Praesident Biden er dødtraet af den staedige Netanyahu
USA’s praesident har fået nok af sin israelske ven, som systematisk ignorerer amerikanernes råd under Gazakrigen. Men spørgsmålet er, hvad Biden kan og vil gøre ved det.
Joe Biden har tilsyneladende fået nok.
Som Israels vigtigste allierede stod USA last og brast, da terrorister fra den militante Hamas-bevaegelse den 7. oktober startede Gazakrigen ved at traenge ind over graensen og draebe 1.200 mennesker, mens andre 240 blev taget som gidsler og bortført til den palaestinensiske enklave.
»I skal vide, at I ikke er alene,« forsikrede den amerikanske praesident, da han kort efter krigsudbruddet besøgte Israel under store sikkerhedsforanstaltninger.
Fire måneder senere er tonen en anden.
Officielt anerkender USA stadig Israels ret til at forsvare sig efter Hamas-angrebet i oktober, og amerikanerne har hidtil nedlagt veto mod FN-resolutioner, der kraevede en øjeblikkelig våbenhvile.
Men i takt med de stigende civile tabstal i Gaza står USA mere og mere isoleret med sin opbakning, samtidig med at Israel systematisk ignorerer amerikanske råd og opfordringer til at laegge en daemper på krigshandlingerne.
Situationen er kilde til stor frustration i Det Hvide Hus, hvor Joe Biden ifølge flere amerikanske medier er ved at miste tålmodigheden med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, som har vaeret hans ven i mere end 30 år.
Bag lukkede døre raser den amerikanske praesident over Netanyahus staedighed, og ifølge tv-stationen NBC News har Biden mindst tre gange i den seneste tid kaldt den israelske leder »et røvhul«.
Siver ud til offentligheden
Joe Bidens frustrationer siver i stigende grad ud i det offentlige rum.
I sidste uge sagde den amerikanske praesident, at Israels krigsførelse i Gaza er »overdreven«, og under en af de stadig mere sjaeldne telefonsamtaler med Netanyahu søndag slog Biden ifølge Det Hvide Hus fast, at Israels kontroversielle militaeroperation i Rafah »ikke bør fortsaette uden en trovaerdig og realistisk plan« for beskyttelse af civilbefolkningen.
Talsmanden for Joe Bidens nationale sikkerhedsråd, John Kirby, var endnu skarpere. Han sagde forleden direkte, at USA ikke vil støtte en israelsk militaeroperation i Rafah, fordi den vil udløse en katastrofe for indbyggerne.
Rafah er Gazastribens sydligste by, hvor 1,4 mio. palaestinensere er mast sammen uden mulighed for at flygte. Netanyahu siger, at Israel vil sende landtropper ind i området, til trods for at USA – i lighed med bl.a. FN og Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag – insisterer på, at sikkerheden for civilbefolkningen skal komme i første raekke.
Ifølge den israelske premierminister arbejder militaeret på en plan for evakuering af civilbefolkningen, men hjaelpeorganisationer advarer om, at man ikke realistisk kan flytte så mange mennesker – og slet ikke, når der ikke er nogen sikre steder at flytte dem hen.
For Joe Biden er diskussionen om Rafah endnu et eksempel på, at Netanyahu ikke vil lytte – end ikke, når de to ledere har private samtaler. Samtidig føler USA’s praesident sig ifølge Washington Post ydmyget over, at Netanyahu offentligt undsiger amerikanske forslag og våbenhvileplaner.
Går efter den totale sejr
Netanyahu fastholder, at krigen fortsaetter indtil »den totale sejr« – det vil sige, indtil de sidste Hamas-elementer er nedkaempet.
Men i Det Hvide Hus er der en stigende erkendelse af, at det naeppe lader sig gøre at udradere Hamas, og
Joe Biden er personligt staerkt optaget af den høje pris, som civilbefolkningen betaler.
Ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i Gaza er mindst 28.000 palaestinensere blevet draebt, og 68.000 såret siden krigsudbruddet i oktober. Analyser af satellitbilleder viser, at mere end halvdelen af alle bygninger i Gaza har skader eller er helt ødelagte efter de israelske bombardementer.
Krigen har ifølge FN drevet 1,7 mio. mennesker – mere end 80 pct. af enklavens befolkning – på flugt, men de kan ikke forlade Gazastriben, fordi graenserne mod både Israel og Egypten er lukkede. Mange er derfor havnet i Rafah, som hidtil har vaeret det mest sikre sted.
Samtidig er hospitalssystemet stort set brudt sammen, og nødhjaelpen udefra raekker ingen steder. Nødhjaelpsorganisationerne advarer om hungersnød, og ifølge BBC er desperationen så massiv, at indbyggere kvaerner dyrefoder for at overleve. Ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag har Sydafrika beskyldt Israel for at begå folkemord i Gaza, og retten ville i en foreløbig afgørelse ikke afvise, at der kan vaere noget om snakken.
»Retten er meget opmaerksom på omfanget af den menneskelige tragedie, der udspiller sig i regionen, og er dybt bekymret for det fortsatte tab af menneskeliv,« sagde Joan Donoghue, domstolens amerikanske retspraesident, som pålagde Israel at tage »alle tiltag, der står i landets magt,« for at undgå folkedrab i Gaza.
Joe Biden har også i månedsvis opfordret israelerne til at beskytte civilbefolkningen og sikre adgang for nødhjaelp, som ganske vist kommer ind over graensen fra Egypten, men som reelt kontrolleres fra Jerusalem.
»Det skal stoppe«
Også på det punkt vender Netanyahu det døve øre til, og det har fået Biden til at skrue op for den officielle retorik:
»Mange uskyldige mennesker sulter. Mange uskyldige mennesker er i vanskeligheder, og de dør. Og det skal stoppe,« sagde den amerikanske praesident forleden.
Hans bekymring gaelder ikke kun den humanitaere situation, men også at palaestinensernes lidelser kan få konflikten til at brede sig yderligere i Mellemøsten.
Men spørgsmålet er, hvad Joe Biden kan og vil gøre.
Ifølge Washington Post, som har talt med en raekke kilder taet på praesidenten, er det under overvejelse at stoppe samarbejdet med Netanyahu uden at slå hånden af Israel. Spørgsmålet er dog, om det reelt kan lade sig gøre – specielt på et tidspunkt, da Israel er i krig.
Både internationalt og internt i Det Demokratiske
Bag lukkede døre raser den amerikanske praesident over Netanyahus staedighed, og ifølge tvstationen NBC News har Biden mindst tre gange i den seneste tid kaldt den israelske leder »et røvhul«. HENRIK THOMSEN, JYLLANDSPOSTENS INTERNATIONALE KORRESPONDENT
Parti – og der er valg i USA i november – er Biden under pres for at gennemtvinge israelsk tilbageholdenhed i krigen. Og for at få styr på den israelske premierminister, som politisk traekkes til højre af koalitionspartnerne i hans regering.
Ifølge iagttagere er amerikanernes eneste reelle mulighed for at påvirke Israel at skrue ned for våbenleverancerne eller knytte betingelser til USA’s fortsatte støtte i konflikten.
Men det vil vaere et brud med mange års ubetinget opbakning fra Washington og samtidig styrke Israels fjender.
Vil forebygge katastrofe
I første omgang er målet at forebygge en humanitaer katastrofe i Rafah med en våbenhvile, som eventuelt kan gøres permanent.
Biden mødtes mandag med den jordanske kong Abdullah, og de to allierede er enige om at gå efter en seks ugers våbenhvile, som – med praesident Bidens ord – »kan bruges til at bygge noget mere varigt«.
Og dermed kan han signalere bevaegelse i forhold til spørgsmålet om en permanent våbenhvile, som USA ligesom Israel hidtil har afvist.
Som led i våbenhvilen skal de resterende godt 100 gidsler i Gaza ifølge oplaegget udveksles med et antal palaestinensiske fanger i israelske faengsler, og der skal lukkes mere op for den internationale nødhjaelp.
Naeste skridt bliver diskussionen om Gazas fremtid.
USA – og en lang raekke andre aktører – mener, at den såkaldte tostatsløsning er den eneste vej til en varig fred mellem Israel og palaestinenserne. Også det afviser Netanyahu blankt.
Da praesident Biden besøgte Tel Aviv kort efter krigsudbruddet for at bekraefte det ubrydelige venskab mellem Israel og USA, kom han samtidig med en advarsel:
»Efter den 11. september var vi rasende i USA. Mens vi søgte og fik retfaerdighed, begik vi også fejl,« sagde Biden og mindede om, at der aldrig er nogen nemme beslutninger under en krig.
»Der er altid omkostninger. Det fordrer, at man er velovervejet. Det fordrer, at der stilles svaere spørgsmål. Det fordrer klarhed om målene og en aerlig vurdering af, om man er på den rette vej mod at opnå disse mål,« sagde praesidenten – som om han havde på fornemmelsen, at de følgende måneder ville blive svaere. Også for forholdet mellem USA og Israel.