Alarm før ministermøde: Sådan kan Trump ødelaegge Nato uden at traekke USA ud af alliancen
Selv om ny amerikansk lovgivning kan forhindre, at Trump traekker USA ud af Nato, kan den omstridte toppolitiker efter et muligt genvalg forårsage så meget kaos, at det totalt underminerer den 75 år gamle forsvarsalliance, lyder advarslen fra flere sider.
Risikoen for, at Europa i løbet af få år kan komme til at stå alene over for Rusland og en angrebslysten Vladimir Putin, har rystet Nato i sin grundvold og opskraemt Europa forud for et vigtigt møde torsdag mellem alliancens forsvarsministre.
Alarmklokkerne er blevet udløst, efter at den tidligere amerikanske praesident Donald Trump midt under en krig i Europa har sået alvorlig tvivl om forsvarsalliancens kerne og helt grundlaeggende musketered. Det er sket med en opsigtsvaekkende melding om, at Trump ikke vil forsvare og beskytte et Nato-land, som betaler for lidt til forsvaret. Og samtidig endnu mere opsigtsvaekkende opfordrede Rusland til »at gøre, hvad helvede de vil« ved de lande.
Panikken har bredt sig, til trods for at Kongressen i USA i december vedtog en lov, der skal forhindre en praesident i egenhaendigt at traekke USA ud af Nato, som Trump truede med, da han fra 2017 til 2021 var praesident.
Sandheden er nemlig, at Trump kan anvende mange andre metoder end en egentlig udmeldelse for at svaekke alliancen, der siden Anden Verdenskrig har sikret fred på hele Natos territorium.
»Trump behøver ikke traekke USA ud af Nato for at skabe kaos. Selv om den amerikanske kongres med en ny lov kan blokere en udmeldelse, kan Trump som øverstbefalende for de amerikanske styrker for eksempel bare lade vaere med at sende tropper til Europa,« siger en central Nato-diplomat forud for torsdagens møde.
Trump kan udvande Nato
Trump kan også boykotte Nato-øvelser, blive vaek fra topmøder eller undlade at udpege en amerikansk Nato-ambassadør for at undergrave alliancen. I sidste ende kan han også afvise at komme en allieret til undsaetning, selv om landet bliver angrebet.
At aktivere Natos berømte musketered, som er artikel 5 i alliancens grundlaeggende traktat, kraever nemlig, at alle 31 medlemslande bakker op, og her vil Trump kunne blokere eller undlade at bidrage og dermed svaekke sikkerhedsgarantien så kraftigt, at den mister sin betydning.
Situationen er så alvorlig, at flere demokratiske senatorer i denne uge har advaret om, at Kongressen i USA er nødt til at tage flere forebyggende skridt for at beskytte Nato mod Trump efter et muligt genvalg, skriver det amerikanske medie Politico.
»Alle burde vaere allerhelvedes bange,« lød det fra den demokratiske senator Chris Van Hollen om muligheden for at få Donald Trump tilbage i Det Hvide Hus.
Den demokratiske senator Richard Blumenthal kalder Trumps udtalelser for »katastrofale« og opfordrer til hurtige lovgivningsmaessige skridt.
»Der er flere andre mulige ting, vi kan gøre, og dem bør vi undersøge omgående, mens der stadig er enighed om støtte til Nato,« siger Richard Blumenthal til Politico.
Alene meldingen fra Trump, som er storfavorit til at blive Republikanernes praesidentkandidat ved valget i november, kan undergrave Natos trovaerdighed, uanset om han bliver valgt eller ej, og raekkevidden af Trumps udtalelse har rystet europaeiske regeringsledere og forsvarstoppen i både Europa og USA.
Den tidligere amerikanske øverstbefalende i Europa Ben Hodges kalder Trump en »strategisk analfabet« og siger til den britiske avis The Times, at Trumps kurs skader USA’s sikkerhedsinteresser alvorligt.
»Vi er afhaengige af adgangen i Europa med baser i naesten alle lande i Europa og hele Middelhavet,« sagde Hodges, der tidligere har ledet mere end 70.000 amerikanske tropper i Europa og Afrika.
Biden fordømmer udtalelse
Det Hvide Hus lagde allerede søndag kraftigt afstand til Trumps melding, da en talsmand kaldte det »raedselsfuldt og sindsforvirret at opfordre til invasioner af allierede«.
Og tirsdag trådte USA’s praesident, Joe Biden, selv frem på scenen og sagde, at Trump havde »sendt et farligt og chokerende, faktisk uamerikansk, signal til verden«.
Men Trump har efterfølgende fastholdt sit budskab og haevdet, at han under sin periode som praesident fra 2017 til 2021 styrkede Nato, og at de krav, han stiller, er nødvendige for at få andre Nato-lande til at punge ud.
»Da jeg fortalte 20 lande, at de ikke betalte deres del, at de skulle til at punge ud, og at de ellers ikke kunne regne med beskyttelse fra USA’s militaer, begyndte pengene at rulle ind,« skrev Trump på sit sociale medier, Truth Social.
»Men nu – uden mig til at sige, at de skal betale – slaekker de igen,« fortsatte han.
På Natos møde i Bruxelles skal forsvarsministrene drøfte, hvordan Nato skal ruste sig til en stigende angrebstrussel fra Rusland og sikre en øget og vedvarende militaer støtte til ukrainerne.
Men på et pressemøde onsdag med Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, handlede de fleste spørgsmål om Trump.
Alle burde vaere allerhelvedes bange. CHRIS VAN HOLLEN, SENATOR FOR DEMOKRATERNE, USA
Det er på ingen måde nyt, at Trump presser på for større europaeiske forsvarsbudgetter. Men at han inviterer Putin til at angribe Nato-lande, var også langt over graensen for Nato-chefen.
Nato-lande opfylder mål
Allerede søndag advarede Stoltenberg om, at meldingen fra Trump og »enhver antydning af, at allierede ikke vil forsvare hinanden«, er undergravende for alle Natolandes sikkerhed og saetter amerikanske og europaeiske soldater i større fare.
På onsdagens pressemøde i Natos hovedsaede gentog han budskabet og advarede mod at underminere Natos afskraekkelse. Han forsøgte samtidig med nye tal at slå hul i Trumps fortaelling om, at alle europaeerne slaekker på de militaere investeringer.
I 2024 vil 18 af de 31 Natolande opfylde Natos målsaetning om at bruge 2 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar, sagde Jens Stoltenberg.
»Det er en rekord og en seksdobling i forhold til 2014, hvor kun tre allierede opfyldte målet,« sagde Jens Stoltenberg.
Den europaeiske oprustning har isaer taget fart efter den russiske invasion i Ukraine. Stoltenberg understregede dog, at visse allierede stadig halter bagefter, og mindede om, at Nato-landene på et topmøde i 2023 aftalte, at 2 pct. er et absolut minimum.
Beskeden fra Nato-chefen til Trump var samtidig, at et staerkt Nato også er afgørende for USA’s egen sikkerhed. Kun én gang i historien er artikel 5 blevet udløst. Det var efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001, og USA har aldrig udkaempet en krig alene, lød det fra Stoltenberg.
»Lige fra Korea til Afghanistan har europaeiske soldater kaempe skulder ved skulder med amerikanske styrker. Tusindvis af canadiske og europaeiske tropper tjente i Afghanistan for at beskytte USA, og mange måtte betale den ultimative pris,« sagde Stoltenberg.
Donationer løfter Danmark
Danmark lever fra 2023 for første gang op til Nato-målsaetningen om at bruge 2 pct. af bnp, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), da han onsdag kom til Bruxelles til et møde mellem landene i den amerikanskledede Ukraine Defense Contact Group, som koordinerer våbenleverancer til Ukraine.
Den danske opgørelse inkluderer dog også den militaere støtte til Ukraine og altså ikke kun udgifterne til det danske forsvar. Den opgørelsesmetode har vaeret staerkt omdiskuteret, men ifølge Troels Lund Poulsen er det i overensstemmelse med Natos standarder.
I de europaeiske Nato-lande er der også dyb bekymring over, at Trump tilsyneladende allerede svinger taktstokken over Kongressen i USA, selv om han ikke er valgt til praesident. Trump har bl.a. fået sine republikanske støtter i Repraesentanternes Hus til at blokere for en vigtig militaer støttepakke på 60 mia. dollars til Ukraine.
Senatet har godkendt pakken i denne uge, og den amerikanske praesident, Joe Biden, opfordrede tirsdag endnu en gang – og indtil videre uden held – den republikanske formand for Repraesentanternes Hus, Mike Johnson, til at lade hjaelpepakken til Ukraine komme til afstemning i kammeret, hvor republikanerne har flertal.