Dansk ishockeyspiller troede, naesen var braekket. Sandheden var langt vaerre
Ishockeyspilleren Christian Wejse røg i slutningen af januar i banden med hovedet først. Det er sket mange gange før, men denne gang fossede blodet ud. Alvoren tog form kort tid efter.
Alt kan ske i sport. Intet er sikkert.
Det ved den danske ishockeyspiller Christian Wejse lidt om. For to uger siden pådrog han sig en skade, som på mange måder syntes ud over det saedvanlige. Selv i ishockey.
Det var under en kamp i den bedste tyske liga mellem danskerens hold, Bremerhaven, og Nürnberg.
Den 26-årige vestjyde havde netop scoret et mål og bragt sit hold foran med 3-2. På mange måder tegnede alting godt, inden han 30 sekunder efter fandt sig selv liggende på knae på isen. Med blod ud over det hele.
Selv troede han, at naesen var braekket, men hurtigt viste situationen sig at vaere en helt anden.
»Jeg kunne godt maerke, at det gjorde ondt, og mine haender blev fyldt med blod, da jeg tog dem op til ansigtet,« siger Christian Wejse over telefonen fra det tyske.
Han fortaeller, at episoden op til haendelsen ikke var anderledes end så mange gange før. Han var på vej til at tackle en modstander, da han endte med at »tackle banden« i stedet.
»Men det sker tit,« siger ishockeyspilleren.
Hvad der skete efterfølgende, havde han dog aldrig prøvet før.
Det viste sig nemlig, at han ikke havde braekket naesen, da han kørte ind i banden. I stedet var der sket det, at hans visir var røget ned over naesen. Og ja, havde skåret den af.
25 sting
Først da dommeren kort efter haendelsen kom hen til de laeger, som omringede ham uden for banen, forstod han alvoren. I hånden havde dommeren en stump af Christian Wejses naese.
»Jeg kunne slet ikke samle tankerne om det,« siger han og griner.
»Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?«
Med naesen på is blev Christian Wejse sendt mod hospitalet, hvorefter naesen blev lagt i saltvand i håbet om, at den derved kunne »overleve«.
Tre timer efter blev han opereret med så mange sting, at tallet endnu er usikkert. Over 25 har han fået fortalt. I dag tirsdag, to uger senere, går tingene fremad. Siden episoden har den danske ishockeyspiller gået i en såkaldt hyperbar iltbehandling i Hamborg – to timer vaek fra der, hvor han normalt bor og spiller.
Behandlingen, der skal hjaelpe hans naese, foregår i et trykkammer, hvor lufttrykket øges til fordel for iltindholdet i blodet. Dette for at øge helingsprocessen. Men selvom det går fremad, er det allerede nu sikkert at sige, at det påsatte stykke af naesen er dødt.
Men Christian Wejse er fortrøstningsfuld.
»Laegen siger, det ser fornuftigt ud. Saerligt i forhold til, hvad der har vaeret at arbejde med. Nu er det bare at vente og se, hvad der vokser frem,« siger han.
»Men jeg er ikke bekymret. Hvis det kommer til at se mindre godt ud, får jeg en plasticoperation. Laegerne er dygtige, og det skal de nok få ordnet.«
Flere alvorlige skader
Selvom den danske ishockeyspillers skade er opsigtsvaekkende, er det langtfra den eneste alvorlige haendelse, som har fundet sted inden for ishockeysporten de seneste måneder.
I november sidste år blev engelske Adam Johnson ramt på halsen af en modstanders skøjteklinge, og han døde senere samme aften af sine kvaestelser.
Dødsfaldet har siden sat gang i debatten om, hvorvidt ishockeyspillere burde beskytte deres hals bedre. Det har blandt andet fået Tysklands Ishockeyforbund (DEB) til at stramme reglerne, og siden den 1. januar har det således vaeret lov at gå på isen med halsbeskyttelse.
Selv skal Christian Wejse resten af saesonen spille med en såkaldt ”fiskebowl” på, som er et visir, der fylder hele ansigtet i modsaetning til en normal ishockeyhjelm. Dette for at beskytte naesen.
Men til spørgsmålet om, hvorvidt alle ishockeyspillere ikke burde spille med sådan et visir for at undgå skader som han selv, er svaret et klart nej.
»Det er ikke behageligt at spille med, og en skade som min sker jo ikke hver dag,« siger han og fortaeller, at han ikke er bange for en gentagelse.
»Jeg er egentlig optimistisk omkring det. Jeg har vaeret ude at traene på isen uden de store problemer overhovedet. Det kunne have vaeret vaerre, og selvfølgelig kunne det også have vaeret bedre.«