Ukraine er Østersø-områdets bedste livsforsikring
I Østersøregionen er bekymringen over Ruslands militaere fremfaerd voksende. Flere Nato-lande vurderer, at man i de kommende år skal forberede sig på en konflikt.
Det kan forekomme naesten symbolsk, at kong Frederik X i begyndelsen af måneden, på sin første udlandsrejse efter tronbestigelsen, besøgte et Nato-hovedkvarter i den polske havneby Szczecin, hvor danske, polske og tyske soldater arbejder sammen på at koordinere forsvaret af alliancens nordøstlige flanke.
For det er stormfulde tider ved Østersøen, ikke kun meteorologisk, men også militaert og sikkerhedspolitisk, og Danmark skal vaenne sig til et trusselsbillede af en ganske anden karat end på noget tidspunkt siden
Den Kolde Krigs afslutning for snart 35 år siden.
Nok er Danmark ikke laengere en frontlinjestat i forhold til Østersøen, der også kaldes ”Fredens Hav”, men det betyder ikke, at vi bare kan lukke øjnene og laene os tilbage.
Ifølge rapporten ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”, som tidligere Natoambassadør Michael Zilmer-Johns afleverede i september 2022, har Danmark en central strategisk position i Østersøen, fordi den maritime adgang dertil går via de danske straeder.
»Hvis det kommer så vidt, at en vaebnet konflikt bryder ud i Østersøen, vil det have store konsekvenser for både Forsvaret og det danske samfund som helhed. Det vil i en sådan situation vaere en vigtig prioritet, at allieredes adgang til Østersøen kan opretholdes,« pointeres det i rapporten.
Flere af vores naboer og Nato-partnere har de seneste uger gjort klart, at de ser situationen som ganske anspaendt.
Tysklands forsvarsminister, Boris Pistorius, hejste for nylig advarselsflaget i forhold til risikoen for et direkte russisk angreb mod et Nato-land:
»Vores eksperter regner med et tidsrum fra mellem fem og otte år, hvor det kunne blive muligt,« sagde Pistorius i et interview med avisen Tagesspiegel.
Det gentog forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) for nylig:
»Der er grund til at vaere oprigtigt bekymret,« lød det fra København.
Boris Pistorius pegede konkret på de tilbagevendende russiske trusler mod Baltikum, hvis medlemskab af Nato opfattes som en alvorlig geostrategisk sten i skoen i Moskva.
Der er flere uheldsvangre udviklinger under opsejling med mulige konsekvenser for Østersøregionen.
Med henvisning til bl.a. det finske og kommende svenske Nato-medlemskab har den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu, varslet en forøgelse af mandskabet i den russiske haer på 30-50 pct. til ca. 1,5 mio.
De seneste år har Rusland fået militaer adgang til Belarus, der bl.a. graenser til Natolandene Polen, Litauen og Letland, og menes at vaere i faerd med at opstille atomvåben dér.
»Russerne er i stigende grad permanent til stede i Belarus,« siger Claus Mathiesen, mangeårig lektor ved Forsvarsakademiet og ekspert i det russiske militaer.
Rusland menes ligeledes at have atomvåben i Kaliningrad-regionen ved Østersøen.
Der har også vaeret flere spektakulaere sabotageaktioner i området.
I september 2022 blev tre af de fire rør i gasledningerne Nord Stream mellem Rusland og Tyskland spraengt i luften af ukend
te gerningsmaend, og i efteråret 2023 blev et telekommunikationskabel mellem Estland og Sverige skadet ligeledes under uklare omstaendigheder.
Høj til kritisk trussel
Intetsteds i regionen er man mere opmaerksom på truslen fra øst end i det Polen, kongen besøgte for nylig.
»Den russiske trussel opfattes som høj til kritisk inden for alle domaener,« siger Marek Swierczynski, sikkerhedspolitisk senioranalytiker hos taenketanken Polityka Insight.
Set fra Warszawa er det ikke mindst naboskabet med et stigende antal russiske styrker i Belarus, der bekymrer.
»Selvfølgelig er vi langt mere udsatte på landjorden og i luften end til vands, og der er enighed i Nato om, at Polen skal stå for den centrale landkomponent i (forsvaret af, red.) regionen,« siger Marek Swierczynski.
Men polakkerne er også i fuld gang med at styrke deres flåde. Stort set samtidig med kongens besøg i Szczecin blev kølen lagt til den første af tre nye polske fregatter på et vaerft i Gdynia ca. 350 kilometer laengere mod nordøst.
»Det er ikke kun fregatter, idet Polen også bygger sin egen type moderne minestrygere og måske endelig er ved at indkøbe ubåde. Der er et langsommeligt udbud undervejs,« siger Marek Swierczynski.
Også fra dansk side er man i tiltagende grad opmaerksom på truslen fra øst.
Kort før Ruslands angreb på Ukraine i februar 2022 blev den danske fregat ”Esbern Snare” omdirigeret fra piratjagt i Guineabugten til at gøre tjeneste i Østersøen, og sabotagerne mod gasledningerne har fået Nato til at øge overvågningen.
Ifølge Henrik Rybner, chef for Søvaernet, maerkes spaendingen:
»Vi har set eksempler, hvor russiske flådefly har overfløjet vores skibe i Østersøen,« siger han.
I 2022 noterede Forsvaret de øgede spaendinger. 80 gange måtte danske F-16-fly på vingerne for at håndhaeve dansk suveraenitet, 72 gange skete det over Østersøen (i 2023 var tallet 54 gange, heraf 47 over Østersøen.)
»Krigen i Ukraine har betydet, at alle nationer med interesse i Østersøen har øget deres tilstedevaerelse. Det gaelder både for Rusland og Nato-lande,« lød forsvarschef Flemming Lentfers forklaring på den markante stigning fra 2021, hvor afvisningsberedskabet kun blev aktiveret 30 gange.
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) noterede i sin seneste trusselsvurdering fra december 2023 Ruslands fortsatte militaere kapacitet i Østersøen:
»Det er sandsynligt, at Ruslands militaere aktiviteter i Østersøregionen frem over vil få en mere uforudsigelig karakter,« skriver FE, som peger på øget brug af hybride virkemidler.
I et kapløb med tiden
Polen har lagt sig klart i spidsen, hvad angår regionens forsvarsinvesteringer, med et niveau på over 4 pct. af landets bnp – langt over Natos mål på 2 pct.
Fornemmelsen af, at man er i et kapløb med tiden i forhold til at ruste sig til en fremtidig konflikt, deles her på tvaers af det politiske spektrum, siger Marek Swierczynski.
»Der er ikke kun en politisk konsensus, men noget jeg ville beskrive som et strategisk engagement fra alle partiers side.«
Selv om flere forsvarsministre og forsvarschefer i Nato har hejst advarselsflaget og betonet, at det haster med at opruste, er mange analytikere dog af den opfattelse, at Nato-landene fortsat har tid til at forberede sig.
Det skyldes i hovedsagen to faktorer. Den ene er krigen i Ukraine og dens indvirkning på det russiske militaer, den anden er styrkelsen af Natos nordøstlige flanke.
For de russiske invasionsstyrker har lidt tab i Ukraine, som det kan tage år at erstatte.
»Ifølge vores opgørelse vil det kraeve mellem 5 og 10 år for Rusland at genskabe det potentiale, som dets landstyrker havde før begyndelsen på den storstilede aggression (i februar 2022, red.). For at genopbygge arsenalet af praecisionsvåben har de også brug for tre til fem år,« sagde Vadim Skibitskyj fra den ukrainske militaere efterretningstjeneste GUR for nylig til mediet RBK-Ukraine.
Det praecise omfang af de russiske tab er omdiskuteret, men analytikeren Claus Mathiesen pointerer ligeledes, at udsigterne for Ruslands langsigtede slagkraft i høj grad afhaenger af udfaldet af konflikten i Ukraine.
»Så laenge krigen pågår i Ukraine, har jeg svaert ved at se, at Rusland tilnaermelsesvist udgør en konventionel trussel mod Nato i Østersø-området,« siger han.
Hvis Rusland skulle vinde krigen i Ukraine eller opnå en gunstig fred, kan forholdene dog aendre sig relativt hurtigt.
»Så kan Rusland begynde at lappe sammen og genopbygge det militaer, man havde før februar 2022,« siger Claus Mathiesen.
Det bliver en omfattende opgave, for Østersøregionen har ikke vaeret voldsomt højt prioriteret i russisk militaer sammenhaeng de senere år.
Landets Østersøflåde med hovedkvarter i Kaliningrad-regionen er en skygge af sin formåen i Sovjettiden:
»Den sovjetiske Østersøflåde havde mellem 90 og 130 ubåde, blev det anslået. I dag har den russiske Østersøflåde bare én,« konstaterede taenketanken Carnegie i en analyse sidste år.
Østersøflåden har generelt stået bagerst i køen de seneste mange år, når Rusland har udrustet sine flåder, selv om nye skibe er på vej. Samtidig er Natos strategiske position styrket betragteligt gennem det finske medlemskab og den forventede snarlige godkendelse af Sveriges optagelse i alliancen.
Det giver en vaesentlig øget grad af kontrol med, hvad der foregår i Østersøen og i landene omkring den, herunder at blokere en evt. russisk offensiv via den såkaldte Suwalki-korridor mellem Polen og Litauen.
Den russiske trussel opfattes som høj til kritisk inden for alle domaener. MAREK SWIERCZYNSKI, SIKKERHEDSPOLITISK SENIORANALYTIKER HOS TAENKETANKEN POLITYKA INSIGHT