Ned med det gamle – op med et nyt: Danskernes boligdrømme har en ofte overset pris
Vi skal holde igen med forbruget af oksekød, bilkørsel og flyrejser, lyder det igen og igen. Nu advarer en professor om en tendens, der også kan få stor betydning for menneskets fremtid på Jorden.
Iet saerdeles attraktivt boligområde syd for København taet på vand og skov er det unge par Emilie LønbergJensen og Mathias Manscher i gang med at gøre som mange andre: udleve deres boligdrøm. De har netop – for anden gang – købt et aeldre hus, som de nu vil gøre klar til nedrivning.
De køber gammelt, river ned og bygger nyt. Som et stigende antal andre danskere gør det. Også selvom det ifølge eksperter har en ofte overset pris.
Det handler om klima.
»Skal jeg vaere helt aerlig, er det ikke noget, som vi taenker på. Det er selvfølgelig også et strategisk, økonomisk spil, som vi kører,« siger Mathias Manscher med henvisning til, at parret bruger fortjenesten på det første husbyggeri til at medfinansiere det naeste, så familien får et godt hjem at bo i.
De to unge husejere er langtfra de eneste med sådanne boligdrømme.
Ejendomsmaeglerkaeden Home har bedt 3byggetilbud.dk om at opgøre, hvor mange danskere, der ønsker tilbud på at rive deres aeldre hus ned. Opgørelsen viser, at antallet af henvendelser til 3byggetilbud.dk, der formidler opgaver indenfor byggeriet, er steget markant med ca. 35 pct. fra 2019 til 2020. I 2021 og 2022 faldt interessen lidt. Men i 2023 var der igen en kraftig stigning i interessen.
Opgørelsen viser også, at det isaer er i og omkring København og Aarhus, at mange får et tilbud på at få revet deres hus ned.
Boligmarkedsanalytiker hos Home, Henrik Hauthorn Jensen, tolker opgørelsen sådan, at interessen for at købe bolig og rive den ned igen aldrig har vaeret højere end i 2023.
Ifølge tal fra Aalborg Universitet bliver der hvert år revet ca. 1.200 huse ned og erstattet af nye. 1.000 parcelhuse og 200 huse på landet. Professor Harpa Birgisdottir fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet betegner udviklingen som »bekymrende«.
»Man tager på den måde vores forbrug og smid ud-kultur til en meget større skala. Fordi byggeriet udgør en meget stor del af vores forbrug i forhold til ressourcer, affald, klima og biodiversitet. Og hvis den kultur vokser endnu mere, harmonerer det ikke med vores klimamål og med de aftaler, man har indgået,« siger Harpa Birgisdottir.
Hun understreger, at hun ikke ønsker at kritisere, at det for et par som Emilie Lønberg-Jensen
og Mathias Manscher giver mening at bygge nyt og større. Hun taler om den generelle samfundstendens.
Familiedrømme i Solrød
Emilie Lønborg-Jensen og Mathias Manscher er henholdsvis 29 og 32 år gamle. De arbejder begge som pensionsrådgivere og bor i Solrød sammen med deres to børn. Her prøver de at finde deres plads på boligmarkedet og skabe gode fysiske rammer for deres familie.
I november 2020 købte de deres første hus – en aeldre villa fra 1960’erne på lige godt
100 kvm. Prisen lød på 2.850.000 kr. Yderligere brugte parret ca. 2,5 mio. kr. på at bygge nyt – samt omkring 150.000 kr. på nedrivning og håndtering af farlige byggematerialer.
Allerede da slutsedlen blev underskrevet, vidste parret, at de ville rive huset ned og bygge nyt. Det gamle hus var for lille til familien. Og ifølge Mathias Manscher er der mange fordele ved at bygge nyt fremfor at renovere.
Det nye hus kan få den indretning og det antal kvadratmeter, som parret ønsker.
Huset kan placeres perfekt på grunden – i forhold til solens bane f.eks.
Og man kan gøre huset mere energivenligt.
»Hvis man vil have et hus helt up to date, vil det nok kraeve, at man skralder huset fuldstaendig, så kun fundamentet og vaeggene er tilbage. Så er det økonomisk set rent status quo, om man vaelger at totalrenovere eller bygge nyt,« forklarer Mathias Manscher om familiens overvejelser.
Ubalance i byggeri
På Aalborg Universitet mener Harpa Birgisdottir, at denne tendens i byggeriet i Danmark – overordnet set – ikke harmonerer med behovet for at reducere vores udledning af CO2 og for både at bygge langt mindre, mere klimavenligt og baeredygtigt.
»Undersøgelser viser, at når det handler om kontor- og etagebyggeri, er det i løbet af de første 50 år som udgangspunkt mere klimavenligt at renovere end at rive ned og bygge nyt. Når det handler om enfamiliehuse, er der lidt mere usikkerhed, men her vil det i hvert fald de første 20-30 år vaere bedre at renovere end at rive ned og bygge nyt.«
Professoren understreger, at det efter hendes mening ikke nytter noget at vente med at tage stilling til klimapåvirkningen fra byggeriet til om 50 eller 100 år.
»Klimaudfordringen er her og nu – og i 2050 skal vi i hele EU vaere klimaneutrale. Derfor vil det vaere for sent at gøre noget ved tingene om 100 år. Det, der sker nu, er, at man reelt bruger løs af den udledning, vi har mulighed for at sende ud i atmosfaeren de naeste 50 år, fordi man ifølge statens regler fordeler udledningen ved at bygge et nyt hus over de naeste 50 år. Men udledningen er jo allerede sket, da ca. 70 pct. af den klimapåvirkning, der sker fra et byggeri, sker ved selve opførelsen.«
Harpa Birgisdottir understreger, at man ikke må glemme, at boligerne også skal vaere robuste og holdbare, samtidig med at man har fokus på at løse klimaudfordringerne. Desuden peger hun på det problem, at det ofte er meget nemmere at få lån til at rive ned og bygge nyt end til at renovere. Det er ifølge hende med til skabe en ”forkert” udvikling.
Nyt husbyggeri i Solrød
I Solrød ønsker Emilie Lønborg-Jensen og Mathias Manscher deres husprojekt.
Deres første hus i Solrød er solgt, og de har netop skrevet under på en ny slutseddel. Denne gang køber de også en aeldre villa på godt 100 kvm, men nu taettere på vandet. Som i alle andre kvarterer. Jo taettere på vandet man kommer, jo dyrere bliver det at købe ejendomme.
Også dette hus skal rives ned og erstattes af et nyt hus, som parret regner med at kunne flytte ind i i sensommeren 2025. Indtil da bor de til leje.
»Det handler om økonomi og en drøm om at komme taettere på vandet,« forklarer Mathias Manscher.
Udgiften til det nye huskøb er på 4,25 mio. kr, og købesummen bliver bl.a. finansieret af en fortjeneste på omkring 1 mio. kr., som parret har med fra sit første husprojekt.
Foruden at glaede sig over udsigten til at få et moderne hus på en bedre beliggenhed glaeder Mathias Manscher sig også til selve byggeprocessen.
»Vi synes, at det er megaspaendende og sjovt at sidde og tegne og vaelge, hvor der skal vaere en vaeg, og hvor der skal vaere et vindue. Hvilke materialer vi skal bruge og alle de her ting. Så da vi byggede det første hus, satte vi os ned, kiggede hinanden i øjnene og sagde okay, det her skal vi prøve igen.«
Huskøbere drømmer stort
YouGov har for ejendomsmaeglerkaeden Home spurgt i alt 2.058 personer, hvad de vil gøre, hvis de skal købe et hus.
Her har 7 pct. svaret, at de vil købe et aeldre hus for at rive det ned og bygge et nyt.
37 pct. har sagt, at de vil købe et aeldre hus og renovere eller bygge til.
25 pct. vil helst købe en tom grund og bygge et nyt hus.
32 pct. har svaret, at det ved de ikke.
Hos Home betegner Henrik Hauthorn Jensen det som positivt, at så mange vil renovere.
»Til gengaeld er det relativ meget, at 7 pct. gerne vil rive ned. Men det er godt for klimaet, at så mange foretraekker at renovere et aeldre hus, da der ligger en stor CO2- besparelse i at bevare og genbruge bygninger fremfor at bygge nye,« siger Henrik Hauthorn Jensen, der peger på, mange slet ikke er klar over, hvor meget byggeriet påvirker klimaet.
»Mange taenker, at et nyopført hus er mere energibesparende i daglig brug end et aeldre, men det er ikke alle, der er opmaerksomme på de store maengder CO2, der udledes i forbindelse med nedrivning af et gammelt hus. Det handler om fremstilling af nye byggematerialer og selve opførelsen af det nye hus,« siger han.
Henrik Hauthorn Jensen ønsker ikke at pege fingre:
»Men man skal som samfund gøre lidt mere for, at gode boliger ikke ryger i svinget. Folk har en drøm om et bestemt sted, de vil bo. Og vi skal absolut ikke løfte nogen pegefinger. Men vi kan konstatere, at det er ret besvaerligt at bevare og renovere et hus. Det handler bl.a. om mellemfinansieringen. Når man får et nyt hus, betaler man til gengaeld først, når man får det.«
Stor efterspørgsel
Harpa Birgisdottir understreger, at man sagtens kunne bygge på en måde, der er langt mere klimavenlig og tager langt større hensyn til, hvad der er baeredygtigt i forhold til brug af ressourcer, produktion af affald m.m.
»Man kunne mere end halvere vores klimaaftryk fra byggeriet, men det er bare ikke det valg, man tager. I stedet vaelger man typisk en mere konventionel måde at bygge på. Og når det handler om tendensen med at købe og rive ned, river man typisk 100 kvadratmeter ned og bygger i stedet et nyt hus på 170 eller 200 kvadratmeter,« siger Harpa Birgisdottir.
Et spørgsmål om prioritering
Når Emilie Lønberg-Jensen og Mathias Manschers naeste hus står faerdigt, er det tanken, at familien vil blive boende dér i mange år. Men Mathias Manscher vil ikke afvise, at der med tiden skal gennemføres endnu et byggeprojekt.
»Selvfølgelig taler vi om grøn omstilling i min vennekreds. Men når vi taler om at redde kloden, er byggeri ikke det første aspekt, som man taenker på. Når jeg taler byggeri med mine venner, handler det allermest om, hvordan man får sin boligdrøm udlevet,« siger Mathias Manscher.
For ham er det ny viden, at det tager mange år, før en ny bolig klimamaessigt tjener sig selv ind. Det er ikke noget, han selv har undersøgt.
Men han er med på, at der er et klimamaessigt aspekt, når man river et gammelt hus ned og bygger et nyt. For ham er det et spørgsmål om vaerdier, hvordan man på forskellig vis kan tage grønne hensyn.
Selv kører han i elbil, er omhyggelig med affaldssortering, afleverer ting til genbrug f.eks. Samtidig fremhaever han, at både det første nye hus og det andet kommende hus får en stor del af sin energi fra solceller. Og at de er optimalt isolerede efter moderne forskrifter.
»Når vi har to børn, er vi jo også interesserede i at efterlade en klode i god tilstand. Men vi kan ikke køre en 100 pct. grøn linje hele vejen rundt,« siger han.