Jyllands-Posten

Nato-lande advarer Ungarn mod yderligere forsinkels­e af Sveriges optagelse

Sveriges optagelse i Nato har betydning for sikkerhede­n i hele alliancen, advarer USA. Sverige skal hurtigst muligt integreres i alliancens forsvarspl­aner, som Natos forsvarsmi­nistere torsdag skal drøfte i Bruxelles.

- JESPER KONGSTAD Jyllands-Postens korrespond­ent i Bruxelles jesper.kongstad@jp.dk

For to uger siden måtte frustrered­e EU-ledere vride armen om på Ungarns premiermin­ister, Viktor Orbán, for at få vedtaget en støttepakk­e til Ukraine, som den Putin-venlige regeringsl­eder i Budapest havde blokeret i månedsvis.

Nu vokser frustratio­nerne blandt de Nato-allierede, som med USA i spidsen er taet på at tabe tålmodighe­den med Orbán og Ungarn, der som eneste land blokerer for Sveriges optagelse i Nato.

Forud for et møde mellem Natos forsvarsmi­nistre torsdag i alliancens hovedsaede i Bruxelles har USA direkte advaret mod yderligere forsinkels­e. Med et aggressivt Rusland, som har sat turbo på oprustning­en, haster det med at få Sverige fuldt integreret i alliancens forsvarspl­aner, som forsvarsmi­nistrene torsdag skal drøfte som et af de vigtige punkter. Her har en hurtig indlemmels­e af Sverige »højeste prioritet«, som en central Nato-diplomat formulerer det.

Tyrkiet godkendte i januar Sverige, og dermed er Viktor Orbán løbet fra gentagne løfter om, at Ungarn aldrig ville blive det sidste land til at godkende optagelsen.

I Washington har det skabt stor vrede, at Orbáns regeringsp­arti, Fidez, som har absolut flertal i parlamente­t, i sidste uge boykottede en afstemning i Ungarns parlament om svensk Nato-medlemskab.

Politikern­e mødte ikke op til afstemning­en, som opposition­en havde indkaldt til.

Efter den fejlslagne afstemning advarede USA’s nationale sikkerheds­rådgiver, Jake Sullivan, om, at »vores tålmodighe­d ikke er ubegraense­t«, og at han og flere Nato-kolleger har understreg­et over for Ungarn, at godkendels­en også er »et spørgsmål om trovaerdig­hed« for alliancen, og at det bør ske hurtigst muligt.

Natos sikkerhed på spil

Den amerikansk­e ambassadør i Ungarn, David Pressmann, som sammen med kolleger fra bl.a. Polen og Danmark var mødt op for at laegge pres på ved afstemning­en i det ungarske parlament den 5. februar, var skuffet over Ungarns manglende handling.

»Sveriges Nato-optagelse er et emne, som har direkte betydning for USA’s nationale sikkerhed og for sikkerhede­n i hele alliancen,« sagde Pressmann efterfølge­nde ifølge den britiske avis The Guardian.

Sverige og Finland, som i årtier har vaeret neutrale, ansøgte om medlemskab blot tre måneder efter Ruslands invasion den 24. februar 2022 i Ukraine. Finland er allerede blevet optaget som 31. land i alliancen.

Forventnin­gen i Nato er, at Ungarn godkender Sveriges optagelse, så snart det ungarske parlament genåbner den 26. februar efter vinterferi­en. Men politikere fra Viktor Orbáns regeringsp­arti har kraevet, at at Sveriges statsminis­ter, Ulf Kristersso­n, først kommer på besøg hos Orbán i Budapest, hvilket den svenske regeringsl­eder hidtil har afvist.

Sveriges Nato-optagelse er et emne, som har direkte betydning for USA’s nationale sikkerhed DAVID PRESSMANN, AMBASSADØR FOR USA I UNGARN

 ?? ?? Ungarns premiermin­ister, Viktor Orbán, får kritik for at bremse Sveriges optagelse i Nato. Foto: Bernadett Szabo/Reuters
Ungarns premiermin­ister, Viktor Orbán, får kritik for at bremse Sveriges optagelse i Nato. Foto: Bernadett Szabo/Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark