Podcast bringer elever med saerlige behov på bølgelaengde
Det har rykket ved graenserne og modet for elever på Auning Skole at lave podcast om deres egen store passion. For man kan godt vaere gode venner, selvom man har forskellige interesser.
Marie Christoffersen og Max Pedersen kigger på hinanden hen over bordet, inden deres knyttede naever mødes i knuckles.
Et indforstået »godt gået, og tak for godt samarbejde« mellem de to elever fra 7. årgang i specialklasserne på Auning Skole.
De har begge en adhd-diagnose, der giver dem hver isaer forskellige udfordringer, og det der med at stille sig op foran andre og fortaelle og udlevere noget af sig selv er en graense, der er svaer at nedbryde.
De smiler til hinanden. For det er netop det, de lige har gjort, efter de foran de øvrige elever i specialklasserne og underviserne har praesenteret deres helt egen podcast.
Den er en del af et femugers forløb under overskriften ”Min Passion”, som Auning Skole har udviklet i samarbejde med Nina Tengberg, der driver kommunikationsvirksomheden Messy Minds.
Formålet er at bruge passionen som drivkraft for både anderledes laering, men lige så vigtigt som motor for en personlig udvikling, der rykker graenser.
Ved at dele sine egne passioner er det samtidig et mål at skabe større forståelse for hinanden, og det er netop den grundtanke, der ligger bag Marie Christoffersen og Max Pedersens podcast.
I den fortaeller de om deres to vidt forskellige passioner for henholdsvis graffiti og biler. Netop forskelligheden i de to passioner har et højere formål, fortaeller Marie Christoffersen og Max Pedersen.
»Vi blev enige om, at den skal handle om to ting for at vise, at vi faktisk er to vidt forskellige personer, men vi er stadig gode venner,« forklarer de.
Gav tårer i øjnene
Venskabet har stået sin prøve igennem podcastforløbet, hvor de to er blevet kastet ud i et projekt, de aldrig har prøvet før.
Det kan naturligvis kaste frustrationer af sig for enhver, og når man også samarbejder med en adhd-diagnose, har det til tider virket uoverstigeligt, fortaeller Marie Christoffersen.
»Jeg har kun haft min diagnose i et år, så jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal håndtere det. Max har haft sin diagnose laengere tid, så han har vaeret rigtig god til at fortaelle mig, hvilke ting jeg kan gøre for at koncentrere mig, når jeg er blevet frustreret, og sagt, at jeg bare skulle gøre tingene i mit tempo, og at det ikke behøver at vaere perfekt. Det har hjulpet til, at jeg ikke har stresset, og det har vaeret en kaempestor hjaelp,« fortaeller Marie Christoffersen.
Max Pedersen er ikke bleg for at indrømme, at det var med mange sammenfiltrerede sommerfugle i maven, at de to skulle stille sig op foran de andre elever og fortaelle om deres projekt og ikke mindst deres passioner.
Fremlaeggelsen endte med at gå over al forventning, og en stor graense blev nedbrudt. Til enorm lettelse og glaede.
»Da vi hørte om opgaven, taenkte jeg godt nok, at det havde jeg ikke lyst til. Nu er jeg rigtig glad og tilfreds med, at vi gjorde det. Jeg er faktisk rigtig glad for det,« fortaeller Max Pedersen.
Hans ven og nu med-podcastvaert supplerer:
»Da vi var faerdige med at fremlaegge og fik lov at saette os ned, der sad jeg med tårer i øjnene, fordi jeg var så glad for, at vi gjorde det,« siger Marie Christoffersen.
Sårbar forståelse
Det er da også netop de følelser og laeringer, som podcastforløbet er sat i verden for at frembringe.
Det fortaeller laerer på Auning Skole Merete Louise Humlebaek.
»Det kan vaere enormt sårbart, at man på den her måde skal fortaelle andre, ”det er det her, jeg braender for”, men vi har oplevet, at det har skabt en langt større forståelse for hinanden,« siger Merete Louise Humlebaek.
Hun fremhaever blandt andet, at det med eleverne i specialklasserne indimellem kan vaere lidt svaert at skabe ro, når der er samlinger i andre henseender.
»Her var der musestille under fremlaeggelserne. Det er et engagement, som vi ikke har oplevet på den måde før. Jeg tror, det handler om, at de alle har vaeret igennem et forløb, hvor de har fået lov at fortaelle om noget, der er deres, og som de selv har valgt, at de ville fortaelle om,« vurderer Merete Louise Humlebaek.
”Sindssygt Nøjeren”
Den betragtning er de i tremandsgruppen med Tommy Vestergaard Larsen, Sean Rytter Berg Johansen og Chano Rønde Hvid Bøgedal enige i.
De er gået sammen på tvaers af årgangene 9. og 7. for at lave deres podcast ”Sindssygt Nøjeren”.
For de uindviede er ”nøjeren” en uhøjtidelig måde at sige ”noia”, altså paranoid, på, og det passer sådan set glimrende til indholdet i podcasten, der omhandler spøgelser og mystik.
Podcastprojektet på Auning Skole har givet drengene så meget blod på tanden, at de lige nu ikke alene overvejer at fortsaette med at lave podcast, men tankerne kredser også om at involvere de levende billeder og lave en kanal på Youtube med samme emne og ikke mindst navn.
»Det har virkelig vaeret sjovt at lave. Det er jo både et anderledes projekt i forhold til det, vi normalt laver i skolen, og så er det noget, vi alle sammen går op i, og noget, vi kan lide at tale om. Det gør det bare fedt at lave sådan et projekt sammen. Det giver en god følelse,« konstaterer drengene bag ”Sindssygt Nøjeren”.
Det er første gang, Auning Skole på denne måde bruger podcast som et fordybelsesområde i undervisningen. Det har også vaeret en laererig oplevelse for Nina Tengberg fra Messy Minds at følge den udvikling, eleverne har gennemgået.
»Når jeg er ude i virksomheder og lave podcast for at hjaelpe med at haeve virksomhedskulturen, så er det noget, der først udmønter sig om et år eller to. Her har eleverne skabt resultater på fem uger. Det er vildt. For hver uge jeg er kommet her, har jeg set en maerkbar forandring og maerket, hvordan eleverne har åbnet sig mere og mere og turdet at fortaelle, hvis de fandt noget graenseoverskridende.«
»Jeg tror, det kan vaere med til at skabe nogle dybere faellesskaber og venskaber, og så understøtter det også bare eleverne i, at det, de braender for, er helt okay, og når de braender for det, så er der også nogen, der gerne vil høre på det,« konstaterer Nina Tengberg.