Minister kraever redegørelser i sager om afslag på dyr kraeftmedicin
I november indskaerpede sundhedsminister Sophie Løhde (V) over for regionerne, at de skal overholde Folketingets prioriteringsprincipper, når de vurderer medicinansøgninger fra alvorligt syge kraeftpatienter. Alligevel har flere alvorligt syge kvinder med
Selv om sundhedsminister Sophie Løhde (V) for tre måneder siden bad regionerne om at overholde alle Folketingets syv principper for prioritering af ny sygehusmedicin, får kraeftpatienter fortsat tvivlsomme afslag fra regionernes laegemiddelkomitéer på deres ansøgninger om at blive behandlet med nye – og dyre – kraeftlaegemidler.
Det konstaterer både sundhedsministeren og Brystkraeftforeningen på baggrund af en raekke nye afgørelsesbreve fra regionernes laegemiddelkomitéer til brystkraeftramte kvinder. De nye afslag får nu ministeren til at slå i bordet over for regionerne.
I et nyt brev, som Sophie Løhde netop har sendt til de fem regionsrådsformaend samt formanden for Danske Regioner, fastslår hun, at praksis er »dybt problematisk« for patienterne, og hun kraever nu redegørelser fra alle regionerne for deres praksis.
Redegørelserne skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvor mange patienter der i hver region har fået afslag på individuelle ansøgninger om at blive behandlet med nye laegemidler med den begrundelse, at Medicinrådet er i gang med en vurdering af, om laegemidlet skal godkendes som standardbehandling herhjemme.
Den begrundelse er ifølge ministeren i strid med det såkaldte syvende princip for Medicinrådets virke. Det fastslår, at patienter skal kunne få en konkret laegefaglig og individuel vurdering af, om de bør behandles med et nyt laegemiddel – også selv om Medicinrådet ikke anbefaler den pågaeldende medicin som standardbehandling, eller selv om Medicinrådet er i gang med at vurdere det nye laegemiddel, som der ansøges om.
»Det er dybt problematisk, når alvorligt syge patienter ikke får den individuelle, laegefaglige vurdering af deres sag, som de har krav på. Og man kan ikke give afslag på en ansøgning om medicinsk behandling med henvisning til, at laegemidlet er under behandling i Medicinrådet. Det er i strid med de prioriteringsprincipper, som Folketinget har vedtaget, og som danner grundlag for rådets arbejde,« siger Sophie Løhde til Jyllands-Posten.
Hun understreger, at der er tale om mennesker, som befinder sig i en meget sårbar situation.
Stor alvor
»Det kraever ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan det må vaere at blive naegtet en vurdering af, om man skal have tilbudt et laegemiddel, som måske kan forlaenge ens liv, og jeg ser med stor alvor på denne sag. Det har jeg understreget meget tydeligt over for regionerne, og jeg forventer en grundig redegørelse for de regionale laegemiddelkomitéers praksis,« siger Sophie Løhde.
En af de kvinder, som for nylig har fået et sådant afslag på trods af ministerens novemberopsang til regionerne, er den 58-årige Lena Rosenkilde.
Siden 2019 har hun kaempet mod brystkraeft af typen Her2-low, der har spredt sig til bl.a. knogler og lever. Hun er uhelbredeligt syg.
To gange fik Lena Rosenkilde, som arbejder som konsulent, i 2023 afslag fra Region Hovedstadens laegemiddelkomité – Task Force for Rationel Medicinanvendelse på Hospitalerne – på behandling med den nye kraeftmedicin Enhertu, der for nogle brystkraefttyper har vist sig at kunne forlaenge patienternes liv med flere måneder og i nogle tilfaelde år.
Begrundelsen var, at Medicinrådet er i faerd med at vurdere, om praeparatet skal godkendes til patienter med den saerlige brystkraefttype, som Lena Rosenkilde har.
Men i november 2023 gav sundhedsminister Sophie Løhde (V) lidt håb til Lena Rosenkilde og andre alvorligt syge kraeftpatienter. På et samråd og siden i et brev til regionsformaendene fastslog ministeren, at Folketingets prioriteringsprincipper for ny sygehusmedicin skal overholdes – også det syvende princip.
Derfor sendte Lena Rosenkilde sammen med sin kraeftoverlaege på Rigshospitalet en tredje ansøgning til regionens laegemiddelkomité om behandling med Enhertu, som allerede er godkendt og taget i brug i flere andre europaeiske lande til behandling af netop den type fremskreden brystkraeft, som Lena Rosenkilde har.
Men da afgørelsen på den tredje ansøgning i januar i år tikkede ind i hendes mailboks, tabte hun naesten pusten af skuffelse.
Føler sig ikke forpligtet
Det var endnu et afslag. Og begrundelsen var atter, at Medicinrådet er i gang med at vurdere Enhertu.
Samtidig skrev regionens laegemiddelkomité, at sundhedsministerens udtalelser på samrådet i november om individuelle vurderinger af ansøgninger ikke forpligter komitéen til at aendre praksis. For hvis regionen først giver én patient i en given patientgruppe tilladelse til at få behandlingen, vil et andet prioriteringsprincip – nemlig det såkaldte lighedsprincip – traede i kraft. Og så er regionen nødt til at give medicinen til alle i patientgruppen, anfører regionens laegemiddelkomité i afslaget – og dermed har man »indført en uformel standardbehandling uden om Medicinrådet,« lyder det.
I København er Lena Rosenkilde dybt påvirket af det tredje afslag.
I foråret 2023 holdt de gaengse behandlinger – kemobehandling og stråler – op med at have effekt på kraeftcellerne i hendes krop.
Efter de første afslag på Enhertu-behandlingen valgte hun i fjor derfor at bruge sin opsparing og saette gang i en privat indsamling af penge, og hun har nu betalt mere end 1 mio. kr. for den dyre behandling i Sverige og på et privathospital herhjemme.
Ifølge den overlaege på Rigshospitalet, som hun er tilknyttet, er der effekt af behandlingen – men Lena Rosenkilde er ved at løbe tør for penge.
Også flere andre kvinder med brystkraeft, der har spredt sig, har som beskrevet tidligere i Jyllands-Posten startet private indsamlinger for at få råd til den behandling, der kan give dem håb om at forlaenge livet.
Ønsker en deadline
Lena Rosenkilde mener, at regionernes afslag er begrundet i hensynet til deres skrantende økonomi. Hun er glad for, at Sophie Løhde tager sagen alvorligt, men havde gerne set, at ministeren havde sat en deadline på for regionerne.
»Vi ved alle, at den type af redegørelser, hun beder regionerne om, tager tid. Og tid er ikke noget, jeg har som patient med metastatisk brystkraeft,« siger hun.
For hende er det en voldsom belastning at skulle kaempe mod en aggressiv kraeft og samtidigt mod systemet.
»Jeg står helt alene og har ikke tid til at vente, mens Task Force-komitéen og regionerne har juridisk og faglig støtte og kan gemme sig bagved lange processer. De kan højst blive udsat for en redegørelse og undersøgelse, som kan ende op med at tage mange år,« siger Lena Rosenkilde.
Også brystkraeftforeningens formand, Anja Skjoldborg Hansen, er dybt frustreret over de fortsatte afslag på individuelle vurderinger.
»Det er meget problematisk. Og det er dybt bekymrende, at flere og flere kraeftpatienter bliver nødt til at selv at samle penge ind for at
Vi ved alle, at den type af redegørelser, hun beder regionerne om, tager tid. Og tid er ikke noget, jeg har som patient med metastatisk brystkraeft. LENA ROSENKILDE, KRAEFTPATIENT
blive behandlet med den bedste medicin. I Lenas tilfaelde er der tilmed konkret dokumentation for, at hun har gavn af medicinen, for hun har jo fået den i en periode. Alligevel tager regionen ikke engang stilling til, om hun vil have individuel gavn af behandlingen eller ej,« siger Anja Skjoldborg Hansen.
Hun haefter sig ved, at regionernes laegemiddelkomitéer har forskellig praksis og forskellige økonomimodeller for, hvilke regionale pengekasser der skal betale, hvis alvorligt syge patienter får individuelle tilladelser til behandling.
»I nogle regioner tilfalder regningen regionen centralt, mens en del af regningen i andre regioner tilfalder sygehuset og den afdeling, som søger på patientens vegne,« siger Anja Skjoldborg Hansen.
Hun er også bekymret over flere afslag til kraeftpatienter, som søger om behandling med medicin, som Medicinrådet ikke har godkendt som standardbehandling. Heller ikke i de sager foretages der altid en individuel laegefaglig vurdering.
På et webinar, som Sundhedspolitisk Tidsskrift afholdt for nylig om det syvende princip, slog bl.a. professor i sundhedsjura Mette Hartlev fra Københavns Universitet fast, at der er behov for at få praeciseret det syvende princip. Som det er formuleret i dag, er det uvist, hvornår en laege kan forvente at få grønt lys fra regionen til at afvige Medicinrådets generelle anbefalinger. Der er brug for at sikre ensartet behandling af den slags sager, konstaterede hun.
Det har ikke vaeret muligt at få et interview med Region Hovedstadens regionsrådsformand, Lars Gaardhøj (S), eller Danske Regioners formand, Anders Kühnau (S), som begge er på ferie. Men i en skriftlig kommentar udtrykker Danske Regioner forståelse for de alvorligt syge kraeftpatienters frustration.
Vil indskaerpe reglerne
Efter sundhedsministerens nye skriftlige indskaerpelse er Danske Regioner i gang med at udvide vejledningen til regionerne – bl.a for at sikre ensartet praksis. Samtidig vil man nu indskaerpe over for regionerne, at de altid skal foretage en konkret individuel vurdering af en ansøgning om individuel ibrugtagning af laegemidler.
Hvis patienten får afslag, skal der fremgå en konkret begrundelse for afslaget.
»Det er ikke tilstraekkeligt blot at henvise til, at laegemidlet er under behandling eller ikke har vaeret behandlet i Medicinrådet,« fastslår Danske Regioner i kommentaren til Jyllands-Posten.