Stråtaekt hus fra 1799 blev revet ned: Er det en god idé?
På en naturskøn grund blev et stenhus med stråtag og 200 kvm bolig til et 70 kvm traehus med jordvarme. Hvordan påvirker det klimaet?
I et naturskønt område taet på Roskilde Fjord mener elektroingeniør Jan Holst Jensen, at han har gode argumenter for at have revet en gammel stråtaekt landejendom ned.
Han har erstattet den gamle villa fra 1700-tallet med et mindre traehus, der får sin energi fra solceller og jordvarme.
»Det kan sagtens vaere, at det klimamaessigt – måske – havde vaeret bedre at lade det gamle stå. Men jeg taenker, at det også skal med i regnestykket, at man skal have et hus med et godt indeklima, som man ikke bliver syg af.«
Som fortalt i Jyllands-Posten er der i Danmark en stigende interesse for at købe gammelt, rive ned og bygge nyt.
Det har ifølge eksperter en ofte overset negativ effekt på klimaet, da både nedrivningen og nyopførelsen fører til ekstra udledninger af CO2 til atmosfaeren. Dermed stiger koncentrationen af den gasart, som ifølge de fleste klimaeksperter forårsager den globale opvarmning af Jorden.
Huset ved Ølsted, der oprindelig blev opført i 1799, var ifølge salgsopstillingen ikke beregnet til nedrivning – snarere en renovering. »Villa til istandsaettelse på fantastisk grund«, lød overskriften.
»Der er dejlig langt til naboerne og fred og ro,« fortaeller Jan Holst Jensen om stedet.
Grunden er på ikke mindre end 30.000 kvm og ligger i ejendomsmaeglersprog blot en cykeltur fra Roskilde Fjord. Oprindeligt var der også flere hønsehuse på stedet.
Videre stod der i salgsopstillingen, at villaen rummede »masser af muligheder, hvis man har haenderne skruet rigtigt på eller bare har de rigtige idéer.«
Intet alternativ
For Jan Holst Jensen duede kun én idé.
»Da jeg første gang åbnede
døren og gik et halvt skridt ind, så taenkte jeg: Okay, ud igen,« fortaeller Jan Holst Jensen om sit allerførste indtryk i 2019.
Så du vidste godt, hvad du ville, da du købte huset?
»Det hus kunne man ikke redde. Det ville aldrig blive sundt at bo i.«
Dengang havde huset stået tomt og uopvarmet i flere år. Der var skimmelsvamp, og der lugtede muggent.
»Derfor var det sundhedsfarligt at bo i, og hvis man skulle have renoveret det, så ville det godt nok have vaeret en større omgang,« siger Jan Holst Jensen.
Han betalte i 2019 knap 1,8 mio. kr. for ejendommen. Så brugte han små 200.000 kr. på at rive huset ned og slippe af med det miljøfarlige affald som giftig maling på soklen, asbest i fliseklaebere og tungmetaller i vinduesmalingen. Det nye hus står ham yderligere i 1,8 mio. kr.
Klimaaftryk kan halveres
I Jyllands-Posten har professor Harpa Birgisdottir, Aalborg Universitet, forklaret, at det er muligt at mere end halvere klimaaftrykket fra byggeriet. Bl.a. ved at undlade at rive så mange huse ned og erstatte dem med nye og større huse.
Jan Holst Jensen mener, at det ville blive meget dyrt og besvaerligt at få skimmelsvampen renset ordentligt ud af den gamle villa.
Men han valgte bevidst at erstatte det med et nyt, mindre hus, der tilmed har en mere klimavenlig energiforsyning.
Oprindelig var planen at bygge det nye hus i sten, men det viste sig også at vaere »paent dyrt«, som han formulerer det.
»I forhold til indeklimaet virkede det nogenlunde ligegyldigt, om det var et stenhus eller et traehus. Og så taenkte jeg så, at det er lidt billigere at bygge et traehus. Det virker også som en energimaessigt bedre løsning,« siger Jan Holst Jensen.
Hans nye hus, som håndvaerkerne er i faerd med at laegge sidste hånd på, er på 70 kvm. Det gamle hus havde et samlet boligareal på ikke mindre end 214 kvm.
Jan Holst Jensen har ikke et regnestykke, der viser, hvorvidt det i forhold til klimaet er en god eller dårlig idé at rive ned og bygge nyt. Men han mener bestemt, at der har vaeret bevidste klimamaessige overvejelser undervejs i byggeprojektet.
Han påpeger f.eks, at det reducerer CO2-udledningen, at han har bygget et mindre hus i trae – sammenlignet med et større hus i sten.
Netop det faktum, at huset er bygget i trae, gør klimaregnestykket langt bedre, understreger Harpa Birgisdottir, der mener, at danskerne i langt højere grad burde benytte materialer som trae og halm som byggematerialer for på den måde at efterlade et mindre klimaaftryk.
Jan Holst Jensen peger også på, at han har bygget en garage med et tag, der gør det velegnet til solceller, så han stort set er selvforsynende med elektricitet, hvilket også er med til at gøre boligprojektet mere grønt og klimavenligt. Ligesom det hjaelper, at han har indlagt jordvarme.
Da jeg første gang åbnede døren og gik et halvt skridt ind, så taenkte jeg: Okay, ud igen. JAN HOLST JENSEN, ELEKTROINGENIØR
Så du synes, at din samvittighed i forhold til klimaet er i orden?
»Ja, det synes jeg – jeg har taenkt på det klimamaessige.«