Tre måneder efter stormen på al-Shifa er hemmeligt Hamas-hovedkvarter stadig et mysterium
Israelske specialstyrker angreb Gazastribens største hospital for at komme ned i en skjult kommandobunker. Men hvor er den?
Tre måneder efter at en israelsk specialstyrke stormede al-Shifa-hospitalet i Gaza, er det stadig et åbent spørgsmål, om den militante Hamas-bevaegelse som påstået af Israel skjulte et hemmeligt hovedkvarter under sygehuskomplekset.
Stormen på Gazastribens største sygehus udløste hård international kritik, fordi hospitaler er beskyttet under Genève-konventionerne. Det er derfor i udgangspunktet en krigsforbrydelse at angribe dem.
Men samtidig kan hospitaler miste deres beskyttelse, hvis de anvendes til fjendtlige formål. Og ifølge israelerne lå al-Shifa-sygehuset oven på et underjordisk bunkeranlaeg, der fungerede som kommandocentral, da Hamas den 7. oktober startede krigen ved at overfalde Israel og draebe 1.200 mennesker, mens omkring 240 andre blev taget som gidsler og bortført til Gaza.
Hamas afviste de israelske påstande, og stormen på alShifa er blevet et symbol i propagandakrigen mellem de to sider, som giver hinanden skylden for store civile tab og enorme ødelaeggelser under krigen.
Inden 100 specialtraenede soldater med kampvognsstøtte traengte ind på al-Shifa natten til den 15. november, brugte israelerne flere uger på at opbygge fortaellingen om det hemmelige Hamashovedkvarter under hospitalet.
Israelerne fremlagde kort over det påståede vidt forgrenede militaeranlaeg forbundet med et netvaerk af tunneller, hvor Hamas angiveligt skjulte både våben og gidsler.
Illustration af mødelokale
Som led i dokumentationen frigav israelerne også en såkaldt illustration af et mødelokale, hvor man i detaljer kunne se computere, et gulvtaeppe under bordet og Hamas-flag på vaeggen.
De israelske efterretningsoplysninger blev på det tidspunkt fuldtonet bakket op af USA, mens Hamas tilbageviste det hele som falsk propaganda og en undskyldning for at smadre al-Shifa og ramme uskyldige civile.
Den påståede funktion som hovedkvarter under angrebet den 7. oktober gjorde al-Shifa til et af Israels hovedmål i krigens første fase, og landstyrker brugte uger på at kaempe sig frem til hospitalskomplekset i hjertet af Gaza by.
I den sidste fase døde fem neonatale børn på hospitalet, fordi elforsyningen til kuvøserne blev afbrudt, og strømsvigtet kostede angiveligt også flere intensivpatienter livet.
Da specialstyrker rykkede ind gennem hospitalsporten den 15. november, fik flere end 2.000 skraekslagne patienter, ansatte og flygtninge ordre til ikke at røre sig, mens soldater gennemsøgte sygehuset rum for rum og etage for etage.
Israelerne fandt bl.a. våben, ammunition, skudsikre veste og Hamas-uniformer, som angiveligt lå skjult på et lager bag nogle scannere på hospitalets radiologiske afdeling og i en bil på parkeringspladsen.
Billeder af gidsler
Hospitalets sikkerhedskameraer havde også billeder af to gidsler, som blev indbragt efter angrebet den 7. oktober.
Kun få journalister fik lov til at besøge al-Shifa under den israelske militaeroperation, og de blev holdt i kort snor. Reporterne fik dog bl.a. lov til at filme en skakt, som angiveligt førte fra et skur ned til en Hamas-tunnel under hospitalet.
New York Times har siden fået adgang til israelsk efterretningsmateriale, som bl.a. rummer videooptagelser fra tunnelen. Ifølge avisens analyser er den mere end 200 meter lang og formentlig del af Hamas-bevaegelsens underjordiske forsvarsvaerker, som straekker sig over store dele af Gazastriben.
Videomaterialet viser angiveligt, at tunnelen havde aircondition, vand og strøm, og at den var forbundet med opholdsrum, badevaerelser og rum med kommunikationsudstyr.
Hamas afviser ikke, at den havde en tunnel under hospitalet.
Ifølge New York Times tyder materialet på, at Hamas brugte hospitalet som tilflugtssted og våbenlager, men avisen har ikke fundet beviser for, at der også var en decideret kommandocentral. En lignende undersøgelse fra
Washington Post fandt heller ingen beviser.
Kritikere påpeger også, at den afslørede tunnel slet ikke svarer til det omfattende underjordiske kompleks, som israelerne praesenterede tegninger af inden angrebet, og som de haevdede havde direkte adgang fra hospitalsbygningerne.
Og mødelokalet med computere, gulvtaeppe under bordet og Hamas-flag på vaeggen har ingen set skyggen af.
Resterne er spraengt
Israelerne forklarer sig med, at de måtte rykke forsigtigt frem, fordi Hamas havde mineret tunnelen – og at de ikke havde tid til at undersøge det underjordiske anlaeg til bunds, før de måtte spraenge resterne og rømme hospitalet den 24. november.
Men de fastholder også, at deres efterretninger holdt stik, og israelerne støttes stadig i store traek af USA, som i nytåret nedklassificerede sine egne efterretningsoplysninger.
Amerikanerne er dog ikke så konkrete som Israel, men de mener, at Hamas og en anden palaestinensisk gruppe brugte hospitalet til »kommando-aktiviteter«, våbenla
Israelske styrker skaber et presserende behov for laegehjaelp blandt civile ved at bombe og belejre Gaza, samtidig med at de berøver dem adgang til den. ANNIE SPARROW OG KENNETH ROTH, AMERIKANSKE PROFESSORER
ger og til at holde i hvert fald nogle gidsler fanget.
Det er en noget blødere formulering end meldingen fra talsmanden for Joe Bidens nationale sikkerhedsråd, John Kirby, den 14. november:
»Vi har oplysninger, der bekraefter, at Hamas bruger det pågaeldende hospital som kommando- og kontrolknudepunkt.«
Ifølge de amerikanske efterretninger rømmede Hamas tunnellen, få dage før israelerne rykkede ind. Inden da tilintetgjorde de dokumenter og elektronik – og israelerne fandt ingen gidsler.
Hullerne i de israelske beviser for kommandocentralens eksistens kan blive et problem for landets regering.
Israelerne skal i princippet kunne dokumentere, at alShifa var et legitimt militaert mål, da det blev angrebet. Og der skal samtidig også vaere proportionalitet mellem konsekvenserne og den konkrete militaere fordel ved angrebet.
Hvis tunnelen under hospitalet havde mindre militaer betydning for Hamas end først antaget, kan det skubbe til vurderingen af proportionaliteten – og dermed er det et åbent spørgsmål, om der kan vaere sket en krigsforbrydelse.
Og det spiller så ind i en langt større problemstilling, nemlig den generelle ødelaeggelse af hospitaler og sundhedsklinikker i Gaza.
I slutningen af januar optalte FN’s verdenssundhedsorganisation, WHO, at kun 13 hospitaler i Gazastriben fungerer delvist. To kører på vågeblus, og hele 21 hospitaler er sat fuldstaendig ud af spillet.
De 21 hospitaler er helt eller delvist ødelagt på grund af krigen, og Israel fastholder, at de alle – ligesom al-Shifa – blev brugt militaert af Hamas og derfor var legitime mål. På flere hospitaler er israelske soldater traengt ind for at lede efter militsfolk og våben.
Kun 13 af 77 sundhedsklinikker fungerer, og WHO har registreret 342 angreb på sygehuse, ambulancer og sundhedspersonale.
Under krigen er flere end 68.000 palaestinensere blevet såret. Det betyder enorm overbelaegning på de få fungerende hospitaler, og kritisk syge som f.eks. kraeftpatienter får ikke deres behandling.
Cirkulaer logik
»Der er en saerligt grusom cirkulaer logik i spil her: Israelske styrker skaber et presserende behov for laegehjaelp blandt civile ved at bombe og belejre Gaza, samtidig med at de berøver dem adgang til den,« skrev to amerikanske eksperter, professorerne Annie Sparrow og Kenneth Roth, forleden i Foreign Policy.
Ødelaeggelsen af den medicinske infrastruktur i Gaza er et element i den sag, som Sydafrika har rejst mod Israel ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.
Sydafrikanerne mener, at Israel har til hensigt at begå folkedrab på palaestinenserne – og i en foreløbig afgørelse vil domstolen ikke afvise, at der kan vaere noget om snakken. Derfor har retten pålagt den israelske regering at tage »alle tiltag, der står i landets magt« for at undgå, at det sker.
»Israels ødelaeggelse af Gazas sundhedssystem er ikke kun en vigtig del af anklagerne om folkedrab – det er også en åbenlys krigsforbrydelse, der bør retsforfølges direkte af Den Internationale Straffedomstol (ICC), som har en aktiv undersøgelse i gang af krigsforbrydelser i Palaestina,« skriver de to amerikanske eksperter i Foreign Policy.
ICC kan i modsaetning til ICJ retsforfølge enkeltpersoner og ikke kun stater.