Familiefonde kaster sig over voksende finansielt ”brugtvognsmarked”
Mens kapitalfonde har gennemført meget få handler i 2023, er det finansielle ”brugtvognsmarked” vokset betydeligt. Når handlen med brugte andele vokser, kan det løfte hele markedet for investeringer i virksomheder, spår aktørerne.
Traengte pensionsselskaber har sat masser af brugte forpligtelser i kapitalfonde til salg i de seneste par år. Det løfter nogle tyngende forpligtelser af dem, men det vil også på laengere sigt øge lysten til at investere i virksomheder.
Det tror en raekke aktører om det, der i fagligt lingo hedder secundaries, men som populaert sagt er et brugtvognsmarked for indskud i kapitalfonde.
»Det har øget interessen for kapitalfonde generelt, fordi investorerne nu ved, at de faktisk kan komme ud af de ellers meget lange forpligtelser, hvis de skulle få behov for det i fremtiden,« siger Jesper Langmack, partner i kapitalfonden Polaris.
Og når investorer generelt får mere lyst til at investere i kapitalfonde, kan de investere mere i virksomheder.
Det kan vaere familiefonde eller institutionelle investorer, der køber en secundary, altså en andel af en kapitalfond, som et pensionsselskab er gået ind i for nogle år siden, men som pensionsselskabet ønsker at traekke sig ud af.
Exits er gået helt i stå
Typisk går der 10 år, fra en investor forpligter sig til et indskud i en kapitalfond, til alle pengene er investeret i en raekke porteføljeselskaber, som så bliver trimmet og eventuelt fusioneret med andre - for så at blive solgt med profit.
Men i de seneste to år er kapitalfondenes udsalg af porteføljeselskaberne, de såkaldte exits, gået helt i stå. Det skyldes, at hele markedet for virksomhedshandler er staerkt haemmet af høje renter og meget usikre makroøkonomiske udsigter, som gør det svaert at prissaette en virksomhed.
Og når kapitalfondene ikke saelger ud af deres porteføljeselskaber, er der ingen udbetalinger til investorerne.
»Vi er ikke drevet af udbetalinger fra kapitalfondene, så vi er ikke tilbageholdende med at investere af den grund. Men vi kan se, at dele af markedet har vaeret afhaengige af udbetalinger fra fondene, og det er nok en del af forklaringen på, at det sekundaere marked er vokset,« siger Peter Tind Larsen, direktør og ansvarlig for alternative investeringer i PFA.
»Det har vaeret en mulighed for de investorer, der har haft behov for at komme ud af nogle forpligtelser,« siger han.
De, der køber en secundary-andel i en kapitalfond, får typisk en rabat på måske 5-10 pct. af den fulde pris for at sikre saelgeren likviditet. Og udover rabatten kommer køberne senere ind i kapitalfondens cyklus og skal derfor ikke vente så laenge på at få penge ud af investeringen, som hvis de havde vaeret med fra begyndelsen.
»Fordelen ved den slags fonde er, at vi kan sprede investeringerne betydeligt bredere branchemaessigt og geografisk. Og så bliver pengene investeret lidt hurtigere, end hvis det er en gaengs kapitalfond, hvor der kan gå 10 år, fra du forpligter dig til et indskud, og til den sidste virksomhed i porteføljen er solgt,« siger Kim Gulstad, direktør i Kirk Kapital, som primaert forvalter formuen for Kirk Johansen-familien, der blev købt ud af Lego i 2007.
En populaer mulighed
Secundaries er af den grund blevet meget populaere blandt ikke mindst familiepengetanke eller individuelle velhavere.
»Markedet for secundaries udgør en meget stor mulighed, som vil vokse, i takt med at de private investeringer i kapitalfonde vil vokse. I gennemsnit vil omkring 15 pct. af investeringerne i fondene på et eller andet tidspunkt blive handlet i markedet for secundaries,« spår Mark Hempstead, leder af alternative investeringer inden for private banking i det globale finanshus J.P. Morgan.
Det gaelder både de store institutionelle investorer og pensionsselskaber, og det gaelder familiepengetanke.
»Jeg tror, at det at investere i kapitalfonde eller secundaries for den sags skyld passer godt til ejerne bag family offices, fordi de som regel selv har startet en virksomhed. Så de kan godt lide ideen om at investere i ”rigtige” virksomheder, hvor målet er laengere end det naeste kvartals regnskab,« siger Martin Mortensen, som arbejder med familiekontorer og velhavende individer i J. P. Morgans nordiske afdeling.
Jesper Langmack fra Polaris tror desuden, at secundaries kan gyde olie på vandene i den naeste finansiel krise, fordi pensionsselskaber kan slippe ud af deres forpligtelser, uden at det ender i et større sammenbrud.
»Naeste gang, der kommer en finansiel krise, kan de få en stor rolle, fordi de kan give ellers pressede investorer mulighed for at slippe ud af langsigtede forpligtelser og få adgang til den likviditet, de mangler,« siger Jesper Langmack.
De kan godt lide ideen om at investere i ”rigtige” virksomheder, hvor målet er laengere end det naeste kvartals regnskab. MARTIN MORTENSEN, J. P. MORGAN