Tilbudsfesten er slut: Stort prishop på fødevarer i januar

Efter bølgen af slagtilbud op mod jul er fødevarepriserne i danske supermarkeder steget markant i januar. Det kan vaere et varsel om, at perioden med prisfald er ved at ebbe ud.

I ugerne op til jul affyrede de danske supermarkeder ekstra mange skarpe slagtilbud for at vinde kampen om kunderne. Da julehandlen var overstået, ebbede priskrigen dog hurtigt ud og blev afløst af markante prisstigninger i januar.

Det viser nye forbrugerpristal, som Danmarks Statistik offentliggjorde mandag.

Det fremgår, at gennemsnitsprisen på fødevarer i danske supermarkeder steg med knap 2 pct. fra december til januar. 38 af 58 varekategorier er steget i pris fra december til januar, og smør står for det i saerklasse største prishop med en stigning på 32 pct.

»Det er ikke usaedvanligt, at priserne stiger fra december til januar. Det afspejler typisk, at der har vaeret en masse slagtilbud, som har presset priserne ned i december, hvorefter der sker en normalisering i januar,« påpeger cheføkonom Martin Kristian Brauer, Landbrug & Fødevarer.

Efter en lang årraekke med relativt stabile priser tog inflationen fart i januar 2022, og i de danske supermarkeder steg prisen på fødevarer voldsomt gennem hele 2022 og langt ind i 2023. I juli 2023 nåede priserne en historisk top og faldt måned for måned resten af året.

Prishoppet i januar er et brud på denne faldende tendens, hvilket dog som naevnt i nogen grad skyldes, at de mange slagtilbud i december sender priserne ekstra langt ned den måned, hvorefter de korrigerer op i januar.

Ifølge Martin Kristian Brauer kan der imidlertid vaere mere på spil end dette saesonmaessige udsving.

»Den faldende tendens, der har vaeret i fødevarepriserne siden juli 2023, er formentlig ved at ebbe ud. Det er muligt, at vi de kommende måneder vil se priserne på fødevarer falde lidt mere, hvorefter de vil stabilisere sig og senere på året begynde at stige svagt. Det skyldes blandt andet, at man i landbruget og fødevareindustrien har et omkostningspres som følge af stigende lønninger og høje renter,« vurderer Martin Kristian Brauer.

Vaerre end under corona

Trods de faldende priser i anden halvdel af 2023 er gennemsnitsprisen på fødevarer i danske supermarkeder fortsat 17 pct. højere end i januar 2022. Sammenlignet med januar 2023 er priserne nu 1,7 pct. højere.

»Det seneste halve års fald har taget toppen af priserne, men der er ikke udsigt til, at fødevarepriserne vil falde tilbage til det niveau, forbrugerne var vant til for to år siden – inden inflationsbølgen begyndte at rulle,« mener Martin Kristian Brauer.

Han henviser til, at både omkostningerne og usikkerhederne nu er markant højere end i tiden frem til coronakrisen, hvor økonomien i en lang årraekke var praeget af lave renter, vaekst og relativ geopolitisk stabilitet.

»Sammenlignet med 2019 er vi nu i en helt anden verden praeget af større usikkerhed og højere omkostninger. De faktorer har løftet forbrugerpriserne op på et højere niveau. Det er korrekt, at prisen på energi og landbrugsråvarer som hvede er faldet meget markant det seneste år, men priserne er fortsat på et højere niveau end i tiden frem til coronakrisen,« påpeger Martin Kristian Brauer.

Han vurderer derfor, at der kun er begraenset potentiale for yderligere prisfald, som formentlig vil blive afløst at stigende fødevarepriser i den sidste del af 2024. Martin Kristian Brauer understreger dog, at der ikke er udsigt til voldsomme prishop, som man så i 2022 og 2023:

»Der vil vaere tale om en mere normal prisstigningstakt på 2-3 pct. årligt. Et niveau, som lønudviklingen kan holde trit med.«

I den nyeste konjunkturmåling fra Danmarks Statistik anfører 55 pct. af de virksomheder, der handler med fødevarer, at de venter at saenke salgspriserne de kommende tre måneder, mens 42 pct. venter uaendrede salgspriser.

Ingen alarmklokker endnu

Seniorøkonom Henning Otte Hansen, Institut for Fødevareog Ressourceøkonomi, vurderer, at der er gode muligheder for yderligere prisfald de kommende måneder.

»Vi har endnu ikke set den fulde effekt af de store prisfald på landbrugsråvarer og energi. Det slår først igennem i forbrugerpriserne med en vis forsinkelse på typisk totre år, så der er stadig potentiale for yderligere prisfald. Når man ser rundt i verden, er kornlagrene godt fyldt op, og høstudsigterne er fornuftige. Der er endnu ingen alarmklokker, som ringer og advarer om, at den faldende pristrend er brudt,« mener Henning Otte Hansen. Han vurderer, at lønstigningerne allerede er indregnet i de aktuelle fødevarepriser.

Henning Otte Hansen tilføjer, at forbrugerne har hjulpet prisfaldet på vej ved at reducere indkøbene af de dyreste fødevarer og i stedet søge nedad på hylderne mod de billigere varianter. Samtidig har omhyggeligere planlaegning i hjemmene reduceret madspild, hvilket betyder, at indkøbet målt i maengder er faldet.

»Det afspejler, at priserne i en periode har overskredet smertetaersklen for en del forbrugere, hvilket har sat ekstra fart i salget af discountprodukter.«

Henning Otte Hansen vurderer, at der er udsigt til en periode med fortsat svagt faldende forbrugerpriser på fødevarer.

»Derefter vil vi formentlig se en laengere periode med stabile priser frem til den naeste fødevarekrise. Realiteten er, at ingen i vaerdikaeden – landbrug, fødevareindustri, detailhandel – har interesse i store prisfald. Samtidig vil presset fra forbrugerne vaere aftagende, fordi de gradvist vaenner sig til det nye, højere niveau,« siger Henning Otte Hansen.

Sammenlignet med 2019 er vi nu i en helt anden verden praeget af større usikkerhed og højere omkostninger. De faktorer har løftet forbrugerpriserne op på et højere niveau. MARTIN KRISTIAN BRAUER, CHEFØKONOM, LANDBRUG & FØDEVARER

Arkivfoto: Annika Byrde Efter tilbudsfesten i december er det nu blevet hverdag for de danske forbrugere. Fødevarepriserne er den seneste måned steget markant.