Hvornår renten saenkes er langt mindre vigtigt, end hvor meget den saenkes med
Økonomer og analytikere diskuterer flittigt, om første nedsaettelse af renten lander i marts eller måske først til sommer. Men det er for langt de fleste ret ubetydeligt. Vigtigere er det, hvor meget renterne skal saenkes de naeste år.
Første fredag i februar kom friske jobtal fra USA, som blaeste selv de største optimister bagover med deres styrke. En jobskabelse i januar på 350.000 personer er ikke alene langt over normalen, men også betydeligt højere, end hvad selv den mest optimistiske økonom havde forestillet sig (ifølge mediet Bloombergs forventningsindsamling fra 40 økonomer).
Dertil kom opjustering af tallene fra de foregående måneder med yderligere over 100.000, faldende ledighed og en staerkere månedlig lønvaekst, end vi har set i flere år. Arbejdsmarkedet er vigtigt for den amerikanske centralbank, så reaktionen på tallene var klar i rentemarkedet.
De staerke tal fik analytikere til at justere forventningerne til, hvornår den første rentenedsaettelse kommer. Spørgsmålet bliver diskuteret flittigt blandt alle os økonomer – kolleger som konkurrenter iblandt – og det har også fået masser af spalteplads i medierne. Men i virkeligheden er det spørgsmål nok ikke vaerd at bruge alt det krudt på.
For er det meget afgørende, om Federal Reserve, ECB eller Nationalbanken saenker renten første gang i marts, april, maj eller juni? Jo selvfølgelig har det en lille effekt, om renten er et kvart procentpoint lavere eller ej. Men det virkelig afgørende er vel ikke, hvilken rente du betaler de naeste 6-12 måneder, men derimod hvad du betaler de naeste 6 til 12 år.
andre spørgsmål mere afgørende. Tempoet i lempelserne betyder selvfølgelig noget, for det gør trods alt en forskel i løbet af et år, om renten lempes på hvert eneste centralbankmøde eller kun på hvert andet. Med otte møder om året i de store centralbanker så giver de
Derfor er
to forskellige tempi lempelser på enten et eller to procentpoint årligt, hvis centralbankerne lemper med et kvart procentpoint pr. møde – den forskel er trods alt maerkbar.
Men langt vigtigere er det, hvor langt renterne skal ned. For uanset at tempoet kan gøre en betydelig forskel for renten i de naeste et til to år, er det rigtig store spørgsmål, hvilket niveau centralbankerne i sidste ende sigter efter at lande på. Det lyder måske som et nemt spørgsmål, men svaret er der større uenighed om, end man skulle tro.
forventningerne til renten på laengere sigt (den neutrale rente) hos medlemmerne af den pengepoliske komité i Federal Reserve viser usikkerheden om spørgsmålet. Mens nogle medlemmer ser den pengepolitiske rente lande under 2,5 pct., ser andre en rente på knap 4 pct. i USA. I ECB var meldingen tidligere mellem 1-2 pct. I dag vil man ikke laengere udtale sig om forventningerne til det langsigtede niveau for styringsrenten, måske fordi uenigheden er for stor.
Mange forhold påvirker niveauet for ligevaegtsrenten eller ”den neutrale rente” – den rente, som hverken stimulerer eller bremser økonomien. Det gaelder bl.a. demografiske forhold, ulighed, regulering, teknologiudvikling, graden af globalisering og investeringslysten i det
Et kig på
private og det offentlige, som igen kan vaere påvirket af geopolitik og klimaforandringer. Mange vurderer, at renteniveauet fremover skal vaere højere end før og under coronakrisen – den betragtning deler vi, men der er graenser for, hvor meget højere det skal vaere.
Det virkelig afgørende er vel ikke, hvilken rente du betaler de naeste 6-12 måneder, men derimod hvad du betaler de naeste 6 til 12 år. FREDERIK ENGHOLM
Vi vurderer, at lange renter som f.eks. 10-årige statsrenter i dag kun ligger moderat over de niveauer, som vi venter, vil herske de kommende år. Centralbankernes styringsrenter har til gengaeld et godt stykke ned herfra. Vi venter, at ECB vil saenke renten fra 4 pct. i dag til under 2 pct. i løbet af et par år. I givet fald vil Nationalbankens rente lande endnu lavere.
Meget stor usikkerhed omgaerder de vurderinger grundet påvirkningen fra de mange forhold, hvoraf nogle kan aendre sig hurtigt, mens de fleste aendrer sig mere traegt.
Men for boligejere med variable lån, for virksomheder med store investeringsplaner og for andre, der har langfristet gaeld er det afgørende, om den ledende (korte) rente år efter år vil ligge taettere på 1 pct. end 3 pct. Om tilpasningen så starter til foråret eller til sommer, ja, det kan vi økonomnørder diskutere livligt med hinanden – men i det store billede betyder det naeppe alverden.