning. Ifølge Kraeftens Bekaempelse dør hver anden ryger af at ryge – og den sociale slagside er bemaerkelsesvaerdig. Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, ses blandt maend og kvinder med grundskole eller erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse som laengst fuldførte uddannelse.

beslutningstagerne med at gennemføre tiltag, der uomtvisteligt kunne afholde unge fra at begynde med at ryge. Og det til trods for, at Sundhedsstyrelsen her er foruroligende klar i maelet:

Jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil skadevirkningerne af rygningen vaere. Samtidig stiger antallet af unge, der bruger røgfri nikotin. Gennem de seneste år er markedet for nikotinprodukter blevet mere fragmenteret. Hvor det igennem mere end et halvt århundrede naesten udelukkende har vaeret cigaretter og anden tobak, der var kilde til nikotinbrug her i Danmark, er et bredt sortiment af nye nikotinprodukter kommet på markedet de seneste 10-15 år. Faelles for dem er, at de indeholder nikotin, og at de i vidt omfang anvendes af unge mennesker, også unge mennesker, der ikke ryger – eller tidligere har røget – tobak.

Alligevel tøver

Selv om produkterne umiddelbart er ”røgfrie”, er der ifølge Vidensråd

for Forebyggelse staerk evidens for, at nikotin øger sandsynligheden for at blive afhaengig af såvel cigaretter som rusmidler i almindelighed. Taet på hver tredje 15-17årige i Danmark bruger en form for tobaks- eller nikotinprodukt. Det er bekymrende. Hjernen er først faerdigudviklet omkring 25-årsalderen, og børn og unges umodne hjerner er saerligt følsomme for nikotin, der kan påvirke udviklingen af deres hjerner negativt og øge risikoen for stress og angst, påpeger Sundhedsstyrelsen.

Der er behov for, at alle tager ansvar, hvis børn og unge skal beskyttes mod at blive afhaengige af nikotin, lyder advarslen. Unge, som taler og laver aftaler med deres foraeldre om nikotin, er mindre tilbøjelige til at bruge produkterne. Det er derfor vigtigt at tale med sit barn om nikotinprodukter for at forebygge, at han eller hun starter med at bruge dem og bliver afhaengig. Også her vurderes prisen på nikotinprodukterne at vaere afgørende.

En raekke aktører på sundhedsområdet, bl.a. Danske Regioner, KL og Kraeftens Bekaempelse, anbefaler, at afgifterne på tobak og nikotinprodukter skrues markant op. Flere, bl.a. Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har foreslået, at prisen på en pakke cigaretter haeves til 100 kr. Det vil ikke alene afholde børn og unge fra at begynde på den livsfarlige vane, det er at ryge – men også motivere voksne til at holde op, pointerer Jesper Fisker, direktør i Kraeftens Bekaempelse og formand for Sundhedsstrukturkommissionen.

Forslaget er langtfra nyt. Tilbage i 2014 foreslog Vidensråd for Forebyggelse samme pris for en pakke cigaretter på en konference i København under overskriften ”Sundhed og adfaerd – fra forskning til politisk handling”. Dengang døde 14.000 danskere om året som følge af rygning.

Højere priser på cigaretter er isoleret set det mest effektive virkemiddel til at undgå, at børn og unge begynder at ryge. Derfor var en raekke eksperter og organisationer, f.eks. Kraeftens Bekaempelse, også dybt forundrede over, at et markant prishop på cigaretter og andre nikotinprodukter var udeladt af den aftale om forebyggelse målrettet børn og unge, som regeringen indgik i efteråret med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Isaer lavindkomstgrupper er påvirkelige, når prisen stiger, viser forskningen. Hermed opnår mindre velstillede borgere de største fordele ved højere afgifter: Bedre helbred, faerre udgifter og større rådighedsbeløb. Højere priser på tobak, der er den største enkeltårsag til kraeftsygdomme og deraf følgende dødsfald, retter dermed op på den sociale ulighed i sundhed, understreger patientforeningen.

Tilsyneladende er befolkningen enig. Ifølge en meningsmåling fra Epinion sidste sommer mener 62 pct., at en pakke cigaretter bør koste 100 kr. Men en sådan prisstigning er tilsyneladende for ambitiøs for aftalepartierne, der haeldte den ned ad braettet med henvisning til, at det bliver for dyrt for statskassen. Et argument, Lars Løkke Rasmussen forleden gentog på partiets sundhedskonference på Christiansborg.

Denne gang var det specifikt udsigten til stigende graensehandel, der bekymrer. Men det ofte brugte argument mod markant højere tobaksafgifter, nemlig at det øger både graensehandlen og den illegale handel, er ifølge Kraeftens Bekaempelse tvivlsomt. Graensehandlen vil stige, men det er meget usikkert, hvor stor stigningen vil vaere, påpeger organisationen og understreger samtidig, at prisforhøjelsen under alle omstaendigheder vil vaere til et fald i forbruget.

Den manglende handling i forhold til at øge prisen på cigaretter og nikotinprodukter markant står i skaerende kontrast til virkeligheden for snart fire år siden. Da verden stiftede bekendtskab med den hidtil ukendte sygdom covid-19, skortede det ikke med initiativer, der skulle forhindre dødsfald i dens kølvand.

Officielt medførte corona omkring 8.300 dødsfald i Danmark, men i realiteten er under halvdelen af dem døde af selve virussen, viser opgørelse fra Statens Serum Institut. Herhjemme beløb indsatsen sig til 120 mia. kr., uden vi reelt ved, hvor mange corona-dødsfald der blev forhindret. Eller for den sags skyld kan vurdere, om gevinsterne står mål med de reelle omkostninger i form af mistet undervisning, mistrivsel og øgede ventelister på behandling af andre sygdomme.

Gentagne opfordringer om at få forløbet kulegravet ignoreres konsekvent. Det er ulykkeligt, fordi vi formentlig kunne laere meget om afledte konsekvenser af politisk beslutsomhed på et enkelt område.

i livet er det vigtigt at bevare proportionalitet i sundhedspolitikken. Rygning medfører sygdom og død og dermed gener og sorg for den enkelte og i familierne. Dertil kommer en ekstra årlig omkostning for samfundet på op mod 50 mia. kr. i form af udgifter til blandt andet behandling og pleje i sundhedsvaesnet, tabt produktion grundet fravaer på arbejdsmarkedet og tidlig død, medicin og hjemmehjaelp.

Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at handle – når vi tilmed ved, hvad der virker? Også selv om det umiddelbart koster på graensehandlen eller giver bagslag i vaelgermålingerne.

Som på andre områder

Spørgsmålet er, om vi har råd til ikke at handle – når vi tilmed ved, hvad der virker? Også selv om det umiddelbart koster på graensehandlen eller giver bagslag i vaelgermålingerne.